Religion spiller central rolle i Jordan Petersons første bog

For 25 år siden udgav den canadiske professor i psykologi Jordan Peterson sin første bog, "Meningens kort", der netop er udkommet på dansk. Han argumenterer stærkt for religionens betydning for mennesket

Jordan Peterson
Jordan Peterson. Foto: Gage Skidmore / Wikimedia Commons.

Det er nu snart to år siden, jeg begyndte på oversættelsen af Jordan Petersons bog "Meningens kort. Troens arkitektur" (1999), der udkom på dansk i begyndelsen af året. Bogens tanker og i særdeleshed det overordnede kaos-orden-paradigme danner baggrund for forfatterens senere globale bestsellere "12 regler for livet. En modvægt til kaos" og "Hinsides orden. 12 nye regler for livet".

Det digre værk argumenterer overbevisende for religionens og fiktionens betydning som meningsskabende tilpasningsmæssige korrektiver: at man reelt bliver klogere på livet ved at beskæftige sig med mytologier og fortællinger af høj kvalitet, fordi de siger noget, som er sandt.

Denne validering af kulturens relevans som meningsskabende for mennesket samt pointeringen af meningens vigtighed i det hele taget er hovedårsager til, at "Meningens kort" fortsat er relevant 25 år efter sin oprindelige udgivelse.

Bogens eneste reelle anakronisme er, når Peterson skriver, at ingen stor værdimæssig kamp i øjeblikket ”flår verdens sjæl”. Denne vending henviser til en verden af i går, før den 11. september 2001, der indvarslede en ny virkelighed og ligesom de danske Muhammed-tegninger fra 2005 pointerede det religiøses genkomst og fortsatte væsentlighed som politisk magtfaktor.

Ifølge Peterson er det præcis troen og dens sekulære slægtning, ideologien, som holder kaos og vilkårlighed fra individets dør gennem oplevelsen af at leve et meningsfuldt liv i samklang med ligesindede. Da forskellige kulturers fundamenter ofte er uoverensstemmende på væsentlige punkter, er den ideologisk-religiøse ro, der, naturligvis med afvigelser, prægede tiden indtil det epokale terrorangreb, derfor undtagelsen frem for reglen.

Peterson pointerer forståelsen af både egne og andres kulturer samt disses idégrundlag som en potentiel modgift til den evindeligt genkommende konflikt på såvel individ- som gruppe- og samfundsniveau, og "Meningens kort" udgør en optik for en sådan metaforståelse.

Ud over sit forfatterskab er Jordan Peterson interessant som tidsåndsfænomen. Han er en væsentlig global stemme, hvis idéer vækker forargelse grænsende til had hos visse segmenter, mens han samtidig sælger bøger i millionvis og på klassisk rockstjernefacon fylder store arenaer med sine foredrag.

The New York Times har kaldt ham ”den mest indflydelsesrige intellektuelle tænker i den vestlige verden lige nu”, men der ligger ikke umiddelbart en positiv værdidom i dette citat fra et medie, der ligesom mange andre mainstreammedier generelt har en kritisk tilgang til Petersons gerninger og væsen. 

Peterson har en holdning til mangt og meget, som han formidler utilsløret blandt andet gennem lange podcast- og YouTube-samtaler med tænkere, kulturelle personligheder og sågar kandidater til det kommende amerikanske præsidentvalg. På denne måde kan man sige, at han går traditionelle journalister i bedene, og samtalerne begrænses sjældent af hverken tid eller spalteplads.

Peterson har ligeledes været meget åben omkring en række personlige kriser – blandt andet har både hans datter og hustru været ramt af alvorlig sygdom, og han har personligt selv været døden nær blandt andet som følge af en svær depression og et (kontroversielt) indtag af benzodiazepiner [medicin mod angst og søvnløshed] med efterfølgende alvorlige abstinenssymptomer.

Han lægger heller ikke skjul på, at noget af den negative medieomtale eller diverse forsøg på cancellations har gået ham på – eller omvendt, hvor glad han er for sin familie, vennekreds og den positivitet, han mødes med af sit publikum.

I forhold til den i første omgang nordamerikanske såkaldte kulturkrig, som vi også mærker bølgeskvulpene af herhjemme, er Peterson kritisk over for eksempelvis transaktivisme, wokeisme og identitetspolitik generelt. Han har netop af denne årsag også tiltrukket sig mediemæssig opmærksomhed. Dette sker med udgangspunkt i et oplysningstidsfunderet fokus på individet, dets potentiale og rettigheder, som ifølge Peterson reelt har rod i individets lighed for Gud i kristendommen.

Hans kritiske tilgang til konsekvenserne af woke-kapitalismen – at fokus og sympati flyttes fra klasse- til identitetsaspektet, fra arbejderklassen til minoritetsidentiteter på tværs af økonomiske skel, ofte på bekostning af førstnævnte – synes primært at være et resultat af en klassisk venstreorienteret og liberal (i ordets amerikanske betydning) bekymring for menigmands vilkår i en global økonomi.

Peterson plæderer dog også for mere konservative normer og pointerer eksempelvis værdien af det ”traditionelle” ægteskab såvel internt i relationen til partneren som i forhold til børn, der har mange fordele af både at have en far og en mor i deres liv. Samtidig virker det, som om Petersons råd om antagelse af ansvar og pligter – både over for én selv, familien og samfundet – i særlig grad vækker genklang hos unge mænd, herunder også de såkaldte incels – mænd, som oplever at befinde sig i ufrivillig cølibat, og som ellers generelt primært er modtagere af foragt i den offentlige samtale.

"Meningens kort" er dog ikke en politisk bog. Her bliver man som læser i stedet taget med på en rejse gennem religiøse og litterære forsøg på at skabe mening med eksistensen.

Som nævnt er en central tese i værket, at fortællinger, som har overlevet tidens tand – det vil eksempelvis sige religiøse skrifter, men også stor klassisk litteratur og eventyr – formidler væsentlig viden om det at være menneske i verden, og at vi kan lære af disse, hvis vi forstår at lytte. Dette kombineres med blandt andet filosofi og (neuro-)psykologi til at påpege vigtigheden af at beskæftige sig aktivt med sin kultur og dens allerbedste produkter med henblik på at deltage i dens bevarelse gennem fornyelse, mens man samtidig og efter samme princip skaber mening i sit eget liv.

Orden er væsentlig for individer, grupper og kulturer, da den er et værn mod konsekvenserne af uhæmmet og skadeligt kaos – for eksempel aggression, naturkatastrofer og sygdomme – der skal holdes under kontrol. Men uden en smule kaos – for eksempel i form af nysgerrighed, legesyge og vovemod – stivner orden i hovmod, blindhed og totalitarisme og åbner sig derved for indefra- eller udefrakommende destruktivt kaos.

Ifølge Peterson findes og skabes mening ved at arbejde for at udvikle og opretholde balancen mellem orden og kaos som symboliseret i afbildningen af yin og yang, hvor begge dele rummer et kim af sin modsætning i sig. Derfor bør sunde kulturer, grupper og individer altid bevare en vis kritisk åbenhed over for det ukendte, da dette udgør forudsætningen for livgivende fornyelse gennem tilpasning til den evigt foranderlige eksistens.

Dette er netop mytologiens og eventyrenes forskellige heltes tilgang til verden på tværs af tid og sted. Deres kamp for og repræsentation af sandheden og lyset imod løgnen og mørket værdsættes som bekendt ikke altid umiddelbart af deres omgivelser. Heltene ender dog ofte med at forandre verden til det bedre ved frivilligt at udsætte sig for kaos på menneskehedens vegne.

På individniveau er dette Petersons opskrift på det meningsfulde og eventyrlige liv. Følg det, der virkelig betyder noget for dig, tal sandt, selv når det på den korte bane ville være formålstjenligt at lyve, og gør dit for at forstå både dig selv og andre. Så skaber du både mening og retning i dit og måske også i andres liv.

Formentlig er det samme opskrift, Peterson selv søger at udleve med sine forskellige bestræbelser. Kedeligt er det i hvert fald ikke at følge. Men uanset om man finder fænomenet Jordan Peterson relevant eller ej, er der god mening i at gøre sig bekendt med hans akademiske hovedværk. 

Om vi vil det eller ej, spiller ideologi, religion og kultur en væsentlig rolle for os alle sammen, og "Meningens kort" er et godt sted at udvikle sin forståelse af blandt andet disse elementer.

Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.