IGEN MÅ DET SANDES, at magten i det danske samfund tilsyneladende ligger hos den nok så ”veluddannede” politiske elite. Elitismen og dermed opfattelsen af, at magten og de ”rigtige” værdier i et samfund alene skal befinde sig hos en snæver‑ (synet) gruppe, er i disse tider overalt.
Bestandigt skal befolkningen finde sig i, at regeringen lader sig presse af Dansk Folkeparti, hvis kerneværdier er forsimplede, og som prædiker gradbøjninger af rettigheder og konventioner. Alt sammen fordi man påstår, at det er denne måde, man kommer islamisk ekstremisme, radikalisering, terror og hadprædikanter til livs.
I flæng misbruger man islams navn. Man handler rådvildt og ved ikke en bønne om, hvad faktuel islam er. Som bevismateriale indsætter man koranvers helt ude af kontekst.
Den politiske elite er opfindsom med at anvende metoder, der fordrejer, lyver, kommer med fejlagtige og fantasifulde påstande, ja meningsløs klynk om, hvad trossamfund, imamer og muslimer egentlig siger, gør og mener.
En ting er så sikkert som amen i kirken: Islam opfordrer ikke til vold, had og drab på uskyldige. Aldrig har jeg i mine 33 år som muslim hørt nogen imam opildne til had, vold mod ikke-muslimer. Tværtom foreskriver Koranen (kapitel 5, vers 32), at hvis nogen slår et uskyldigt menneske ihjel, er det, som man har dræbt hele menneskeheden. Og modsat: Hvis nogen redder et menneske fra døden, betragtes det, som har man reddet hele menneskeheden.
Endvidere er det værd at bemærke, at Gud rent faktisk har inkorporeret i islam, at individet og gruppen skal være lovlydige over for landets regler og love. Og som også Olivier Roy, europæisk ekspert i ekstremisme, udtrykker det, så ”har den voldelige radikalisering meget lidt at gøre med den religiøse praksis i islam”. Islam og radikalisering er med andre ord to uforenelige størrelser.
Som en tyv om natten agter man at indføre totalitære tilstande. Tilstande, der underminerer samfundsstrukturens hjørnesten: frihedsværdierne, de demokratiske anordninger, herunder religions- og ytringsfriheden.
Her gik man og troede, at Grundloven definerede og beskyttede alle borgere – herunder også de danske borgere, der bekender sig til den muslimske tro. Med de nye tiltag, der er på vej fra Christiansborg, bliver man i alvorlig tvivl.
I øvrigt er det hyklerisk, at nogle af de samme politikere, som for 11 år siden havde travlt med at forsvare ytringsfriheden på baggrund af tegningerne i Morgenavisen Jyllands-Posten, nu med Grundloven i hånden vil slå dele af befolkningen i hovedet med dens paragraffer.
Med demokrati skal demokrati åbenbart bekæmpes! Man kan spørge, om dette kun er startskuddet til officiel statslig diskrimination af muslimerne og deres tro? Det kan ikke undgås, at den enkelte muslim i Danmark efterhånden føler sig intimideret. Vi bliver som enkeltindivider og som trossamfund konstant af‑ krævet loyalitet over for det værdisæt, magteliten kalder ”vi”. Man opdeler samfundet i ”os og dem”.
Det er sindelagskontrol, der skal betvinge personer, tanker og holdninger. Gennem sindelagskontrolpolitikken skubber man blandt andre en stor gruppe velintegrerede muslimer fra sig, folk der ellers er aktive og velfungerende borgere. Især de unge muslimer sidder tilbage med en vrede, fordi de føler sig overrumplet, som enhver, der er genstand for voksenmobning, naturligt måtte føle.
Mary Fonden står for et godt initiativ, der skal forebygge og bekæmpe mobning i vores yngre generation. Der tilbydes en kuffert med pædagogiske værktøjer, der kan komme fænomenet til livs.
Parallelt med Kronprinsessens prisværdige præventive indsats burde politikerne på Christiansborg få en antimobbe-kuffert, der kan afradikalisere al deres diskrimination, tugtelse og mobning af muslimer. Starter man hos eliten, skal befolkningen nok følge trop.
Jeg mener, at vi som muslimer ikke kan lade denne fjendtlighed stå uimodsagt, og som det mindste må vi tage bladet fra munden. Som religiøs minoritetsgruppe skal og må vi styrke vores evne til at stå fast og imod og sammen. Og vi må samarbejde med dem, der ønsker den fredelige sameksistens, dialogen og mangfoldigheden, thi det er vejen frem.
Bettina Meisner er talskvinde for Islamisk Trosamfund