Danmark har altid spillet en mere eller mindre aktiv rolle i FN. Til tider synes jeg, vores rolle har været alt for tilbageholdende. Ifølge presseforlydender er Danmark på vej til en plads i FN's sikkerhedsråd. I den forbindelse er der grund til at gøre sig nogle overvejelser om Danmarks rolle.
For mig at se må vi fuldstændig kompromisløst holde fast i FN's menneskerettighedserklæring som grundlag for den internationale indsats. Det vil mange finde selvfølgeligt, men er det altid det?
Principperne i FN's menneskerettighedserklæring må gælde for hele verden og for alle nationer. Jeg ved godt, at så enkel ser verden ikke ud, men vi må hele tiden have målet for øje. Som politikere må vi lære, at der er visse ufravigelige principper. Hertil hører respekten for menneskerettighederne.
Jeg ved godt, at en stædig fastholden i FN's menneskerettigheder i visse lande opfattes som utidig indblanding i landets indre anliggender, men menneskerettighederne er så fundamentale, at vi ikke skal lade os affeje med respekt for en anden kultur, hvis den strider imod menneskerettighederne.
I en række arabisk orienterede lande kan man opleve folks "tilfældige" forsvinden, drab på medborgere uden rettergang, tortur, tvang, korporlig afstraffelse, tvungent medlemskab af et parti eller forening, ufrihed omkring religionsudøvelse, kontrol af kunst og pressecensur - noget, der strider mod de fundamentale menneskerettigheder.
Og fra arabisk side kan vi igen og igen høre, at menneskerettighederne er vestligt og jødisk-kristent inspireret, og derfor behøver man ikke at leve op til dem. Men det er et elendigt argument, for der er så meget andet fra den vestlige verden og den jødisk-kristne kultur, som den arabiske verden har taget til sig, og vi må ufravigeligt stå fast på overholdelsen af FN's menneskerettigheder. Det gælder ikke kun i den arabiske verden, men også i Kina, i Nordkorea, på Cuba, i Rusland, i USA, i en række afrikanske stater, i Israel og i Danmark.
Alt for ofte går man på kompromis med menneskerettighederne. Verden var fyldt med protester imod apartheid i Sydafrika- og med rette. Men i forhold til Kina bliver det kun til små og spredte pip. Kina er tilsyneladende for stort og magtfuldt, og så er landet et vigtigt fremtidigt marked, og så skal man jo passe på - eller skal man?
På det seneste har man ladet Libyens oberst Ghadafi komme ind i varmen på grund af ussel mammon. Kan vi være det bekendt? Verdenspolitikken bør i langt højere grad være præget af menneskerettighederne og konsekvens i forhold til dem. Gid Danmark må komme til at spille en væsentlig rolle i så henseende, hvis vi i nær fremtid indtræder i FN's sikkerhedsråd. Men også uden en plads i Sikkerhedsrådet bør Danmark fremholde menneskerettighederne stærkere, end vi hidtil har gjort.
Bjarne Nederby Jessen,
MF-kandidat for Kristendemokraterne,
i Juelsmindekredsen,
Vinderød Enghavevej 73,
Frederiksværk