Prøv avisen
Debat

Religiøse ledere: Lad klimahåbet motivere til handling

Vi må tage vores ansvar som forvaltere alvorligt. Det er muligt at begrænse klimaforandringernes ødelæggende virkninger, skriver overrabbiner Jair Melchior, biskop i folkekirken Peter Fischer-Møller, imam Abdul Wahid Pedersen og katolsk præst Daniel Nørgaard.

I vores tre religioner står ansvaret for skabelsen centralt, og vi kan blandt andet bidrage med at indgyde håb for fremtiden på trods af strømmen af skræmmende klimanyheder, skrivere religiøse ledere i fælles opfordring

I vores hellige bøger fortælles det, at da Noa gik ud af arken, mødtes han af en smuk regnbue. Buen var symbol på en ny pagt mellem Gud og mennesker. Buen udtrykte Guds vilje til at værne verden mod en ny syndflod. Buen indgav håb for fremtiden efter den store oversvømmelse, Noa, hans familie og to af hver dyre- og planteart netop havde overlevet.

Historien om Noas Ark spiller en vigtig rolle i islam, jødedom og kristendom. Det er en håbs-fortælling, som også forpligter os på at passe godt på Jorden. Og netop håb kombineret med handling er noget, vores religiøse traditioner kan bidrage med, når beretninger om klimaforandringernes ødelæggende følger fylder i debatten.

2016 er godt på vej til at blive det varmeste år, efter at vi begyndte at måle den globale temperatur. De seneste måneder har vi hørt om tørke i det sydlige Afrika, orkanen Matthew, som rystede Caribien, og hedebølger i USA.

Forskerne siger, at den globale temperatur ikke bør stige over to grader og meget gerne skal holdes under halvanden grad, hvis vi skal undgå endnu værre effekter af klimaforandringerne. Det kræver hurtig handling, for den globale temperaturstigning er allerede ved at passere den første grad, og kurven er ikke knækket.

De dystre klimameldinger kan let få os til at miste modet. Men det er virkelig ikke det, der er brug for. Der er der brug for håb, og her kan religionerne bidrage.

På tværs af vores forskelligheder deler vi en tro på Gud, som verdens og vores skaber, og en tro på Gud som en magt, vi kan henvende os til i bøn, når vi synes, det ser håbløst ud.

Vi tror på, at Gud har givet os et forvalteransvar for Jorden og dens mange arter. Regnbuen, som Noa så, symboliserer den tætte relation mellem himmel og jord, mellem Gud og mennesker. Den symboliserer den vision om fred og mangfoldighed, som Gud ønsker for sin verden og sine mennesker. Men Gud ændrer ikke noget for folk, før de selv ændrer sig.

Vi må tage vores ansvar som forvaltere alvorligt og holde håbets fane højt – også når det ser svært ud, og dermed bevare motivation til at handle. Med en tro på, at vi ikke er overladt til os selv, men at vi og verden også er i Guds hænder, og at Gud har betroet os en forvalteropgave sammen og hver især, giver det mening at gøre noget.

Og det er handling, der skal til. Klimaforandringerne er en kæmpe udfordring, men det er muligt for os at ændre udviklingen og afbøde de værste konsekvenser, hvis vi løfter i flok.

Lige nu foregår de internationale klimaforhandlinger i Marrakech, Marokko. Sidste år blev der i FN-regi vedtaget en global klimaaftale i Paris, og nu skal detaljerne forhandles på plads, så verdens lande sammen kan arbejde med at reducere vores CO2-udslip og at forbedre mulighederne for at afværge og tilpasse sig klimaforandringernes effekter.

Traditionen tro deltager en række religiøse ledere også i mødet i Marrakech. Klima-engagementet er mærkbart i mange religiøse fællesskaber, og der er en fælles opmærksomhed omkring nødvendigheden af at ændre livsform i en mere bæredygtig retning. Netop i dag, går de religiøse ledere sammen i et fælles interreligiøst initiativ, hvor de opfordrer verdens regeringer til at tage Paris-aftalen alvorligt og at øge ambitionen i de nationale klimaplaner.

Her i Danmark vil vi også gerne markere, at klimaforandringerne er en fælles bekymring. I vores tre religioner står ansvaret for skabelsen centralt, og vi kan blandt andet bidrage med at indgyde håb for fremtiden på trods af strømmen af skræmmende klimanyheder. Vi er båret af et håb, der motiverer til handling til fordel for vores fælles klode og de mange arter på den. Det er muligt at begrænse den globale temperaturstigning og begrænse klimaforandringernes ødelæggende virkninger. Der er brug for og grund til at nære klimahåb.

Abdul Wahid Pedersen, imam.

Daniel Nørgaard, katolsk præst.

Jair Melchior, overrabbiner.

Peter Fischer-Møller, biskop i folkekirken.