Prøv avisen
Kiosken

Religionen har aldrig været borte

Foto: Mark Skalny/ ritzau scanpix

På det seneste har røster i Frankrig ønsket at imødegå islams voksende styrke i landet gennem en skærpelse af sekularismen, så loven af 1905 om statens verdslighed tolkes dynamisk, så nu også samfundet sekulariseres

Rémi Brague, 70 år, højt anskrevet, tidligere professor ved Sorbonne i Paris, har netop udgivet bogen ”Sur la religion” og interviewes i den anledning af Le Figaro. Rémi Brague er irriteret over en ny tendens til ikke at skelne mellem religionerne, men blot at smide dem i samme kasserolle. Det sker ikke så meget af uvidenhed som af frygt, mener han. Man er bange for islam og kritiserer derfor hellere religion som helhed.

”Ifølge de moderne er alle religioner lige falske, voldelige, sexistiske og så videre.”

Dette er lodret forkert og en villet blindhed, bemærker han.

Frankrig har siden 1905 været en gennemført sekulær republik, men Rémi Brague minder om, at en sådan kun er muliggjort af kristendommen. Derfor kan den kristne også sagtens adlyde de love, den verdslige stat udsteder, blot de ikke strider mod hans samvittighed. For de nyankomne muslimer ligger det tungere, for de skal sætte deres religiøse love højere end de profane, europæiske. Deraf vanskeligheden ved integrationen. Islam er på samme tid religion og politisk-juridisk system, og man kan ikke uden videre bede muslimen give afkald på sharia, for den rummer også reglerne for ret adfærd, understreger Rémi Brague.

Den kristne er fri til at følge en almindelig, rationel moral. Der findes faktisk ingen særlig ”kristen moral”, understreger Rémi Brague. Hvad der gives kristeligt, er en personlig forholdsmåde til moralen, en alvor, en tilskyndelse, en inderliggørelse af den. De Ti Bud er egentlig blot en støtte til hukommelsen og ingen ny lov. Rémi Brague citerer C.S. Lewis, der kaldte dem indlysende og egentlig banale: du må ikke slå ihjel, du må ikke begå hor. Heller intet nyt tilføjes af kristendommen. Det nye, den bringer, er moralens radikale fundering i Kristi offerdød og opstandelse. ”Læs Johannes-evangeliet: ’En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre’. Deri er der intet nyt, det findes allerede i Det Gamle Testamente. Men Jesus tilføjer: ’som jeg har elsket jer’, det vil sige: idet han dør for os.” Dén forbindelse er befalingens nye tone.

På det seneste har røster i Frankrig ønsket at imødegå islams voksende styrke i landet gennem en skærpelse af sekularismen, så loven af 1905 om statens verdslighed tolkes dynamisk, så nu også samfundet sekulariseres. Den franske præsident, Emmanuel Macron, beroligede for nylig repræsentanter for alle landets trossamfund: Han ønskede ingen sådan ”radikalisering af sekularismen”. Rémi Brague er enig:

”Hvis staten skal være verdslig, altså neutral i religionsanliggender, så er det, akkurat fordi samfundet ikke er det. Ellers ville problemet ikke stille sig. Sekularismen blev skabt, for at staten kunne undlade at intervenere i et samfund, som er basalt præget af det religiøse.”

Staten har ikke lov at favorisere én religion frem for en anden, men den skal heller ikke favorisere ikke-religionen. Det er meningsløst, når nogen nu forlanger, at al religiøsitet skal forvises fra det offentlige rum og kun må eksistere i privaten.

”At forlange af en troende, at han ikke må vise sin tro offentligt, er at bede ham om ikke længere at være til. Religionen påvirker jo oplagt vores adfærd. Den leder ens individuelle liv, også ude i dets offentlige dimension.”

Staten skal ikke granske lever og nyre hos borgerne.

”Hvis man vil drive sekularisternes ræsonnement ud i det absurde, så må man forbyde borgerne at sige det, de tænker.”

Desuden er kristendommens åbne tilstedeværelse i et vestligt samfund ingenlunde en hæmsko for integrationen af muslimer.

”De respekterer en oprigtig kristen mere end en ateist. For dem er ateismen noget monstrøst, for Guds eksistens er indlysende for dem.”

Muslimerne kommer ikke ind i et tomrum, men i et allerede fyldt rum.

”Vi har en identitet, kilder (et ord, jeg foretrækker frem for rødder), en historie, som ikke er en litani af forbrydelser, en stor litteratur og så videre.”

Mange har længe hånet religionen og forudsagt dens død, men nu taler man om en religionens genkomst. Hvordan forklare den, spørger Le Figaros interviewer?

”Religionen har aldrig været borte,” svarer Rémi Brague.

Det var kun en flok vestlige intellektuelle, der antog det. De laver ikke andet end at rejse gennem lukkede rør fra campus til campus, det vil sige fra sekulariseret ø til sekulariseret ø, lyder det.

”Det, de kalder ’religionens genkomst’, er bare deres egen synsevnes genkomst efter årtiers blindhed.”

Rémi Brague har skrevet en snes religionshistoriske bøger, hvoraf otte foreligger på engelsk.

Anders Raahauge er kulturjournalist, sognepræst og medlem af Det Etiske Råd. I Kiosken samler han hver uge op på og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat.