SYNAGOGER og jødiske skoler skal brændes, og de bygninger, der ikke kan brænde, skal man overdænge med jord, så man i al evighed ikke mere skal kunne se et brudstykke af dem. Jødernes almindelige beboelseshuse skal også nedbrydes, og så kan man anbringe jøderne under halvtage eller i stalde, sådan som man gør med sigøjnerne.
Man skulle tro, at disse ord stammer fra nazitidens Tyskland som optakt til Krystalnatten for 75 år siden, den 9. november 1938, hvor cirka 200 synagoger og 7500 jødiske forretninger i Tyskland blev ødelagt.
De hadefulde ord stammede imidlertid ikke fra nazisterne, men fra Martin Lu-ther. Han nærede et dybt had til jøderne og kom med voldsomme udfald mod dem i et forfærdeligt sprog, for ifølge Luther fremførte jøderne løgne, forbandelser og forhånelser af Guds søn og de kristne.
LÆS OGSÅ: Luther-pilgrimsrute får kritik
Han kaldte jøderne for blodtørstige, hævngerrige og morderiske, og for ham var jøderne ikke mål for omvendelse til kristendommen. I en bordtale sagde han, at hvis der kommer en from jøde til mig for at blive døbt, så skal jeg føre ham til dåb på Elbbroen, binde en sten om hans hals og styrte ham i vandet.
Det var jo en anden tid, sagde en præst for nylig til mig, da han erfarede, at jeg ville nævne Luthers angreb på jøderne i mit foredrag om Jødernes lange vandring, og det var han vist ikke særlig glad for. Men Luthers holdning til jøderne har haft en skæbnesvanger indflydelse på jødernes forhold i Europa helt op til vor tid, og Luthers voldsomme udfald mod dem var kulminationen på 200 meget svære år for de europæiske jøder.
I middelalderen var der jøder i de fleste af de cirka 350 store og små lande i det tyske område, og fyrsterne udformede forskellige jødelove, der begrænsede jødernes erhvervsmæssige muligheder. De fleste steder skulle de bo i bestemte bydele, ghettoer, der oftest var omkranset af en mur.
Jøderne skulle altid være parate til at rejse videre, for risikoen for pogromer, altså overfald, var altid til stede. Hvis høsten eller en krig slog fejl, gav fyrsterne ofte jøderne skylden, og så fór de kristne som vilde horder ind i ghettoerne og røvede, plyndrede og voldtog.
Særlig slemt blev det efter 1347, da Den Sorte Død begyndte at rase og bortrev op mod en tredjedel af Europas befolkning, og jøderne fik skylden. Store grupper af tyske jøder flygtede østpå til det eneste sted, hvor de kunne være i fred, i Storhertugdømmet Litauen, der dengang var Europas største land. Senere blev det slået sammen med Polen, og dette område, Jødebæltet, var center for verdens jøder indtil 1945.
I 1543 udkom så Luthers antisemitiske skrift om Jøderne og deres løgne. Mange evangeliske teologer gentog hans synspunkter, og mange fyrster skærpede jødelovene, så endnu flere jøder drog mod øst.
Ved det tyske valg den 29. juli 1932, et halvt år før magtovertagelsen, fik nazisterne 38 procent af stemmerne, og tilslutningen var absolut størst i det nordlige Tyskland, der er identisk med de luthersk-evangeliske områder, og mindst i de katolske områder i Bayern, Rhinlandet og Øvre Schlesien. Den største tilslutning med langt mere end 50 procent havde nazisterne i Slesvig-Holsten og Østpreussen.
Hvorfor var der denne forskel mellem de katolske og luthersk-evangeliske områder? Skyldtes det, at Luther og den luthersk-evangeliske kirke opererede med den såkaldte toregimentelære: Kejserens rige og Guds rige, det vil sige det verdslige og det åndelige rige. Ifølge denne lære skal man vise øvrigheden (fyrsten) sin loyalitet. Var det nemmere for lutheranerne at støtte et totalitært regime som Hitlers end for katolikkerne, for hvem det åndelige og verdslige i højere grad var smeltet sammen?
Luthers voldsomme angreb på jøderne kan ikke undskyldes, og hans ord har i århundreder påvirket de kristne og kirken til at behandle jøderne dårligt.
Når man nu i den danske folkekirke forbereder sig til Lutheråret i 2017 med foredrag og konferencer, bør ovennævnte forhold absolut blive drøftet og ikke sparket ind under gulvtæppet! For angreb på Europas jøder hører ikke blot en anden tid til, den foregår i høj grad også i nutiden.
Godt nytår.
Arne Sloth Kristoffersen er skribent, foredragsholder, medlem af Hasseris Menighedsråd og kirkeværge