Hvor blev kirketekstiler fra middelalderen af?

Jeg spekulerer på, om Reformationens indførelse på alle punkter foregik så fredeligt i Danmark som Sissel F. Plathe beskriver. Måske foregik den fredeligere i Sverige end i Danmark. Hvad skulle det ellers skyldes, at der er så få bevarede middelaldertekstiler i Danmark i forhold til i Sverige, spørger Lene Steenbuch

Broderilærer og rådgiver Lene Steenbuch har broderet denne alterdug til Allinge Kirke på Bornholm. Hun brugte motiver fra middelaldermessehageler og broderede dem i de gamle teknikker i guld- og silkebroderi. Men hun måtte til Sverige for at hente motiver, da der er så få middelaldertekstiler i Danmark. – Privatfoto.
Broderilærer og rådgiver Lene Steenbuch har broderet denne alterdug til Allinge Kirke på Bornholm. Hun brugte motiver fra middelaldermessehageler og broderede dem i de gamle teknikker i guld- og silkebroderi. Men hun måtte til Sverige for at hente motiver, da der er så få middelaldertekstiler i Danmark. – Privatfoto.

For nylig udtalte museumsinspektør Sissel F. Plathe til Kristeligt Dagblad, at danskerne havde et roligt opgør med den katolske kirke i tiden ved Reformationen. Man smed ikke noget værdifuldt inventar som altertavler, skabe og gavle ud.

Sissel F. Plathe er medforfatter til storværket ”Danmarks middelalderlige altertavler”, så hun må om nogen kende alle disse mange, fine bevarede tavler.

Alligevel er der noget, der ikke stemmer med hensyn til bevarelse, når det kommer til middelalderlige kirketekstiler. Her tænker jeg på guld-, sølv- og silkebroderede messehageler og andre kirketekstiler med motiver fra Bibelen og af helgener. I Sverige er der på museer bevaret enorme mængder af den slags tekstiler, som man tydeligt nok har passet godt på der. Disse tekstiler var dels fremstillet ved klostre i Sverige og dels importerede fra værksteder i blandt andet Tyskland.

Der er ikke nogen grund til at tro, at brug af den slags kirketekstiler har været mindre udbredt i Danmark, men i dag findes kun ganske få bevarede på danske museer.

Kirkehistoriker Carsten Bach-Nielsen har udtalt til denne avis, at Peder Palladius, der var Sjællands biskop omkring indførelsen af Reformationen, opfordrede til, at man sendte messehagelerne til Helligåndshospitalet i København, hvor de kunne gøre nytte som forbindinger.

Jeg tænker, at den eneste grund, man havde til at degradere messehagelerne sådan, må have været, at de havde broderede helgen- og Maria-motiver, der stred mod Reformationens tanker.

Jeg har selv broderet en alterdug til Allinge Kirke på Bornholm, der blev indviet i 1999, hvor jeg har brugt motiver fra middelaldermessehageler, og jeg har broderet dem i de gamle teknikker i guld- og silkebroderi, men jeg måtte til Sverige for at hente motiver, da der er så få middelaldertekstiler i Danmark.

Således spekulerer jeg på, om Reformationens indførelse på alle punkter foregik så fredeligt i Danmark som Sissel F. Plathe beskriver. Måske foregik den fredeligere i Sverige end i Danmark. Hvad skulle det ellers skyldes, at der er så få bevarede middelaldertekstiler i Danmark i forhold til i Sverige

Lene Steenbuch er broderilærer og rådgiver i tekstile spørgsmål ved Bornholms Middelaldercenter.