Sognepræst: Reinkarnation - Nej tak!

Den gamle kommunistiske forfatter Martin Andersen Nexø har ret, når han skriver: ” Intet menneske er en gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages”, mener Jens Kvist

Laugesen har nok ret i, at der findes nogle, der har erfaringer med reinkarnation og samtaler med døde. Men man behøver altså heller ikke gå over i den anden grøft og skræddersy en ny kristendom efter de mål, skriver sognepræst.
Laugesen har nok ret i, at der findes nogle, der har erfaringer med reinkarnation og samtaler med døde. Men man behøver altså heller ikke gå over i den anden grøft og skræddersy en ny kristendom efter de mål, skriver sognepræst.

SELVFØLGELIG ER DET folkekirkens egen skyld, at der er nogle, der tror på reinkarnation. I hvert fald, hvis man skal tro på, hvad radiovært Anders Laugesen siger i denne avis: ”Folkekirken har gjort ufatteligt lidt ud af at udvikle en dødsteologi, så på en måde er reinkarnation svaret på folkekirkens egne manglende ord.”

Hvis Laugesen har ret i det, må Jesus altså også tage sin del af skylden for det.

For det første kaldte han Lazarus ud af graven, efter at denne havde ligget der i tre dage. Han kunne da godt have udfrittet ham lidt om, hvordan der var ”på den anden side”. Men se, om han gjorde det. Nej, han var tavs som østers, hvad det angik.

Så hvis de to Emmaus-vandrere har troet, at det var en reinkarneret udgave af Jesus, de havde fulgtes med (de kunne jo ikke kende ham til at begynde med), er det hans egen skyld, er det.

Men ifølge Laugesen vil vi fremover komme til at udvikle en kristendom, der rummer troen på genfødsel. En sådan kristendom behøver vi nu ikke at udvikle, den findes skam allerede. I indledningen til såvel dåb som begravelse/bisættelse lyder det: ”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde.”

Men det er tydeligvis ikke den form for genfødsel, Laugesen vil have indpodet i kristendommen. Det er reinkarnation. Og Laugesen har nok ret i, at der findes nogle, der har erfaringer med reinkarnation og samtaler med døde. Men man behøver altså heller ikke gå over i den anden grøft og skræddersy en ny kristendom efter de mål.

Sjovt nok vakte det meget lidt postyr, da sognepræst Flemming Pless for over 15 år siden inviterede den buddhistiske munk Dalai Lama til morgensang i Christians Kirke, hvor også daværende biskop og kirkeminister var med.

Lamaen bliver betragtet som den 14. inkarnation, hvad alle og enhver vidste. Og alligevel var der ingen tjenstlige samtaler, selvom lamaen blev budt velkommen med følgende ord:

”Det er med glæde og forventning, vi har set frem til denne morgensang på store bededag, hvor vi særlig byder Hans Hellighed Dalai Lama og hans følge velkommen i Christians Kirke.”

Den manglende påtale hænger nok sammen med, at det var biskoppen selv, der sagde de ord!

Lad os til slut give ordet til en gammel kommunistisk forfatter, nemlig Martin Andersen Nexø, der i indledningen til sin roman ”Ditte Menneskebarn” skriver: ”Hvert sekund fødes der en menneskesjæl til verden. Et nyt lys tændes, en stjerne, der måske skal brænde usædvanligt smukt, som i alt fald har sit eget, aldrig sete spektrum. Et nyt væsen, der måske skal strø genialitet, måske skønhed omkring sig, kysser jorden; det aldrig sete bliver kød og blod. Intet menneske er en gentagelse af andre eller skal nogensinde selv gentages, hvert nyt væsen ligner de kometer, der kun én gang i al evighed rører jordens bane og en stakket tid drager hen over den“”

Tydeligere kan det vist ikke siges, at ethvert menneske er en unik skabning og aldrig kan gentages!

Jens Kvist er sognepræst