Prøv avisen
Debat

Giv lærerne bedre vilkår og red folkeskolen

"Klassens børn er mange steder blevet en langt mere divergent gruppe, end den var. I en folkeskoleklasse møder vi meget dygtige børn, der mestrer skolens krav til fingerspidserne," skriver Lotte Hedegaard-Sørensen og Sine Grumløse. Foto: APELÖGA/Polfoto

Havde vi dog blot en skolepolitik, der baserede sig på viden fra praksis, ville skolen fungere bedre. Uanset hvor højt der råbes, så er god undervisning kun mulig at etablere, hvis det enkelte barn har gode vilkår for at kunne tage del i undervisningen, skriver to pædagogiske forskere

De sidste års skolepolitik har svækket den danske folkeskole gevaldigt og så endda med den begrundelse, at børnene skal blive dygtigere.

Praksisnær forskning i den danske folkeskole giver os solid viden om, hvordan det er svært i netop disse år at løfte sin opgave som lærer. Selv de dygtigste og mest opmærksomme og viljestærke lærere oplever i stigende grad, at deres undervisning ikke er god nok. Dygtige lærere oplever, at der sidder børn i klassen, som ikke har nævneværdigt udbytte af undervisningen. Børn, der ikke tager del i undervisningen i den grad, som vi forventer et barn skal, når det er elev i skolen.

Det sker først og fremmest, fordi betingelserne for at etablere en god i undervisningen med en høj grad af deltagelse og undervisningsdifferen- tiering er alt for ringe. Alt imens vi de seneste år har lagt øre til, hvordan den danske folkeskole skulle blive endnu bedre, er vilkårene i skolen blevet dårligere.

Klassens børn er mange steder blevet en langt mere divergent gruppe, end den var. I en folkeskoleklasse møder vi meget dygtige børn, der mestrer skolens krav til fingerspidserne. Og vi møder børn, der ikke mestrer det store. Det er der ikke noget galt i. En skoleklasse behøver ikke at være en homogen størrelse. Den må gerne stritte i alle mulige retninger, hvis blot der er mulighed for at arbejde med de mange retninger, som børnene nu måtte stritte i.

Det, der er galt, er, at der i disse år ikke etableres gode nok betingelser på skolerne for, at de mange forskellige børn kan deltage forskelligt i den samme undervisning. Faktum er mange steder, at man i inklusionens navn placerer børnene i den samme klasse, og så lader man det være op til den enkelte lærer at finde ud af, hvordan undervisningen skal tilgodese de til tider ret forskellige børn. Børnenes behov og lærerens vilkår underkendes, så det siger sparto.

Havde vi dog blot en skolepolitik, der baserede sig på viden fra praksis, ville skolen fungere bedre. Uanset hvor højt der råbes, så er god undervisning kun mulig at etablere, hvis det enkelte barn har gode vilkår for at kunne tage del i undervisningen.

Lotte Hedegaard-Sørensen er lektor i special-pædagodik, Aarhus Universitet, og Sine Grumløse er adjunkt ved Professionshøjskolen UCC.