Rasmus Jarlovs hårde mandeliv, ud i det blå med Lars Løkke og antifeminist i knibe

I denne omgang af 'Ugens debat' tager Jørgen Carlsen forbi Jarlovs barsel, Løkkes nyeste bogudgivelse og endelig Stidsens parafraseringer

Lektor Marianne Stidsen i forbindelse med hendes nye bog om den 'nordiske Metoo-revolution"
Lektor Marianne Stidsen i forbindelse med hendes nye bog om den 'nordiske Metoo-revolution". Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix, Gregers Tycho/Ritzau Scanpix og Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix.

Politiken bringer et interview med det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov. Emnet er forslaget til en ny lov om øremærket barsel.

Rasmus Jarlov tilbragte i foråret tre måneder på barsel hjemme med sønnen Valdemar. Hans oplevelse var, at han blev led og ked af at gå derhjemme og pusle om sin søn: ”hvor højt jeg end elsker min søn, må jeg også indrømme, at det blev kedeligt til sidst at få dagene til at gå med at lege, gå ture, made ham og skifte ble.” Det vil han ikke gøre en anden gang, bedyrer han.

Som god konservativ mener han, at det af naturlige årsager bør være overladt til moderen at tage barslen. Har man hørt den svada før? Ja, mon ikke? Dette er, hvad feminister betegner som ”mansplaining”. På et billede i artiklen ser man Rasmus Jarlov sidde i sofaen i færd med at give sønnen en trøje på. Helt mutters alene. Det understreger hans trøstesløse ørkenvandring som barselsfar.

Her kunne man have ønsket sig, at moderen også sad i sofaen og blev inddraget i interviewet. Men hun glimrer ved sit fravær. Hun bliver overhovedet ikke hørt. Man kunne have spurgt, hvordan hun har oplevet det at være aflastet på hjemmefronten i tre måneder? Havde hun gavn af det? Og måske ligefrem glæde af det? Og har hun mon ikke indimellem også oplevet kedsomheden og afsondretheden ved at gå derhjemme og være på barsel? Er dette at kede sig en specialitet, der er forbeholdt mænd? Er mænd mere plaget af livets genvordigheder end kvinder?

Reality-Lars

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (nu Moderaterne) har netop udgivet en bog med titlen ”Ud af det blå”. Her beretter han om løst og fast ud fra en række oplevelser, han havde i juni, da han bevægede sig rundt i landet i en lejet autocamper. Lejet? – måske er den snarere sponsoreret, hvis ellers Lars Løkke ligner sig selv. Ekstra Bladet antyder det samme. Avisen sidestiller denne luksuscampingferie med hans medvirken i tv-programmet ”Over Atlanten” og tildeler ham betegnelsen ”Reality-Lars”.

Geografisk går turen ud i det blå, men politisk betegner bogen en bevægelse ud af blå blok. I bogen understreger han sin kongstanke om en bred samlingsregering hen over midten – med sig selv for bordenden: ”Kan ingen andre se sig selv i spidsen for et sådant projekt, så kan jeg godt,” lyder hans kommentar ifølge Berlingske . Indtil nu har Lars Løkke været tavs som en østers, hvad angår Moderaternes politiske program. Men undervejs i bogen åbner der sig sprækker ind til det politiske maskinrum.

I Politiken bliver bogen taget under behandling af chefredaktør Christian Jensen, der bedyrer, at han havde glædet sig til at læse bogen. Han anser nemlig Lars Løkke Rasmussen for at være ”den mest velskrivende nulevende danske politiker”. Men bogen falder igennem som et pinligt selvpromoverende projekt – uden enhver journalistisk årvågenhed og lydhørhed. Konklusionen lyder: ”Ud af det blå ikke bare kandiderer til årets skuffelse inden for genren politisk litteratur. Skal Løkke Rasmussen hædres for dette værk, må det være med Dansk Camping Unions hæderspris for hans fornemme promovering af det gode autocamperliv.”

Lån eller tyveri?

Lektor i litteraturvidenskab Marianne Stidsen er ikke kendt for at gå stille med dørene. Hun har med sin optræden sat lus i skindpelsen i Det Danske Akademi og fået fire af medlemmerne til at tage deres gode tøj og gå. Hun drager i ledtog mod alt, der har med MeToo og feminisme at gøre.

Det sidste betegner hun som ”mazisme” med bevidst understregning af alle ordets undertoner. Allerhelst så man, at hun selv trak sig fra den ærværdige forsamling. Men nej. Hun er altid i offensiven. Hun synes ligefrem at trives i svedig kamp og våbengny.

Men på det seneste ser det ud til, at hun er kommet alvorligt i knibe. Og hvad mere er: Hun har kun sig selv at takke for det. Information afslører, at hendes seneste bog ”Køn og identitet” rummer lange passager, som er direkte eller indirekte afskrift fra diverse leksikonartikler. Beskyldningen for plagiat rammer hende både som forsker og debattør. Selv forsvarer hun sig med, at der er tale om parafrase.

På spørgsmålet, om det er parafrase, hvis man kun ændrer et enkelt ord på en hel side, svarer hun: ”Ja, det, jeg har gjort, er i mine øjne parafrase.”

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.