Prøv avisen
Debat

Reformationens skyggesider: Må man slå på en gipsfigur, man ikke kender?

Vor Frue Kirke var midtpunkt i billedstormen i juledagene 1530, hvor over 40 altre blev ødelagt. Udstillingen, der åbner i maj 2017, vil prøve at skabe en forståelse for den omvæltning, Reformationen var.

Vor Frue Kirke var midtpunkt i billedstormen Anden Juledag 1530, hvor over 40 altre blev ødelagte, skriver Susanne Torgard

Normalt skal man ikke afsløre, hvem morderen er, i første linje. Det er også sjældent, man skal afsløre sine gode idéer, før de er testet og fundet bæredygtige – og man skal altid huske at råbe ”husk du så det på denne kanal først”.

Men nu har Bjørn Thomassen fristet mig over evne. Fristet mig til at fortælle om Københavns Domkirkes planer for udstillingen om Reformationen – 2017. Bjørn Thomassen efterlyser undersøgelse af omfanget af de ødelæggelser, der skete i revolutionens, undskyld, Reformationens dage i blandt andet Vor Frue Kirke i København. Ikke bare for at få tal på ulykkerne eller fråse i forargelse over hærværket, men for at få endnu en vinkel på billedets betydning som identitetsbærende medie.

Vor Frue Kirke var midtpunkt i billedstormen i juledagene 1530, hvor over 40 altre blev ødelagt. Udstillingen, der åbner i maj 2017, vil prøve at skabe en forståelse for den omvæltning, Reformationen var – og have fokus på netop ødelæggelsen af billeder – også med en meget direkte streng til Talebans ødelæggelser af de store buddhastatuer i 2001.

Der er desværre ikke afsat penge til en virtuel 3D-genskabelse af stormen, som Bjørn Thomassen foreslår det – men havde pengene været der, så var vi i gang, men vi skal nok få det sat i scene alligevel. Vi vil heller ikke lade børn ødelægge altre i et computerspil – næ, de får lov at prøve kræfter med det ”i virkeligheden”!

Reaktionerne var stærke, da jeg til et krybbespil i kirken slog to billige ”have-engle” fra Silvan i stykker. Figurerne skulle illudere de afgudsbilleder, der styrtede fra deres piedestaler, da Jesusbarnet sammen med Jomfru Maria og Josef kom til Sotinen, på flugt fra Herodes’ soldater. Når det er grænseoverskridende at slå en billig gipsfigur, som man intet forhold har til, i stykker – hvor grænseoverskridende bliver det så ikke, når man ved, at den betyder noget for et andet menneske?

Vi ved jo alle, at billeder ikke har nogen iboende kraft – og alligevel bliver det betydende, om de er der – eller de ikke er der. Og det bliver betydende, om vi selv kasserer og ødelægger – eller andre gør det.

Der bliver andre emner på udstillingen i domkirken i 2017, men det, Bjørn Thomassen efterlyser, bliver omdrejningspunktet – og et at de mange aspekter, der kan trække tråde op til vor tid.

Og tak for klummen ”kirkeligt set”, der har givet mig endnu mere mod på at arbejde videre i det udstillingsspor, når det nu efterspørges. Og husk: I læste det først i disse spalter!

Susanne Torgard er mag.art., kirke- og kulturmedarbejder ved Københavns Domkirke