I denne uge maler Copenhagen Pride endnu engang København i alle regnbuens farver. Det sker med en vision om at skabe en verden, hvor enhver kan elske og leve – frit og i tryghed. Skal visionen gøres til virkelighed, også for hjemløse og udsatte lgbt+-personer, så kræver det en særlig og fornyet indsats på herberger, væresteder og andre tilbud for hjemløse og udsatte.
Lgbt+-personer i udsathed er de senere år blevet mere synlige i WeShelters arbejde på herberger og væresteder. Her fortæller de om mistrivsel, ensomhed og om ikke at passe ind, når de søger hjælp på velfærdssamfundets institutioner og tilbud.
Flere beretter om ikke at kunne være åbne omkring deres lgbt+-baggrund og om manglende tillid til, at omgivelserne kan rumme dem. Dette kan være en barriere i forhold til at modtage hjælp og opsøge nye fællesskaber. Beretningerne understøttes af erfaringer blandt fagpersoner på feltet.
Fælles for mange af de lgbt+-personer, som vi møder i arbejdet på herberger og væresteder, er en høj grad af ensomhed. Som en ung, homoseksuel mand udtrykte det med tårer i sine øjne: ”Jeg har jo ingen mennesker tæt på mig i mit liv”. WeShelters arbejde hviler på kristne værdier som næstekærlighed og værdighed. Det gør derfor ondt i vores hjerter at møde mennesker i social nød, der ikke mødes med åbne arme, anerkendelse og respekt.
De fleste lgbt+-personer i Danmark trives. Men sammenlignet med den øvrige befolkning er der statistisk set markante forskelle i sundhed og trivsel. En helt ny undersøgelse fra Vive – Det Nationale forsknings- og Analysecenter for Velfærd – fremhæver, at homo- og biseksuelle bruger mere psykofarmaka og antidepressiv medicin og har flere indlæggelser på psykiatriske afdelinger end heteroseksuelle.
Ud over den viden, vi har fra de generelle befolkningsundersøgelser, er der begrænset dansk viden om lgbt+-personers udsathed. Europæiske undersøgelser viser, at lgbt+-unge er i forhøjet risiko for hjemløshed. Forskning fra USA peger også på, at gruppen er i større risiko for længere perioder af hjemløshed end andre unge i hjemløshed.
Der er brug for forskningsbaseret viden, som sætter tal og ord på målgruppens problemstillinger og erfaringer på social- og psykiatriområdet. Særligt vil vi fremhæve et ønske om, at der udvikles kvantitative metoder til at opgøre antallet af lgbt+-personer i udsathed og deres problemstillinger.
På det socialfaglige felt er der ligeledes for lidt fokus på udsatte lgbt+-personer. Den eksisterende erfaringsopsamling er ofte bundet op på enkelte fagpersoner med særlig dedikation til feltet. Der er mangel på samarbejde og tværfaglig vidensdeling. Derfor adresserer sociale tilbud sjældent de udfordringer, som udsatte lgbt+-personer har med sig i livet.
Mange fagpersoner har som ideal at møde det enkelte menneske som et unikt individ med unikke problemstillinger. Det ideal forstår vi. Men det er vigtigt samtidigt at have blik for tilhørsforholdet til en social gruppe. Mange lgbt+-personer har erfaringer med diskrimination og udelukkelse fra fællesskabet. Det sætter spor og kræver særlig faglighed. Viden om gruppekarakteristika er derfor nøglen til den rette individuelle støtte.
“Jeg ønsker ikke at være på krisecenter/botilbud/herberg på grund af min seksuelle orientering/kønsidentitet”. Sådan svarer 13 procent af de lgbt+-personer, som på et tidspunkt i deres liv har haft behov for et andet sted at bo på grund af deres seksuelle orientering, men ikke har opsøgt et herberg, i en ny undersøgelse fra Als Research.
Vi har derfor et job at gøre på herberger, væresteder, krisecentre og andre tilbud for at styrke fagligheden og være mere inkluderende over for lgbt+-personer med behov for hjælp. Det skal jo ikke være sådan, at det er ens seksualitet eller kønsidentitet, der afgør om man opsøger eller får hjælp. Manglende faglighed i hjælpetilbuddene giver uforholdsmæssigt meget plads til personlige holdninger og hjemmestrikkede forklaringsmodeller. Begge dele øger risikoen for, at målgruppen ikke føler sig imødekommet og oplever diskrimination. Dermed får de ikke den hjælp, de har behov for.
Der er kun få indsatser målrettet lgbt+-personer i udsathed, men der dog nogen. Fonden "projekt UDENFOR" har i 2021 etableret projektet "Lgbt+Hjemløshed, som indsamler viden om lgbt+-hjemløshed og arbejder med målgruppen på gadeplan. Herberget Hillerødgade i København har et afsnit for lgbt+-personer, mens Københavns Kommune har gruppetilbud for udsatte unge, der tumler med spørgsmål om seksualitet og kønsidentitet. Forenede Care har i samarbejde med LGBT+ Danmark desuden netop åbnet et krisecenter for lgbt+-personer tæt på København.
Der findes også målrettede tilbud med fokus på personer med etnisk minoritetsbaggrund eller flygtningebaggrund, herunder RED+ krisecenter for lgbt+-unge med æresrelaterede problematikker, foreningen Sabaah for lgbt+-personer med etnisk minoritetsbaggrund og LGBT Asylum for lgbt+-asylansøgere og -flygtninge.
Det er glædeligt, at der i de senere år er etableret nye indsatser for lgbt+-personer med specifikke problemstillinger. Der er dog brug for indsatser, der tilbyder støtte til målgruppen i al dens bredde og mangfoldighed. Ingen herberger i Danmark er dog udelukkende målrettet hjemløse og udsatte lgbt+-personer. Vi er ikke i tvivl om, at mange vil foretrække et herberg, hvor der er plads til, at de kan være dem, de er, uden frygt for vold, trusler og krænkelser, og hvor ansatte og frivillige har de relevante kompetencer på plads.
Der er også brug for, at ledere og fagpersoner på herberger, krisecentre og andre tilbud, hvor udsatte lgbt+-personer søger hjælp, styrker deres viden om målgruppen. Samtidig ser vi et behov for, at lgbt+-organisationerne bliver bedre til at inkludere udsatte mennesker med erfaring med hjemløshed, psykisk sygdom og rusmiddelproblemer.
Med støtte fra Oak Foundation Denmark vil vi i de næste tre år gennemføre et projekt for udsatte lgbt+-personer. Projektet har en målsætning om at øge mental sundhed blandt udsatte lgbt+-personer ved at tilbyde dem en relation til en frivillig, der også har lgbt+-baggrund. Projektet vil også styrke kompetencerne blandt de fagpersoner, som møder udsatte lgbt+-personer i deres arbejde samt give stemme til målgruppen og øge inddragelsen og involveringen af dem i arbejdet med at skabe nye løsninger.
Udsatte lgbt+-personer fortjener en verden, hvor de kan elske og leve – frit og i tryghed. Sådan er det ikke i dag. Vi ser frem til at ændre på dette sammen med politikere, forskere og praktikere – og fremfor alt sammen med de udsatte lgbt+-personer, som det hele handler om. Så regnbuens farver også kan komme til at skinne mere på lgbt+-personer i hjemløshed og udsathed.