TAK TIL Finn Slumstrup for indlægget i Kristeligt Dagblad den 15. marts. Han fik muligheden for at opdage, hvad der også er virkeligheden i Mariager og hos pinsekirken.
Det er opmuntrende at læse, hvad hans indgang hos dem i forbindelse med et bogprojekt gav af oplysning. Uvidenhed eller ubevidst mangel på kendskab blev udskiftet med kundskab, som kunne befordre en sober gengivelse og forståelse af andre.
Noget lignende har jeg oplevet i mødet med ledere og præster i forskellige evangelikale grupper og frikirker i de senere år, blandt andet i regi af Evangelisk Alliance.
Det betyder ikke, at jeg på den baggrund vil negligere teologiske forskelle eller plædere for et bredere tværkirkeligt samarbejde. Men der er altid noget godt ved at tale sammen og lytte til andres position og anliggender, også selvom man ikke bliver hverken enige eller ens.
I indlægget afrunder Slumstrup med at sige:
”Pinsefolket og andre frikirker får noget lidt klikeagtigt over sig, og vi andre kan i vores uvidenhed betragte dem som antikverede sekter, der ikke er grund til at tage seriøst. Samlet taber den offentlige bevidsthed og viden om kristenlivet i Danmark.”
Samme tanke får jeg, når jeg møder en tilsvarende uvidenhed om Indre Mission hos blandt andet journalister. Seneste eksempel er fra torsdag den 10. marts. Denne aften havde TV 2 en debat om dokumentarserien ”Moskéerne bag sløret”, hvor værten Cecilie Beck uden at blinke sammenligner rabiate muslimske synspunkter med blandt andre Indre Mission.
Hun bruger ord som ”ekstremisme” og ”fundamentalister” eller ”relativt fundamentalistisk” til at beskrive et kristent mindretal i Danmark. Indre Mission og Grimhøjmoskéen kommer dermed til at stå som principielt parallelle eksempler, selvom Indre Mission ikke er et trossamfund, men en del af folkekirken og agerer ud fra landets love og de lovfæstede friheder, som rummes heri. Intet foregår skjult eller efter en særlig ”sharialovs” bestemmelser.
Man vil sikkert fra TV 2’s side hævde, at sammenligningen mellem Indre Mission og radikal islam blot er tænkt som et polemisk greb til at fremprovokere en debat.
Men det, at man overhovedet mener, det er legitimt at benytte denne sammenstilling, er i bedste fald udtryk for en ufattelig uvidenhed om forskellene mellem radikal islam og kristendom i det hele taget.
I værste fald er det udtryk for en ubehagelig arrogance i forhold til en gruppe kristne medborgere, som man uden skrupler slår i hartkorn med militante og ekstremistiske islamister.
Siden september 2001 er de ord særligt værdiladet i en bestemt forståelse, som TV 2 åbenbart slet ikke tager højde for, og dermed bidrager man til at fastholde en stereotyp opfattelse om nogle kristne i Danmark, som er meget nedladende.
På den baggrund var det derfor glædeligt at opleve landets kultur- og kirkeminister, Bertel Haarder (V), gå i rette med Cecilie Beck og omtale missionsfolk som ”ordentlige mennesker”.
Selvom man ønsker at skabe debat, har TV 2 et ansvar for at udvise journalistisk anstændighed frem for åbenlys uvidenhed, et ansvar for at omtale andre sobert frem for (bevidst?) at fremsætte nedværdigende karikaturer.
Indre Mission har på sin side et ansvar for at formidle viden om, hvad der sker i vores bevægelse og om det mangefacetterede arbejde, vi gør – blandt andet blandt migranter og flygtninge.
TV 2 er velkommen til at komme på besøg eller gå bevægelsens arbejde efter i sømmene og må i så fald berede sig på en oplevelse i stil med den, Finn Slumstrup fik i Mariager.
Hans-Ole Bækgaard er formand for Indre Mission i Danmark og valgmenighedspræst ved Aarhus Bykirke