Fredag den 18. juni skrev Erik Bjerager en syrlig lederartikel i Kristeligt Dagblad om vores netop afholdte konference i Ateistisk Selskab, hvor han giver udtryk for så mange misforståelser, at det kræver et svar.
Bjerager lægger ud med en noget ulogisk argumentation for, at ateisme er en dogmatisk tro. Forvirringen ser ud til at skyldes en sammenblanding af begreberne ateisme og sekularisme samt en generel misforståelse af, hvad der ligger i det at være ateist.
En ateist er ganske enkelt en person, der ikke tror på guder, fordi der ikke er nogen gode grunde til at inddrage guder eller anden overtro i vores virkelighedsforståelse. Det er ikke dogmatisk. Modsat religiøse overbevisninger er ateismen netop åben over for evidens, og hvis der på et tidspunkt er reelle beviser for eksistensen af gud(er), så vil vi da selvfølgelig gå derhen, hvor beviserne peger. Dette er ikke "neutralt", da vi jo aktivt har taget stilling på basis af den tilgængelige viden.
Sekularismen derimod er en måde at indrette samfundet på, hvor staten er religiøst neutral – det vil sige, at den ikke skal tage stilling for eller imod religiøse idéer. Staten skal ikke favorisere en bestemt religion, og den skal heller ikke tvinge folk til ikke at tro. Jeg vil til enhver tid forsvare din ret til at tro, så længe du ikke kræver særrettigheder for dine religiøse idéer. En sekulær stat er ikke en ateistisk stat.
Derudover må jeg også lige korrigere Bjeragers opfattelse af vores netop afholdte konference. Vi har aldrig påstået, at vi ville samle alle ateister i verden, som Bjerager hentyder til som en "heldigvis lille flok". Måske han skulle se nærmere på statistikken: Det ville være ganske svært at samle de cirka en milliard ikke-troende mennesker, der er på verdensplan, og selv hvis vi kun tog alle de ikke-troende danskere, ville antallet være uoverskueligt – og meget større end det begrænsede antal, der aktivt har valgt at melde sig ind i Ateistisk Selskab.
Dernæst bliver vi så – igen – forsøgt nedgjort af en perfid kommentar om, at vi er upoetiske, begrænsede og intolerante. Det klinger en anelse hult, når man læser ordene i den givne kontekst. Hvis nu I havde benyttet jer af den invitation, Kristeligt Dagblad havde fået til at deltage i konferencen, så kunne I jo selv have hørt, hvad vi snakkede om. Jeg kan afsløre, at det hverken var upoetisk, begrænset eller intolerant. Det lyder som ordene fra en, der hellere vil stå i hjørnet og råbe skældsord efter folk end rent faktisk at deltage i debatten.
På konferencen fik vi diskuteret mange spændende og varierede emner: diskussioner af religiøse gruppers lobbyarbejde og kampen fra sekulær side for at bevare ytringsfriheden intakt, debat om kirke-stat-forholdene i de skandinaviske lande, og foredrag om den menneskelige psykologi og vores evne til at narre os selv er nogle få eksempler. At kalde den slags for upoetisk og intolerant vidner om, at man bevidst vælger at lukke øjnene.
Bjeragers sidste trumf er en ubegrundet og løgnagtig påstand om, at vi vil afskaffe religionsfriheden. Vi vil selvfølgelig bevare religionsfriheden, men samtidig indføre reel religionslighed. Så længe jeg er med til at betale over en milliard kroner til folkekirken over den almindelige skattebillet, og så længe præsterne har en urimelig adgang til folkeskoleeleverne igennem både religionsundervisning og konfirmationsforberedelse, så er Danmark er religionspolitisk u-land.
Når alt kommer til alt, ønsker vi i Ateistisk Selskab bare, at der er lighed og frihed for alle landets borgere – både for troende og ateister. Er det for meget forlangt?
Stinus Lindgreen,
formand for Ateistisk Selskab,
Lyngby Kirkestræde 6 A,
Kongens Lyngby