DEN KONVENTIONELLE visdom siger jo, at både jøder og maurere for flere hundrede år siden blev uddrevet af Spanien af de spanske konger og på anbefaling af den katolske kirke. Herved mistede Spanien både størstedelen af sin intellektuelle elite, dygtige håndværkere og værdifulde gartnere og landarbejdere.
For jøderne skete fordrivelsen umiddelbart efter, at den sidste maurerkonge havde måttet kapitulere til de spanske tropper ved Granada i 1492. For maurernes vedkommende skete det i årene mellem 1609 og 1616. De blev simpelthen samlet i Valencia og andre Middelhavsbyer og sejlet væk. Siden da har Spanien været et monolitisk, kristent samfund. Nuancerne i historien vender vi tilbage til.
Nu har imidlertid en gruppe arvelighedsforskere fra Spanien, Frankrig, Storbritannien og Israel i en artikel (den 12. december i American Journal of Human Genetics) offentliggjort resultaterne fra en undersøgelse af arvemassen i den spanske befolkning, som viser, at 20 procent af spanierne har jødiske forfædre og 11 procent nordafrikanske.
Det siger noget om, at man ikke har fået alle med, da man fordrev jøder og maurere i sin tid, og der gives interessante forklaringer på, hvordan en del jøder og maurere kunne blive i landet og først efter et langvarigt forløb blev opslugt i den spanske befolkning.
En ironisk konstatering er, at i alt 30 procent af spanierne i deres gener bærer spor af de jøder og maurere, som katolske fanatikere gjorde sig så voldsomme anstrengelser for at komme af med. Inkvisitionen spillede en afgørende og i et historisk perspektiv kompromitterende rolle i den forbindelse.
IKKE NOK MED DET. Der bor i dag faktisk over en million nye muslimer i Spanien, som kan dyrke deres religion i nyopførte moskéer. Ja, der har endda været et fatamorgana-projekt fremme om at opføre en kæmpemæssig moské ved Còrdoba, hvilket, så vidt vides, blandt andet er strandet på, at spanske myndigheder har krævet dokumentation for, hvordan finansieringen skal ske. Spanien har i det hele taget været rummeligt for fremmede og har de seneste år givet amnesti til i alt 1,2 millioner illegale immigranter.
Det allerseneste er, at man som led i oprydningen efter Franco-perioden har givet børn og børnebørn af folk, som gik i eksil på grund af borgerkrigen og diktaturet, adgang til at få spansk statsborgerskab. Det drejer sig måske om op imod en million mennesker, hvoraf næppe ret mange vil vende hjem, men det vil kunne påvirke valgene til parlamentet.
Hvilket alt sammen viser, at man ikke sådan kan flytte rundt på hverken gener eller religion!
Ole Olesen er cand.polit. og freelanceskribent