Aftalen om religiøse forkyndere er langt mere indgribende end som så

Jeg kan som kristen prædikant straffes for at støtte revselsesretten af børn, mens det ville være straffrit, hvis jeg som politiker, familieterapeut eller læge sagde det samme. Det hedder vist diskrimination, men det er måske blevet en del af de danske værdier, der skal kæmpes for, skriver Tonny Jacobsen

Da de såkaldte imamforhandlinger forleden var afsluttet, holdt Bertel Haarder (tv.) pressemøde ved Kirkeministeriet, mens politikere fra partierne bag forhandlings‑ resultatet lyttede med.
Da de såkaldte imamforhandlinger forleden var afsluttet, holdt Bertel Haarder (tv.) pressemøde ved Kirkeministeriet, mens politikere fra partierne bag forhandlings‑ resultatet lyttede med. . Foto: Uffe Weng/Scanpix.

Kirke- og kulturminister Bertel Haarder (V) argumenterer i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad for, at en række frikirker skyder langt over målet i deres kritik af det såkaldte enighedspapir om religiøse forkyndere. Ifølge Haarder betyder aftalen blot, at forkyndere i trossamfund uden for folkekirken skal have ”en kortfattet introduktion til familieretten og folkestyret”.

Når vi som frikirker protesterer kraftigt, er det, fordi aftalen er langt mere indgribende, end ministeren giver indtryk af. Aftalen er ifølge aftalepapiret rettet imod dem, der ”undergraver danske love og værdier”.

Et af tiltagene til dette formål er et obligatorisk kursus for alle, der ansøger om vielsestilladelse. Ifølge aftalens bilag fire skal dette kursus ”omfatte emner som ytrings- og religionsfrihed, folkestyre, kvinderettigheder, homoseksualitet, ikke-diskrimination og ligestilling”. Ved kursets afslutning skal kursisten skrive under på, at man vil overholde dansk lovgivning.

Man kan for det første spørge: Skal man ikke overholde dansk lovgivning, uanset om man skriver under på det eller ej? For det andet: Hvilke danske værdier vil man sikre mod undergravning, og hvem definerer dem?

Landets love kan slås op i en lovsamling, men begrebet ”danske værdier” er elastik i metermål.

Et tredje spørgsmål, der melder sig må være: Skal folkekirkepræster også undervises i danske værdier, ytringsfrihed og folkestyre? Sidst jeg spurgte, var danske værdier ikke på pensum på Pastoralseminariet. Jeg håber ikke, at danske værdier indbefatter diskrimination mellem dem, der er inden for og uden for folkekirken.

Helt galt bliver det, når aftalepartnerne i bilag syv fastlægger, at religiøse forkyndere fremover skal være underlagt en indskrænkning i ytringsfriheden, som ikke gælder andre grupper i samfundet. Jeg kan – med et eksempel fra papiret – som kristen prædikant kunne straffes for at støtte revselsesretten af børn, mens det ville være straffrit, hvis jeg som politiker, familieterapeut eller læge sagde det samme. Det hedder vist diskrimination, men det er måske blevet en del af de danske værdier, der skal kæmpes for?

Ifølge aftalen må man i sin prædiken fortsat godt læse op af Den Hellige Skrift uanset indhold (det måtte man også i Sovjetunionen), men man må ikke bifalde det oplæste, hvis det opfordrer til en strafbar handling. Hvad betyder det i praksis? Er jeg forpligtet til fremover at sige, at ”dette tager jeg afstand fra”, hvis jeg ikke skal anklages for at bifalde det? Næsten alle teologer vil være enige om, at den bibelske tekst skal tolkes i forhold til sin kultur og sin historie. Men bifalder jeg en tekst, der beskriver en ulovlig handling, hvis jeg udleder brugbare principper af den?

Aftalen siger specifikt, at denne kriminalisering også gælder i sjælesørgeriske samtaler. Det er helt utåleligt, da jeg som sjælesørger er bundet af min tavshedspligt og dermed aldrig vil kunne forsvare mig mod påstande om, hvad jeg måtte have bifaldet i en sjælesørgerisk samtale. Og hvad nu, hvis jeg også er psykolog eller jurist. Så må jeg godt sige ting, som jeg ikke må sige som præst. Det er både diskriminerende og håbløst!

Så kære kirkeminister og aftalepartnere: Skal ytringsfriheden indskrænkes, skal det ske for alle, ikke kun for troende mennesker, der formidler deres tro. Hvis I begynder at indskrænke religionsfriheden, så bevæger I jer ud på en glidebane. Det lugter slemt af regimer, vi normalt ikke ønsker at sammenligne os med.

Skal vi som præster på kursus, så skal det være ens for alle trossamfund, hverken mere eller mindre. Vi skal selvfølgelig ikke skrive under på, at vi vil overholde dansk lovgivning – medmindre da alle med offentligt hverv skal til at skrive under på sådan et løfte.

Tonny Jacobsen er talsmand for FrikirkeNet