Red det næste voldtægtsoffer

Der er noget rivegalt i et land, hvor børn bliver voldtægtsforbrydere. Det er åbenbart tilfældet, at flere og flere børn går rundt med en pervers seksualitet, der driver dem til overgreb på jævnaldrende eller voksne. Og er der noget at sige til det? Når Jens eller Ahmed er kommet hjem fra skole, tager de som 95 procent af deres skolekammerater en tur på Internet. Med dette medie er ingen perversitet mere end et par klik borte. Bliver de tørre i halsen over de groteske billeder, kan de hente en sodavand på tankstationen, der i dag er en mellemting mellem en slikbutik og et bordel, og hvor udbudet af blade og film har seksualforbrydelser som et yndet tema. Skulle kedsomheden falde over fyrene senere på dagen, kan de ringe til en særtjeneste, hvor stønnende telefonpassere af begge køn fortæller dem, hvor skønt det er at blive voldtaget m.m. Om aftenen skal de være meget selektive for at finde en spillefilm uden indlagt samleje. Vælger de en kriminalfilm, vil handlingen ofte være bygget op over en seksualforbrydelse, tendensen blandt manuskriptforfattere går for tiden i retning af grovere kvindemishandling og flere pædofile overgreb. Kniber det for knægtene at falde i søvn efter de stærke indtryk, underholder fjernsynet videre det meste af natten med sex i alle afskygninger. Sexindustrien er i vækst. Dansk lovgivning skaber ideelle rammer for den kyniske pengemaskine. Og produkterne bliver selvfølgelig begloet af masser af skoledrenge og -piger. Børnene er jo ikke lavet af sten. Og lige så selvfølgeligt gør hjernevasken sin virkning. Den begynder tidligt, faktisk lige fra man er i højde med pornohylden henne på tanken. Resultatet bliver, at stadig flere børn og unge går rundt som tikkende bomber, fyldt med forskruede seksuelle indtryk. Vrede, utilfredshed eller bare kedsomhed er nok til at udløse voldtægt og andre overgreb på tilfældige mennesker, som befinder sig i nærheden. På denne måde høster samfundet i dag de rådne frugter af 70'ernes porno-liberalisering. Den debat, der for tiden foregår om straframmer og kriminel lavalder, er relevant. Men den må have anden prioritet i forhold til det faktum, at mange børn naturligt bliver tossede i hovedet af pornoen. Lovgiverne må vågne op og gribe ind over for den massive seksuelle påvirkning, der skaber monstre af skolebørn. En politiker, der siger det, risikerer at blive kaldt kristelig, og det er slemt. Men måske kan han redde det næste voldtægtsoffer. Michael Lerche Nygaard er cand.theol. og landssekretær ved Menighedsfakultetet i Århus