Prøv avisen

Rektor: Stop karakterræset og fordyb dig i dine interesser

"Der foregår for tiden en usund og uhensigtsmæssig stigmatisering af især de såkaldte 12-talspiger, og jeg gør mig umage med ikke at blive koblet på den vogn. For det er absolut ikke en sygdom at gå efter 12-tallet. Stræbsomhed og flid er plusord, men min pointe er, at man ikke behøver at stræbe efter 12-tallet i det hele," mener rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen.

Karakterræset har taget overhånd på landets uddannelser og skaber en kultur, hvor for få tør fordybe sig og tænke originalt, mener rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen

Får vi egentlig den type mennesker ud af vores uddannelsessystem, som vi har brug for? Motiverer vi dem på en måde, så de vælger den rigtige retning, udfolder deres potentiale og fuldfører?

Nej, langtfra nok, mener rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen, og derfor skrev hun i sidste uge et debatindlæg i Berlingske, som siden har fået en velkendt diskussion til at blusse op igen, nemlig brugen af det danske karaktersystem som middel til at måle de studerendes evner og fordele dem derefter på landets uddannelser.

Vi bør gå væk fra i så høj grad at bruge karaktergennemsnit som adgangskrav, mener hun. Det såkaldte kvote 1-system er nemlig en alt for overfladisk måde at vurdere de studerendes potentiale på. I stedet bør universiteterne optimere deres brug af kvote 2, hvor man også vurderes på andre fagligt relevante kvalifikationer og erfaringer end karakterer. På den måde vil vi nemlig få flere studerende, som er drevet af det, Hanne Leth Andersen kalder ”indre motivation”.

Men er det ikke en smule bagstræberisk at sige: I behøver ikke få så høje karakterer, bare I har en personlig drivkraft?

"Det synes jeg ikke. Det er jo ikke, fordi jeg slet ikke vil have karakterer, men optager man kun på det, tvinger man alle elever til at gå efter at få så høje karakterer som muligt i alle fag, så gennemsnittet også bliver højt. Og det er jo ikke nødvendigvis udtryk for et talent at opnå det. Talentudvikling handler om at koncentrere sig om det, man er stærkest i. Man skal være motiveret af en særlig interesse."

"Problemet er for mig at se, at vi i disse år er blevet ekstremt målorienteret, og at brugen af karakterer er en del af den tendens. Lever vi op til udstukne mål - det er tidens mantra. Og det er alt andet lige noget, der stimulerer elever til at kunne noget forudsigeligt og i mindre grad noget selvstændigt og eksperimenterende, fordi man er bange for at begå fejl."

Høje karakterer og en original tilgang til tingene udelukker vel ikke hinanden?

"Nej, selvfølgelig ikke. 12-tallet dækker over meget forskellige typer, og jeg kender mange eksempler på, at originaler godt kan trives i en karakterkultur. Men jeg kender endnu flere, der er trætte af den kultur og føler, de ikke får nok ud af den. Jeg hører gymnasieelever selv sige, at de og andre mest af alt har travlt med at vise, at de er dygtige, eller skjule, at de ikke er det, og at der er mindre incitament for tænke ud af boksen end tidligere. Og det er ikke et læringsmiljø, der uddanner de originale, selvstændige og vedholdende studerende, vi alle er enige om, at der er brug for i et globalt arbejdsmarked. Det er bare et tomt præstationsmiljø, hvor man forsøger at leve op til nogle på forhånd fastlagte mål."

"Her mener jeg, at vi som universitet og jeg som rektor har en forpligtelse til at sende et signal ned gennem hele uddannelsessystemet om, at det hele ikke handler om gode karakterer. Faren er jo, at de unge vælger uddannelse efter, hvor de bedst får indløst værdien af deres høje karakterer. De søger ind der, hvor det krævede gennemsnit er højest, frem for at vælge efter, hvilke interesser de virkelig brænder for. Og det skævvrider systemet og gør, at vi faktisk ikke får de kompetencer, vi har brug for."

Men har arbejdsmarkedet ikke lige så meget brug for den type studerende, der netop stræber efter perfektion - læger, ingeniører og den slags?

"Selvfølgelig, men der er ingen områder, hvor det ikke er godt at kunne tænke selv. Danmarks særkende er jo, at vi er dygtige til at tage selvstændigt stilling til tingene. Vi lærer ikke bare ting udenad, men reflekterer også over, hvordan tingene hænger sammen."

Ved at slække på karakterkravene risikerer du så ikke generelt at sænke det faglige niveau?

"Det vigtigste mål overhovedet med vores optagelseskrav - uanset hvordan de udformes - er at sortere dem fra, der ikke hører til på universitetet. Denne kamp står i virkeligheden om at definere, hvem der vil få mest udbytte af en videregående uddannelse, og her er vi nødt til at kigge hinanden dybt i øjnene og spørge: Hvad har vores uddannelseskultur som mål? Hvem er det, vi gerne vil have ud i den anden ende? Jeg synes, der er behov for en langt større bevidsthed om det spørgsmål, både hos politikere, lærere, forældre og elever."

"For mig er der ingen tvivl: Målet skal i højere grad være at uddanne unge i det, de brænder mest for og er allerdygtigst til. Det er sådan, de udvikler deres potentiale bedst, men en for stor fokus på karaktergennemsnit modarbejder det mål."

Er der dermed ikke en risiko for at sygeliggøre stræberi og tage motivationen fra dem, der motiveres af netop høje karakterer?

"Der foregår for tiden en usund og uhensigtsmæssig stigmatisering af især de såkaldte 12-talspiger, og jeg gør mig umage med ikke at blive koblet på den vogn. For det er absolut ikke en sygdom at gå efter 12-tallet. Stræbsomhed og flid er plusord, men min pointe er, at man ikke behøver at stræbe efter 12-tallet i det hele. Dygtighed er ikke kun karakterer. Jeg så hellere, at de unge i højere grad fik muligheden for at fordybe sig - samtidig med at vi stiller højere krav til dem inden for deres talentområde. Denne debat er desværre karakteriseret ved ikke at få nuancerne frem. Det bliver ofte for eller imod karakterer. For eller imod 12-talspigesyndromet. Mit ærinde er at række hånden ud til alle 12-talspiger og -drenge ved at sige klart: I skal ikke tro på, at den eneste vej ind på universitetet er det der karakterræs. Vi vil lige så gerne have jer, som er meget motiverede og dygtige til det, I arbejder med. Vi vil gerne have, at I er risikovillige og tør begå fejl. At I tænker ud af boksen, for selv i de mest specifikke fag som datalogi, medicin og ingeniørstudiet er det innovation mere end perfektion, der udvikler."