Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Debat

Reinkarnation og opstandelsestro er helt uforenelige størrelser

"I 1971 rejste jeg til Indien for i et år at studere den moderne hinduisme, som gennem Ramakrishna-Missionen og dennes karismatiske leder swami Vivekananda langsomt havde bredt sig til Europa og USA i begyndelsen af 1900-tallet," skriver Thorkild Schousboe Laursen, som der fandt ud af, at reinkarnation er uforeneligt med kristen tro og opstandelse. Modelfoto.

Med mine studier i hinduismen som baggrund kan jeg konstatere, at karma-lære og reinkarnation er totalt og aldeles uforeneligt med kristen tro og opstandelse, skriver forhenværende præst Thorkild Schousboe Laursen

I 1971 rejste jeg til Indien for i et år at studere den moderne hinduisme, som gennem Ramakrishna-Missionen og dennes karismatiske leder swami Vivekananda langsomt havde bredt sig til Europa og USA i begyndelsen af 1900-tallet.

Min daværende lærer på Aarhus Universitet, dr.theol. Johannes Aagaard, forudså, at denne hinduisme ville brede sig til Vesten i et større omfang. Det fik han ret i.

Læren om reinkarnation og karma passer fortræffeligt til et mere og mere liberalt samfund, hvor enhver er sin egen lykkes smed og passer godt til en kirke, hvor enhver bliver salig i sin tro og sammensætter sin egen personlige religion med brudstykker fra hist og pist.

Til denne virkelighed ville jeg gerne forberede mig gennem studier af Vivekanandas meget omfangsrige forfatterskab. Efter hjemkomsten fra Indien blev jeg sognepræst og brugte i 20 år en meget stor del af min fritid til at være formand for den hedengangne Dansk Santalmission og siden den første formand for Danmission.

Mission var på dagsordenen, da det ikke er rigtigt, at alt er lige godt; noget er bedre end andet, også i religiøse spørgsmål. Religionsfriheden er ukrænkelig og nødvendig at kæmpe for.

Men religionsfrihed gælder ikke for præster i den danske folkekirke. I Grundloven er den danske folkekirke defineret som evangelisk-luthersk, altså ikke ”hvad som helst, man kristendom vil nævne”.

Ved ordinationen underskriver præsten et præsteløfte, hvori det hedder, at man vil beflitte sig på at forkynde i overensstemmelse med ”vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger“”, og at man vil ”bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse”.

 Lektor Hans Raun Iversen skriver i Kristeligt Dagblad, at man kan betragte folkekirken fra to synsvinkler. Nemlig som en rammeordning, hvorunder befinder sig forskellige opfattelser, en ordning som også tidligere rektor for Præstehøjskolen Niels Thomsen har gjort sig til talsmand for.

Den enkelte menighed definerer selv, hvad kristendom er. Den anden betragtning er, at folkekirken er et trossamfund, altså et samfund med et bestemt indhold, nemlig det evangelisk-lutherske. Jeg kan forstå, at Hans Raun Iversen tilslutter sig det grundtvigske synspunkt om førnævnte rammeordning, hvori hvad som helst, der kalder sig kristendom, kan finde plads.

Det kan således ikke undre, at befolkningen måske er lidt forvirret. Først afskediger man en præst, der ikke vil døbe i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, men til Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, dernæst kommer en sognepræst, Thorkild Grosbøll og tager afstand fra trosbekendelsens første artikel om Gud som skaberen af Himmel og jord; så sognepræst Per Ramsdal, der ikke tror på opstandelse, men stikker en nødløgn, som han kalder det, ved begravelser. Og nu er det så sognepræst Anette Berg, der åbenlyst og umisforståeligt bekender sin tro på reinkarnation og sjælens videre liv i en anden krop, som hævdet klokkeklart i TV Øst.

Folkekirken skal være rummelig, siger man, og i en rammeordning er der plads til det hele. Det mener tilsyneladende også Anette Bergs biskop, Peter Fischer-Møller, der tillige er formand for Danmission. Anette Berg kan fortsætte i sit embede, dog under skærpet tilsyn - hvad det så betyder? Hun kan mene ét privat og noget andet om søndagen, når hun står på prædikestolen.

Med mine studier i hinduismen som baggrund kan jeg konstatere, at karma-lære og reinkarnation er totalt og aldeles uforenelig med kristen tro og opstandelse. Det ene er en cirkulær livsforståelse, det andet er en lineær livsforståelse.

Hinduens evige livskamp er at slippe ud af genfødslernes (samsaras) evige kredsløb. Kristendommens tro er menneskets ene liv her på jorden, som frelses (reddes og befries) gennem Jesu Kristi lidelse, død og opstandelse til det evige liv hos Gud.

Et hus uden vægge er ikke noget hus, en kristen tro uden rammer er ikke nogen kristen tro. Det er præster og biskopper sat til at værne om, og vil man ikke det, er det værd at overveje, om det er i den danske folkekirke, man hører hjemme.

Jeg overvejer min position efter i 35 år i al beskedenhed at have forsøgt at leve op til mit præsteløfte.

Thorkild Schousboe Laursen, forhenværende sognepræst, Rypevej 6, Løgumkloster