Prøv avisen
Debat

Lektor: Reformationen medførte voldsom fanatisme

Bjørn Thomassen. Arkivfoto.

Det gik voldsomt til i store dele af Europa: plyndring af klostre, ødelagte malerier, smadrede mosaikker, brændte biblioteker, dekapiterede statuer – og menneskehoveder, skriver lektor Bjørn Thomassen

Jeg takker Erik Kelstrup for hans debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 29. marts. Vi er enige om, at synet på Reformationen må nuanceres. Reformationen førte til statskirker, ikke til en adskillelse af stat og kirke. Blandt andet derfor er Reformationen et tvivlsomt forbillede for islam i dag.

Kelstrup synes, at jeg blander den lutherske reformation og calvinismen sammen. Men argumentet om, at islam bør kopiere Reformationen, genfindes i calvinske og anglikanske miljøer. Debatten er europæisk. Også derfor snakker jeg om Reformationen som et bredere fænomen, med mange forgreninger.

Hvad angår Reformationen og ikonoklasmen er der to tendenser: et totalt forbud mod billeder og symboler eller et delvist forbud. Det gik voldsomt til i store dele af Europa: plyndring af klostre, ødelagte malerier, smadrede mosaikker, brændte biblioteker, dekapiterede statuer – og menneskehoveder.

Luther gik ikke ind for billedstormen, men han mente, at brugen af billeder skulle reduceres og bringes under kontrol. Men Luther kunne ikke styre den fanatisme, der bredte sig, selv ikke i Wittenberg, hvor kirkerne blev raseret.

Hvad med Danmark? Kelstrup skriver sig ind i en populær læsning, der siger, at der i Danmark ikke fandt en destruktion sted, og at kalkmalerierne blev overmalet, fordi man syntes, at det var lettere og pænere med hvide vægge. Den forklaring er meget nuttet og meget dansk. Den minder også om historisk revisionisme.

Det lutherske ideal var, at kirkegængeren skulle koncentrere sig om præstens ord. Derfor skulle billeder, der måtte fremkalde følelser eller sætte ”forkerte tanker” i gang, fjernes. Det skete gradvist og ikke med samme konsekvens som andre steder i Europa. Men overmalinger var ikke en blid og skånsom gerning, ej heller et æstetisk ”smagsskifte”: De gik ud på at fjerne billeder, fordi de ansås som skadelige.

Vi ved faktisk ikke, hvor mange helgenbilleder, relikvier og religiøs kunst der blev destrueret i Danmark. Lad mig blot nævne en enkelt historie. Vor Frue Kirke i København blev stormet tredje juledag 1530, anført af borgmester Ambrosius Bogbinder, der sammen med fanatiske borgere slog altertavlerne til pindebrænde, ødelagde helgenbillederne og store dele af inventaret. Oluf Nielsen rapporterer i sin danmarkshistorie:

”Nu skulde det katholske Væsen have en Ende. Ambrosius i Forening med 9 mere fremtrædende Borgere og en Mængde Almuesfolk gik 3. Juledag ind i Frue Kirke, nedrev alle Tavler og Billeder, slog og spyttede dem i Ansigterne og huggede dem itu med Økser, gik derpaa ind i Koret, kastede Stolene og Panelværket ned og sønderrev Messebøgerne, ’men hvad Forsmædelse og Skældsord de gave Kanniker, Vikarer og andre fattige Præstemænd, er langt at sige af’.”

Kampen mod billeder var en central del af protestantismen, akkurat som i visse grene af nutidens islam.

Kelstrup italesætter den intolerance, der voksede frem fra 1500-tallet, men kan ikke se, hvordan den skulle hænge sammen med Reformationen. Det var jo danske konger, der brændte hekse af, ikke Luther og kirken. Hmm.

Var kirken ikke direkte involveret i behandlingen af hekseanklager? Tænk blot på en type som Peder Palladius, hvis formaninger lød: ”Kvinde, var din mund, så du ikke får en sviende hale.”

Det skulle ikke forstås metaforisk. For Kelstrup hører den slags ikke til Reformationen. Palladius fungerede fra 1537-1560 som den første lutherske biskop over Sjælland.

Kelstrup har læst sig frem til, at jeg slår Reformationen i hartkorn med amerikanske fundamentalistiske miljøer. Næh, det gør jeg ikke. Men jeg tror ikke, det er en tilfældighed, at de kristne miljøer, der i dag bekæmper evolutionslæren, udsprang af protestantiske cirkler. Hvad tror Kelstrup? Refleksion udbedes.

Bjørn Thomassen er ph.d. og lektor i socialvidenskab og globale studier på Roskilde Universitet