Civilingeniør Niels Fruensgaard skriver i et debatindlæg den 20. august, at læger bør tvangsudskrives til fem års tjeneste i udkanten, når staten har betalt for deres uddannelse. Han gisner om, at det må koste mellem 2 og 10 millioner kroner at uddanne en læge i Danmark.
Desuden har han engang set et interview med en amerikansk læge, som var imponeret over det danske uddannelsessystem, herunder at læger ikke skulle betale for uddannelsen.
Niels Fruensgaard mener derfor, at læger i Danmark er snotforkælede, når de ikke vil erlægge de første fem år af deres arbejdsliv på et af staten udpeget sted.
Lad os få nogle fakta på banen. Det koster lidt over en halv million kroner at uddanne en læge, og det svarer til prisen for at uddanne en ingeniør. Lægen koster godt 600.000 kroner, mens civilingeniøren koster 500.000 kroner. SU’en er den samme. Alligevel er læger en gruppe, der allerede nu bliver tvunget til at arbejde et af staten udpeget sted i et år.
Herefter følger fem års speciallægeuddannelse, der også finder sted på af staten udpeget uddannelsesygehus. Efter de nye regler skal man i gang med en speciallægeuddannelse i Danmark inden for fire år, ellers mister man retten til at blive speciallæge i Danmark.
Som jeg ser det, er lægeuddannelsen og arbejdslivet allerede præget af tvang med tvang på. Netop derfor er der en del af mine kolleger, der vælger at flytte til udlandet, hvor lønnen og arbejdsvilkårene er bedre. Det er en udvikling, der skal vendes, og jeg tror ikke, løsningen er at binde læger endnu mere til bestemte geografiske områder. Der skal være et økonomisk incitament til at tage arbejde de steder, hvor der mangler.
Jeg er læge i Udkantsdanmark. Ikke udkanten som Slagelse eller Grenaa, men den absolutte udkant eller vandkant, som vi kalder det nede på sydhavsøen. Ærø.
På Ærø var der engang seks læger. Nu er vi nede på fire læger, og arbejdsvilkårene bliver stadigt ringere. Vagtarbejdet tager en stor del af tiden, og dagarbejdet bliver tungere og tungere, fordi vi ikke har den lette patientsammensætning, som lægepraksis i de store universitetsbyer er velsignet med.
Jeg burde vel være lykkelig over at få tvangsudskrevet et par læger over en femårsperiode?
Nej. Jeg tror simpelthen, vi mister de læger til udlandet, hvis de tvinges til at forlade deres familie for at arbejde på en lille ø i Danmark. Hvis lægen alligevel skal bosætte sig væk fra sin familie, hvorfor så ikke tage til Sverige og få en bedre løn og måske endda kunne forsørge hele familien, mens børnene er små?
Jeg ville vælge udlandet, hvis jeg stod med familie og valget mellem udland og udkant.
Ingeniører er eksempelvis helt frie til at tage arbejde, hvor de vil, og de har endda kostet staten det samme som en læge.
Måske burde ingeniører tvangsudskrives til at arbejde fem år i det offentlige. Under en overenskomst, der er langt ringere end den, de er på efter de fem år. Det tror jeg ville være særdeles samfundsnyttigt.
Jeg vil vove den påstand, at hvis nogen er snotforkælede, er det civilingeniører. De får en af Danmarks dyreste uddannelser helt gratis og er efterfølgende fri af offentlig tvang, fra det sekund de forlader skolebænken.
Niels Fruensgaard mener ikke, det er umenneskeligt svært at blive læge. Det er jeg helt enig i. Jeg tog selv studiet langt under normeret tid.
Men det begynder at blive umenneskeligt svært at være det med alle de besparelser og tvangsforanstaltninger, der konstrueres for læger i Danmark.
Iza Alfredsen er praktiserende læge