Kristelig Sygeplejeforening: Forbud mod religiøse symboler er misforstået hensyn til patienten

Foto: Polfoto

At bære religiøse symboler, sådan som vi altid har gjort, kan derimod handle om at vise respekt for den enkeltes integritet og selvbestemmelse. Både patientens og den ansattes, skriver medlemmer af Dansk Kristelig Sygeplejeforening

Når Region Syddanmark – som det fremgik af Kristeligt Dagblad den 27. marts – ønsker at få indført forbud mod religiøse symboler i sundhedsvæsenet, har regionen muligvis patientens bedste for øje. Patienten skal skånes for at blive konfronteret med personalets religiøse, politiske og ideologiske holdninger, hedder det.

I Dansk Kristelig Sygeplejeforening er vi af en anden opfattelse. Selvfølgelig skal patienter ikke udsættes for åndeligt overgreb.

Men at skabe et værdineutralt rum omkring patienten er ikke blot umuligt. Det er også at nedvurdere patienternes selvstændighed og evne til at agere i naturlige relationer.

Den 2. marts blev teolog og forsker i tro og helbred Niels Christian Hvidt i ”Go’ Morgen Danmark” på TV 2 spurgt, hvordan patienter reagerer på, at tro bliver italesat. Dertil svarede han: ”Jeg tror, patienterne rigtig gerne vil (tale om det, red.), men mange regner ikke med, at det er en del af hospitalets tilbud.”

Tro er tabubelagt. Hvordan brydes tabuet? Ikke ved at tilstræbe neutralitet. Det giver rigtig god mening, at patienterne kan se, hvilken overbevisning den enkelte af personalet har, så de ved, hvad vedkommende står for, og så de kan henvende sig til det personalemedlem, de har mest tillid til, hvis de skulle have et ønske om at drøfte eksistentielle spørgsmål.

At yde åndelig omsorg er en sygeplejefaglig opgave – uanset den enkeltes religiøse overbevisning. Vi er professionelle. Det er en underkendelse af vores grundlæggende kompetencer at antage, at vi ikke kan forvalte professionalitet, og at troende personale vil blande deres private holdninger ind i den professionelle relation.

Hvad er der i vejen med at tone rent flag? Er det ikke mere respektfuldt over for patienten, end at patienten ikke kan aflæse noget overhovedet? Når vi ønsker at skabe tillid og tryghed i relationen, handler det om at være autentiske og ægte medmennesker. En relation er noget gensidigt, hvor man sanser hinanden og forsøger at læse og forstå hinandens udtryk.

Hvis man vil have værdineutralt sundhedspersonale, bliver det mellemmenneskelige møde og opbyggelsen af relationen kunstig og uægte. Det er ikke det, patienter efterspørger. Faktisk er der studier, der peger i retning af, at patienter ønsker større – ikke mindre – initiativ fra personalet med hensyn til at signalere, at der er plads til eksistentielle og religiøse spørgsmål.

Forbud mod religiøse symboler er misforstået hensyn til patienten. At bære religiøse symboler, sådan som vi altid har gjort, kan derimod handle om at vise respekt for den enkeltes integritet og selvbestemmelse. Både patientens og den ansattes.

Annette Langdahl er adjunkt ved University College Syds sygeplejerskeuddannelse, medlem af Dansk Kristelig Sygeplejeforenings bestyrelse. Grete Schärfe er pensioneret hospicesygeplejerske, formand for Dansk Kristelig Sygeplejeforening.