Religiøs manipulation er et faktum

At anfægte sekteriske ofres troværdighed svarer til at anfægte ofre for hustruvold, voldtægter, incest og så videre

Dialogcentret har i over 30 år beskæftiget sig med sekterisme, og vi er fuldstændig enige med vores ”udbryderorganisation” IKON i, at religiøs manipulation er et faktum, og at (alt for) mange er ofre for Faderhusets praksis. -
Dialogcentret har i over 30 år beskæftiget sig med sekterisme, og vi er fuldstændig enige med vores ”udbryderorganisation” IKON i, at religiøs manipulation er et faktum, og at (alt for) mange er ofre for Faderhusets praksis. -.

I ARTIKLEN Forskere afviser religiøs manipulation i Kristeligt Dagblad den 8. marts fremfører religionshistorikere som Britt Istoft, Morten Warmind og Mikael Rothstein, at sekter sjældent bruger manipulation.

Når man taler om usund religiøsitet i sekter, er det bare for at slå minoritetsgrupper oven i hovedet, og der findes ikke usund religiøsitet og spiritualitet, anfører de. Derfor gælder det, at når et tidligere medlem af Faderhuset som Sophia Ogenio angriber sin mor, Ruth Evensen, og Faderhuset, skal det tages med et gran salt.

Dialogcentret har i over 30 år beskæftiget sig med sekterisme, og vi er fuldstændig enige med vores udbryderorganisation IKON i, at religiøs manipulation er et faktum, og at (alt for) mange er ofre for Faderhusets praksis. Vi genkender fuldstændig det billede, som Sophia Ogenio tegner af Faderhuset og sin mor. Vi oplever den afart af kristendommen, som optræder på Faderhuset nemlig fremgangsteologien som usund.

FREMGANGSTEOLOGIEN ser omtrent alt som en kosmisk kamp mellem engle og dæmoner. Kristus garanterer alle, der tror, sundhed og rigdom. Og gruppens leder opfattes let som en profet, der optræder på vegne af Kristus, og som derfor aldrig kan og må kritiseres.

Når man så som fremgangsteolog møder modstand eller ser på omverdenen, er det fristende at se dette som dæmon-inficeret. Når individet ikke får den lovede sundhed og rigdom, er det altid en selv, der har svigtet. Og når man kritiserer lederen, går man imod Kristus og kan risikere Helvedes flammer for altid. Når denne fremgangsteologi parres med en autoritær ledelsesstil som i tilfældet Ruth Evensen fra Faderhuset og Christian Hedegaard fra Evangelist, kan resultatet blive meget ubehageligt.

Hvorfor skal ofre for disse ubehageligheder som blandt andre Sophia Ogenio anfægtes på deres troværdighed? Svarer det ikke til at anfægte ofre for hustruvold, voldtægter, incest og så videre, fordi disse ofre jo er emotionelle, skuffede og parthavere og således bare er ude på at hævne sig?

VIL ISTOFT, WARMIND og Rothstein da fuldstændig benægte, at der findes sådan et fænomen som religiøs manipulation og misbrug? Vil de også benægte, at der findes politisk manipulation og misbrug som i nutidens Nordkorea eller bare i politisk spin? Hvis man accepterer manipulation i familier, reklamer og ideologier, hvor skulle manipulation så ikke også finde sted i religiøse grupper via religiøse doktriner og praksisser?

Det religiøse og psykologiske kan have berøring med hinanden, så findes psykologisk usunde fænomener, findes der også religiøst usunde fænomener.

Vi oplever i alt fald, at nogle mennesker skades af nogle religiøse praksisser hvad enten det finder sted i en religiøs minoritet eller majoritet. Og uanset om det finder sted i en majoritet eller en minoritet, skal det kritiseres. En gruppe har ikke ret til hvad som helst, selvom det er en minoritet.

Tom Thygesen Frederiksen,
generalsekretær for Dialogcentret,
Katrinebjergvej 46,
Århus N