Rektor: Netop når vi står ved vores kristne identitet, kan vi byde alle velkommen uanset religion

At samles til gudstjeneste i kirken er ikke et indlæg i debatten eller en krigserklæring. Det er en fejring af et verdensomspændende fællesskab ned gennem historien og en markering af et fælles håb til fremtiden. Som skole er der al god grund til at sige ja til julen, skriver rektor

Rektor: Netop når vi står ved vores kristne identitet, kan vi byde alle velkommen uanset religion

I JULETIDEN bliver kristendommen synlig, og det er næsten uundgåeligt, at fortalere for mindre religion i det offentlige rum ser det som en mulighed for at føre deres synspunkter i felten, som man også har kunnet læse det i Kristeligt Dagblads spalter.

Det skal de have lov til, men jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal kæmpe den kamp. For hvem har lyst til at være Rasmus Modsat, når julens budskab om kærlighed, omsorg og glæde i virkeligheden kan samle langt de fleste af os i fælles forventning? Det kan ikke være sjovt at være den, der siger nej.

På Niels Steensens Gymnasium siger vi ja til julen, dens budskab og dens traditioner. Som en privat, katolsk skole og som et gymnasium med tilknytning til Jesuiterordenen har kristne værdier, herunder kirkeårets højtider, en helt naturlig plads i vores liv og den måde, vi forstår os selv på.

Dagen i dag har budt på Lucia-optog, og om få dage samles hele skolen til julegudstjeneste, til det, vi kalder ”juleindledning”. For selvom gudstjenesten markerer afslutningen på skoleårets første halvdel, så er den netop også afsæt for julefejringen derhjemme med familie og venner og starten på en tiltrængt ferie.

Vi har selvfølgelig den fordel, at vi som privat skole kan spille med åbne kort, så eleverne og deres forældre præcis ved, hvor de har os. Vi føler os ikke det mindste sekteriske, og i mine optagelsessamtaler med familier fra både kristen og ikke-kristen baggrund fortæller jeg altid, at det netop er vores katolske identitet, der gør, at vi kan byde alle velkommen uanset religion og livsindstilling. Den pointe har været gældende for jesuiterskoler lige siden det 16. århundrede, og det ser jeg kun som en styrke.

Vi føler os heller ikke som ”forkyndende”. Det er et ord, der er blevet farligt i den danske debat, men selvom elever og lærere sammen går til gudstjeneste, så må gudstjenesten nødvendigvis være ramme om forskellige grader af engagement. For nogle betyder det meget, for andre mindre. Det er de vilkår, katolske skoler altid har været underlagt.

Niels Steensens Gymnasium er en kristen skole, ligesom vi er en skole med demokratiske værdier, omsorg for miljøet og en stærk faglig profil. Det er der forhåbentlig ingen, der er i tvivl om, for det skulle helst være klangbund for al undervisning og al anden aktivitet.

Om få dage samles vi alle til gudstjeneste i kirken for at høre juleevangeliet og synge Grundtvigs julesalmer. Når lysene tændes på altret, og når præsten lyser velsignelsen, er det ikke et indlæg i debatten og endnu mindre en krigserklæring. Det er en fejring af et verdensomspændende fællesskab ned gennem historien og en markering af et fælles håb til fremtiden. Det bliver man både glad og ydmyg over at være en del af.

Som skole er der al god grund til at sige ja til julen.

Lise Baadsgaard Jepsen er rektor for Niels Steensens Gymnasium.