Prøv avisen
Debat

Ateismen er et bevidst fravalg af tilværelsens åndelige dimension

Mikael Rothsteins ståsted er klart ateistisk, og hans tese er, at det ikke er religionen, der skaber mennesket, men omvendt. Det synes han selv er en epokegørende udtalelse, skriver debattør.

Jeg synes, unge fortjener et bedre afsæt for deres fremtid end det, ateismen tilbyder, skriver debattør

Debatten om kristendom og naturvidenskab i anledning af videnskabsminister Esben Lunde Larsens (V) udtalelser herom må nødvendigvis berøre den danske gymnasieskole, hvor religion er et fællesfag.

I betragtning heraf må man undre sig over danskernes religiøse analfabetisme, som Erik Meier Carlsen gentagne gange har påtalt, senest med sit indlæg her i avisen den 11. juli med overskriften ”Hvad ateister og fundamentalister har tilfælles”.

Er religionsundervisningen i gymnasiet forgæves eller forfejlet? Startskuddet til debatten var en artikel af religionshistoriker Mikael Rothstein i Politiken den 7. juli. Mikael Rothstein har produceret mange lærere til gymnasiets religionsfag.

Mikael Rothsteins ståsted er klart ateistisk, og hans tese er, at det ikke er religionen, der skaber mennesket, men omvendt. Det synes han selv er en epokegørende udtalelse. Ikke desto mindre er det for kristne selvindlysende, at det er mennesket, der skaber religionen med dens skrifter, ritualer, dogmer, traditioner med mere.

At det er ved Helligåndens hjælp, at mennesket skaber religionen, som altid er historisk betinget, er en anden sag, der nødvendigvis må falde uden for Rothsteins forskningsområde, da den er et åndeligt fænomen, som ikke kan måles og vejes, men dog er erfaret og bevidnet af mennesker gennem flere tusinde år, jævnfør for eksempel Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente.

Tak til cand.mag. i filosofi Emma Johanne Sørgaard for hendes debatindlæg den 16. juli, hvor hun gør op med den vanebestemte udlægning af Feuerbachs tese, at ”Gud er en projektion”, en variant af Mikael Rothsteins tese. Emma Johanne Sørgaard påpeger, at ”Feuerbachs syn er, at mennesket og Guds væsen er ét, (...) at Gud bliver til et spejl, hvorigennem mennesket kan lære at forstå sig selv”.

Den bibelske grundtese, at ”mennesket er skabt i Guds billede”, udtrykker netop menneskets spejlende gudsforhold. I kristendommen finder mennesket i Jesus Kristus det perfekte spejl til udvikling af sin selvforståelse.

Et andet slogan, gymnasieungdommen indpodes med, er Nietzsches tese om Guds død, fra ”Fröhliche Wissenschaft” fra 1882. Teksten er en vældig vision, der taler ind i nutiden, når det gale menneske, alias Nietzsche, forfærdet råber: ”Hvor bevæger vi os hen? Bort fra alle sole? Falder vi ikke stadig? Er det ikke blevet koldere? Kommer der ikke stadig mere nat og mere nat?”.

Nietzsche har jo ret i, at ”Vi har dræbt Gud”. Det skete, da Jesus blev korsfæstet. Nietz-sche hadede kristendommen, sådan som han kendte den fra sin far, der var præst. Opstandelsens glæde efter korsfæstelsen lå uden for Nietz-sches horisont.

Imidlertid er ateismen ikke en objektiv sandhed, men et subjektivt og bevidst fravalg af tilværelsens åndelige dimension. Derimod kan man med kristendommens lære om den gudsskabte verden tale om en objektiv virkelighed og en deraf følgende objektiv sandhed, der omhandler lovmæssigheder, som mennesket ikke ubetinget kan manipulere med, uden at det får negative konsekvenser for den enkelte og for samfundet.

Den aktuelle økologiske krise vidner herom. Pave Frans' seneste encyklika, ”Laudato si'” (Lovet være Du), omhandler denne krise og bærer undertitlen ”Om at tage hånd om vort fælles hjem”. Den henvender sig således til hele menneskeheden.

Jeg synes, unge fortjener et bedre afsæt for deres fremtid end det, ateismen tilbyder.

Birte Krog-Møller, lektor, cand.mag., Jægersborgvej 112,Gentofte