Regler for politikeres personlige rådgivere skal strammes

Professor Tim Knudsen er sortsynet, når han på forhånd udelukker muligheden for ny spindoktor-ordning, skriver Peter Skaarup, fm for Dansk Folkeparti

Et eksempel på en af  kunstnerparret Inge-Lise og Flemming Baus messehagler. (Foto: Inge-Lise og  Flemming Bau)
Et eksempel på en af kunstnerparret Inge-Lise og Flemming Baus messehagler. (Foto: Inge-Lise og Flemming Bau). Foto: Claus Bech.

DET ER BLEVET SÅDAN, at når Danmark får en ny regering, så ansætter de nye ministre som noget af det første en (eller to) særlige rådgivere. Det er dem, som pressen har døbt spindoktorer, og det vil jeg kalde dem fremover i dette indlæg.

En spindoktor er således direkte ansat af den minister, han eller hun arbejder for, og længden af spindoktorens ansættelse afhænger af, hvor længe den pågældende minister sidder.

LÆS OGSÅ: Dansk Folkepartis spin-succes

Spindoktoren har altså en kæmpe interesse i at arbejde for politikeren og mindre for ministeren/ministeriet.

Blandt den nye røde regerings spindoktorer er denne interesse i forvejen nok næppe lille, når man medregner det faktum, at en stor del af spindoktorerne er partisoldater fra partiernes presse- og politisk-økonomiske afdelinger. Men naturligvis skal en minister have hjælp til pressehåndtering.

Derfor mener vi i Dansk Folkeparti, at den personlige rådgiver skal ansættes på embedsmandsvilkår, så vedkommende ikke kommer og går med ministeren. Så tilhører den personlige rådgiver ministeriet og ikke ministeren. På den måde bliver rådgiveren/spindoktoren ikke fristet til at begå tvivlsomme handlinger for at fremme ministeren som politiker, fordi det kan forlænge spindoktorens karriere.

Et sådant tiltag er der ikke nødvendigvis flertal for i Folketinget, men det er lykkedes DF at få vedtaget, at spindoktor-ordningen bliver set efter i sømmene, og at det også skal vurderes, om hjælpen til ministrene i højere grad kan skaffes af journalister og pressechefer i ministerierne i stedet for via spindoktorer.

Alt det ovenstående har professor i statskundskab Tim Knudsen svært ved at kapere i sit indlæg i Kristeligt Dagblad den 21. december. Først og fremmest mener Tim Knudsen nemlig ikke, at spindoktor-eftersynet får nogen betydning, idet et flertal i Folketinget jo vil beholde spindoktor-ordningen, mener han.

Men man behøver vist ikke være professor for at vide, at det sker (endda ofte), at partier ændrer holdning til et spørgsmål. Det kunne jo være, at eftersynet nåede frem til nogle konklusioner, der giver anledning til en holdningsændring hos for eksempel Socialdemokratiet eller Socialistisk Folkeparti, men det anser Tim Knudsen altså for at være helt udelukket. Det er efter min mening udtryk for noget af et sortsyn fra den gode Knudsens side.

Tim Knudsen skriver i øvrigt også, at Dansk Folkeparti har syv spindoktorer (rettelig pressemedarbejdere) ansat, langt færre end for eksempel S og SF. Her glemmer Tim Knudsen den vigtige sondring, som jeg allerede har skitseret i dette indlæg, at partiernes pressemedarbejdere er ansat af partierne og ikke af staten.

Og det er jo slet ikke hjælp til pressehåndtering, jeg opponerer imod, hvad der burde stå klart for enhver. Dansk Folkeparti ønsker ganske enkelt, at spindoktorerne fremover bliver ansat på normale embedsmandsvilkår med den fremtidige karriere lænket til ministeriet i stedet for til ministeren, da vi mener, at det vil gøre dem mindre politiske i deres virke.

Det er ønsket. Så kan Tim Knudsen ellers væve løs med en analyse om, at vores reelt mente forslag, der skal sikre mindre skadeligt spin, er spin.

Gad vide om Tim Knudsen er klar over, at hans indlæg i Kristeligt Dagblad faktisk også er en form for spin?

Peter Skaarup er medlem af Folketinget og næstformand for Dansk Folkeparti