Vi er gået ind i reformationsjubilæumsugen. I går var det den 31. oktober, som blev fejret trindt om land og i store dele af den protestantiske kristenhed som Reformationens fødselsdag. Det går heller ikke upåagtet hen på DR, kvaliteten er svingende, men en broget buket er bedre end ingen buket.
Man kan dog godt undre sig lidt over prioriteringen på selveste den 31. oktober. Reformationsprogrammerne er således henlagt til DR K, mens der på DR 1 sendes ”Hammerslag” klokken 20.
”Hammerslag” på DR 1 klokken 20 på 500-årsdagen for Reformationen? Den dag, hvor Luther hamrede sig ind i verdenshistorien med kritikken af afladshandlen, overlades den mest privilegerede plads på sendefladen til hammerslag og hushandel!
Nå, men et af programmerne, selvfølgelig på DR K, var ”Reformationen – Europas hellige krig” fra dette år. Et af disse typiske britiske programmer, hvor en velklædt akademiker går rundt på de historiske steder og med tydelig diktion og dannet accent giver en aura af lærdom og autoritet.
I dette tilfælde drejede det sig om David Starkey, som havde vinklet Reformationen med en stærk og problematisk slagside.
Omtrent det første, som tonede frem på skærmen, var nemlig ikke Martin Luther eller en anden reformator, men messende IS-krigere, og så vidt, jeg kunne se, bevægelsens notoriske bøddel Jihadi John, før han halshuggede et af sine ofre. Det var en af David Starkeys bærende pointer, at den religiøse vold, som nu om stunder hovedsageligt sker i islams navn, havde en historisk parallel i Reformationen.
”Det var vores helt eget svar på jihad,” sagde David Starkey, og den forudsætningsløse seer kunne få den tanke, at Martin Luther såmænd ikke lod den selvudråbte kalif og leder af Islamisk Stat, Abu Bakr al-Baghdadi, meget tilbage at ønske.
Er det rimeligt, sobert, folkeoplysende og fair? Ingen kan nægte, at Reformationen også førte til vold og krig, ej heller at både protestanter og katolikker måtte lade livet for deres tro.
Man kan heller ikke sige, at Martin Luther just var en moderne demokrat eller endte som tilhænger af det, vi i dag kalder religionsfrihed. Men det var godt nok aldrig Luthers tanke at drage i hellig krig for den rene lære a la IS eller i pagt med hans teologi at prædike en plads i Paradis for dem, som dræber tilfældige mennesker i Jesu navn.
Faktisk, men det fandt David Starkey ikke anledning til at nævne, tog Luther eksplicit afstand fra hellig krig:
”Hvis jeg var krigsmand og på valpladsen så en præst eller et korsbanner, ja, om det så var et krucifiks, ville jeg flygte derfra som forfulgt af Djævelen,” står der i skriftet om krigen mod tyrken.
Den i øvrigt romersk-katolske teolog Hans Urs von Balthasar har engang sagt: ”Alle ting har deres vrangside. Kun Kristus har ingen.” Det gælder også Reformationen, men nærmest at sætte den lig med hellig krig er en uhellig forsimpling.
Jesper Bacher er sognepræst.