Har terrorangrebet i Paris noget med islam at gøre?

Der har været og er muslimer, der har tolket vers i koranen om vold på en måde, der legitimerer terror, ligesom der er og har været kristne, der har tolket vers i Bibelen om vold som legitimering af eksempelvis apartheid og anden undertrykkelse, skriver debattør

Det giver håb for fremtiden, at der i den muslimske verden tages et opgør med disse ekstreme tolkninger af islam, og at de karakteriseres som uislamiske, skriver Mogens S. Mogensen.
Det giver håb for fremtiden, at der i den muslimske verden tages et opgør med disse ekstreme tolkninger af islam, og at de karakteriseres som uislamiske, skriver Mogens S. Mogensen. . Foto: Michael Melia.

I DISSE DAGE rydder de frygtelige begivenheder i Paris forsiderne verden over. Fokus er på islam og muslimerne. Har terrorangrebet i Paris noget med islam at gøre? Har al-Qaeda, IS (Islamisk Stat), Boko Haram og andre lignende ekstremt voldelige og grusomme terrorbevægelser, der hævder at være islamiske, noget med islam at gøre?

Nogle af de mest rabiate islamofobiske grupper i Vesten går så vidt som til at sige, at disse terrorbevægelsers aktiviteter viser, at Vesten er i krig med islam, og at disse terrorbevægelser viser islams sande ansigt.

Samtidig udtaler en række muslimske organisationer og deres ledere, at de holdninger, som disse terrorgrupper repræsenterer, og de terrorhandlinger, som de udfører er i klar modstrid med islam, og at disse grupper derfor ikke har noget med islam at gøre.

Når man skal analysere religiøse grupper, deres holdninger og handlinger, kan man anlægge forskellige perspektiver, som giver forskellige resultater. Når mainstream-muslimer afviser for eksempel Islamisk Stat og kalder organisationen ”Uislamisk Stat”, anlægger de et normativt teologisk perspektiv. I forlængelse af anerkendte klassiske teologiske traditioner tolker de islam (på basis af eksegese af koran og hadith) på en måde, som betyder, at disse terrorbevægelser erklæres for uislamiske.

UD FRA EN religionsvidenskabelig betragtning kan man imidlertid empirisk konstatere, at islam af mennesker og grupper, som kalder sig muslimske/islamiske, er blevet tolket meget forskelligt. Ganske vist vil en religionshistoriker nok konkludere, at den brede hovedstrøm i islam har omfattet ”jihad”, som modsvarer en kristen tradition for ”retfærdig krig”, men ikke terrorisme. Men der har ned igennem historien været grupper, som har legitimeret vold mod civile og det, vi i dag vil kalde terrorisme.

Lige for øjeblikket opholder jeg mig i Sydafrika, hvor jeg kan konstatere, at sorte, farvede og hvide tilsyneladende lever fredeligt side om side (trods alvorlige sociale spændinger i verdens økonomisk set mest ulige samfund). Men indtil for et par årtier siden havde Sydafrika et umenneskeligt apartheidsystem, som blev administreret med meget hård hånd af det hvide styre. Den hvide magtelite var kristen og legitimerede apartheidsystemet ud fra deres tolkning af kristendommen.

I bogen ”Laying down the Sword: Why We Cannot Ignore the Bible's Violent Verses” af Philip Jenkins beskriver han blandt andet, hvordan de calvinistiske idéer gennemtrængte afrikaaner-samfundet, da de måtte migrere til nye områder i det indre af Sydafrika.

”I 1838 besejrede afrikaanerne en frygtindgydende Zulu-hær i slaget ved Blood River, som sejrherrerne tolkede som en guddommelig redning, i lighed med hvad Gud havde gjort for Israel.”

Zuluerne, og i bredere forstand de sorte, blev betragtet som Sydafrikas amalekitter (se for eksempel 2. Mos. 17, 8-16 og 1. Sam. 15).

Beretningerne om Israels erobring af det hellige land og i den forbindelse udryddelsen af kanaanæerne (amalekitterne, gibeonitterne med videre) eller alternativt deres reduktion til slaveri eller tvangsarbejde blev i senere kristne samfund - inklusive afrikaaner-samfundet i Sydafrika - brugt til at legitimere en grusom behandling af oprindelige befolkninger eller andre undermennesker.

NÆSTEN HELE DEN ØVRIGE verden tog efterhånden afstand fra apartheidsystemet, og næsten alle andre kristne kirker tog afstand fra den tolkning af kristendommen, som afrikaaner-kirkerne brugte til at legitimere undertrykkelsen af sorte og farvede i Sydafrika.

På Det Lutherske Verdensforbunds generalforsamling i Dar es-Salaam i 1977 var repræsentanter for den danske folkekirke således med til at udelukke den store sydafrikanske lutherske kirke af fællesskabet, fordi den ligesom sin reformerte søsterkirke var med til at legitimere det ukristelige apartheidsystem.

Ja, terrorangrebet i Paris, al-Qaeda, IS og Boko Haram har noget med islam at gøre. Der har været og er muslimer, der har tolket vers i koranen om vold på en sådan måde, at det legitimerer terror og anden form for vold. Ligesom der er og har været kristne, som har tolket vers i Bibelen om vold som legitimering af for eksempel apartheid og anden voldelig undertrykkelse.

Det nytter ikke noget at lukke øjnene for, at religion desværre undertiden er blevet brugt til at legitimere holdninger og handlinger, som i deres umenneskelighed og grusomhed skriger til himlen. Men - eksemplet med apartheid i Sydafrika viser også, at der inden for den samme religion er blevet taget et selvopgør, der har bidraget til en løsning af problemet.

I disse år er fokus på den terror og anden form for vold, som ekstreme muslimske grupper søger at legitimere ud fra deres hellige skrifter. Det giver imidlertid håb for fremtiden, at der i den muslimske verden tages et opgør med disse ekstreme tolkninger af islam, og at de karakteriseres som uislamiske.

Mogens S. Mogensen er freelance-konsulent og arbejder ud fra sit konsulentfirma intercultural.dk med blandt andet interkulturelle og interreligiøse opgaver