Tak til Bo Kristian Holm for et interessant debatindlæg, der fulgte op på min klumme ”Har islam brug for en reformation?”, der blev bragt den 19. marts. Diskussionen handler om, hvorvidt den lutherske reformation bør være et forbillede for nutidens islam. Jeg læste Holms debatindlæg, sekunder efter jeg havde sikret mig, at alle mine venner i Bruxelles var i live. Debatten er vigtig. Den handler om islam. Og om os selv.
Holm har ret i, at vi har brug for en nuanceret debat om Reformationen. Men nu er det altså sådan, at argumentet om, at muslimer i dag ”mangler en Martin Luther” er blevet så yderst populært (og ikke kun i Danmark), at der sandelig er behov for at fremhæve nogle sider af Reformationen, der peger i en anden retning.
Så nej, min klumme kommer ikke hele vejen rundt i Reformationens facetter, og det skrev jeg ganske eksplicit. Men de fem forhold, jeg pegede på, er en uomtvistelig del af Reformationens væsen og dens konsekvenser for samfundsudviklingen. De fortæller ikke hele historien, men de fortæller en væsentlig del af historien – og en del, vi her i Danmark har en forunderlig tendens til at ”glemme”.
Jeg har blot et par nuancerende kommentarer at tilføje. Holm skriver, at da klostrene blev nedlagt i Danmark, indførtes der samtidig grundskoler for begge køn. Det må være (endnu) en historieløs svipser. De latinskoler, der blev oprettet med Reformationen, var udelukkende for drenge, og der gik flere århundreder, før vi (med inspiration uden for den lutherske ensretning) fik grundskoler for drenge og piger.
Der opstod inden da syskoler og knipleskoler for piger. Helt i Luthers ånd havde de udelukkende et praktisk sigte: at gøre piger til flittige og lydige husmødre.
Jeg sammenblander aldeles ikke de reformerte og lutherske kirker og deres rolle i billedstormen, men antyder netop, at de lutherske kirkeretninger var mindre radikale i deres ikonoklasme – som ikke desto mindre fandt sted.
Nej, Reformationen og Luther alene kan ikke, som jeg eksplicit skrev, klandres for den vold, der eskalerede fra 1500-tallet. Men at påstå, at der jo var vold både før og siden, og at det hele derfor intet har med reformation at gøre, er noget vissevasse.
Perioden fra Reformationen til midten af 1600-tallet er et de mest blodige kapitler i Europas historie, som i den grad hang sammen med skismatiske magtkampe og eskalerende religiøs fanatisme. De fleste vil forhåbentlig, hvis de tænker efter, komme frem til, at islam ikke har brug for den cocktail de næste 150 år.
Reformationen hænger også direkte sammen med de bondeoprør, der opstod i dets kølvand – bønderne troede nemlig, at de med Reformationen kunne opnå flere rettigheder. Der tog de grueligt fejl. Luther støttede varmt og personligt det massemord, der fandt sted: ”Derfor skal her enhver, som kan, slå løs, slå ihjel og stikke ned, privat eller offentligt (…). Ganske som man må slå en gal hund ned.” Mere end 100.000 mennesker – mestendels fattige bønder – blev slagtet som hunde.
Teologen Luther ophøjede den morderiske nedslagtning til hellig pligt: ”Stik, slå, dræb her, den, der kan. Bliver du slået ihjel derved, så er det godt for dig, en mere salig død kan aldrig ske dig.” Lyder det bekendt? Det kan vi forholde os til eller lade være. Min opfordring er, at vi forholder os til det.
For Bo Kristian Holm er koblingen mellem Reformationen og vold ikke holdbar. Nuvel, men så arbejder man godt nok med en så ensidig og unuanceret tolkningsramme af Reformationen og Luthers tanke og virke, at en Max Weber ville tøve med at kalde det for objektiv forskning.
Bjørn Thomassen er ph.d. og lektor i socialvidenskab og globale studier på Roskilde Universitet