Prøv avisen
Debat

Reformationen og billedstorm: Maria blev aldrig smidt helt ud

Når Luther (afbilledet ovenfor) ikke giver megen plads til Maria, er det formodentlig, fordi Luther helt og fuldt tilslutter sig den forsoningslære, som Anselm formulerede allerede i 1096, påpeger debattør. Foto: Jens Meyer/Polfoto

Maria er hyppigt brugt i kalkmalerier som bebudelsen, fødslen i Betlehem, Maria under korset og Maria med apostlene på pinsedag

Professor Brian McGuire og lektor Bjørn Thomassen har den 8. oktober et par bemærkninger om Reformationen, Maria, Luther og billedkunst i danske kirker. Jeg har et par tilføjelser.

Det er jo rigtigt, at Luther ikke var nogen radikal billedstormer som for eksempel Jan Hus og Calvin.

Selvom Luther har princippet om ”skriften alene”, så afviger han klart og utvetydigt fra Skriften i sin Lille Katekismus. I katekismens opregning af De Ti Bud ændrer han betydeligt den oprindelige tekst af buddene i 2. Mos. 20. Hvor Moseloven klart forbyder anvendelsen af billeder af noget ”oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden”, ændrer Luther-teksten til ”Du må ikke misbruge din Guds navn”.

Det er dog en forandring. Så billederne forbydes ikke i de lutherske kirker.

Men Maria blev ikke helt smidt ud. Jeg tænker på de store altertavler i domkirkerne i Aarhus, Sankt Clemens, Odense, Sankt Knuds, og Slesvig, Sankt Petri. Alle tre (og flere) har flere rækker af udskårne billeder. Der er motiver fra lidelseshistorien og selve korsfæstelsen centralt på dem alle.

Men i Aarhus og i Odense viser det midterste billede Marias kroning som Himmeldronningen. I Slesvig er Maria fremhævet endnu tydeligere. Hvor Maria andre steder bliver kronet af Faderen og Sønnen, har Maria en helt selvstændig, overordnet placering, hun står med Jesusbarnet på armen, højt hævet over korsfæstelsen.

Hun er her flankeret af Adam og Eva, begge nøgne. Udformningen af disse to er via Albrecht Dürer klart inspireret af den florentinske renæssances syn på mennesket muligheder. Alle tre altertavler er udskåret på tærsklen mellem senmiddelalderen og renæssancen, Slesvig er den nyeste fra 1521 og er med i Brian Mikkelsens Kulturkanon.

Maria er hyppigt brugt i vore kalkmalerier, bebudelsen, fødslen i Betlehem, Maria under korset, Maria med apostlene på pinsedag. Som forbillede for andre mødre følger hun Jesus i skole på et billede i Tuse Kirke.

Når Luther ikke giver megen plads til Maria, er det formodentlig, fordi Luther helt og fuldt tilslutter sig den forsoningslære, som Anselm formulerede allerede i 1096.

McGuire og Thomassen har ret i, at Maria-fromheden fyldte ganske meget i det senmiddelalderlige fromhedsliv. Hun var den nåderige og syndernes tilflugt. Og som sådan meget ofte fremstillet på billeder med nøgent bryst, ammende Jesusbarnet. For eksempel har Vor Frue Kirke i Nyborg på sydvæggen et sjovt billede med Maria som ”Miss Wet T-shirt”.

Paul Jørgensen er lektor