Prøv avisen
Debatinterview

Retoriker: Dårlig samvittighed er den moderne mors lod i livet

Moderne mødre vil have mulighed for at gå på arbejde og bidrage til samfundet, men vil også gerne kunne hente børn tidligt, fortæller retoriker og mor Louise Schiøtt. Det er ekstremt svært at balancere arbejdsliv, egne interesser og det at være fuldtidsmor, mener hun. – Model Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Mødre i dag er udsat for et stort forventningspres, og det er vanskeligt at leve op til forestillingen om den gode mor, hvis man samtidig vil arbejde, mener Louise Schiøtt, som skriver speciale om det gode moderskab

Louise Schiøtt, du skriver speciale om moderskabet, hvad er kendetegnende for moderrollen i dag?

”Mange mødre oplever et stort pres fra sig selv, andre mødre og sundhedspersonalet, og det kan føre til mange negative følelser.

Langt de fleste af os bliver nok primært påvirket i form af dårlig samvittighed. Det rammer især, når man ikke formår at leve op til sine egne forventninger om at præstere både i arbejdslivet og familielivet. Og mange af os insisterer jo på begge dele. Så dårlig samvittighed er i høj grad den moderne mors lod i livet.”

Så du ser den moderne mors valg af karriere som noget, der sker på bekostning af moderrollen?

”Ja, i hvert fald på bekostning af den måde, mange af os ønsker at være mødre på. Den amerikanske sociolog Sharon Hays taler om ’intensive mothering’ som den slags moderskab, mange moderne kvinder stræber efter.

Man vil ikke længere kun opfylde barnets basale behov – man vil gå til babysvømning for at stimulere sanserne, lave økologisk mad fra bunden og tage sin baby til osteopat eller kiropraktor, hvis den græder meget.

Det er en meget krævende måde at være mor på, og det er svært at forene med at arbejde fuldtid. Så på den måde står man i en konflikt – både rent praktisk, men også identitetsmæssigt.”

Er den konflikt større i dag end tidligere?

”Ja, det argumenterer flere forskere for, og det er noget, jeg sagtens kan genkende fra mit eget liv som mor. Jeg mærker også en kæmpe konflikt i mig selv. Jeg er akademiker og nyder at arbejde og få en masse input udefra, men samtidig vil jeg gerne være en rigtig god mor. Jeg har en idé om, at jeg er en bedre mor, hvis jeg bruger meget tid med mit barn. Jeg prioriterer for eksempel at hente mit barn allersenest klokken 16 hver dag, fordi jeg ville føle mig som en dårlig mor, hvis jeg ikke gjorde det.”

Mener du, at man er en dårlig mor, hvis man henter efter klokken 16?

”Jeg har ikke lyst til at kalde nogen en dårlig mor, for det vil jo netop bidrage til det forventningspres, jeg kritiserer. Jeg er sikker på, at alle gør det bedste for dem selv og deres børn. Jeg synes, det er svært at balancere mellem arbejde, mine egne interesser og at være en fuldtidsmor. Jeg har ikke nogen drøm om at gå hjemme og tror ikke, at det ville være bedre for mit barn. For jeg bliver klart en bedre mor af at få input fra verden udenfor.

Men det er også noget af det, der gør, at jeg oplever det som et ekstremt pres at være mor. For det er nærmest umuligt at lægge det puslespil. Vi moderne kvinder vil det hele. Vi vil have mulighed for at gå på arbejde og bidrage til samfundet, men vi vil også gerne kunne hente vores børn tidligt og have mulighed for at blive hjemme, når de er syge. Der er bestemt noget, der ikke hænger sammen.”

Hvor kommer de høje forventninger til mødre fra?

”Grundlæggende fra vores samfundsstruktur, som beror på, at kvinder og dermed også mødre går på arbejde. Vi forventes at bidrage til samfundsøkonomien. Det efterlader uundgåeligt mindre tid til at være mødre. Sociale medier har nok også en vis del af skylden i forhold til forventningspresset, fordi det pludselig bliver meget synligt, hvad andre gør og ikke gør. Men jeg tror også, at kulturprodukter har en del af skylden. Mor-figurer i film, tv-serier og bøger. Her bliver vi oftest præsenteret for, at den gode mor bliver hjemme med børnene, den dårlige mor går på arbejde – og klarer måske ovenikøbet også dét dårligt. Der er ikke mange succesfortællinger at spejle sig i.”

Hvornår opstår idéen om den gode mor?

”Indtil 1700-tallet havde privilegerede kvinder ikke defineret sig selv som mødre. De, der havde økonomisk mulighed for det, sendte deres børn ud til ammer på landet. Amning blev anset som noget dyrisk og mærkeligt. I 1700-tallet spirede kapitalismen så småt, mændene begyndte at arbejde uden for hjemmet, og kvinderne kedede sig. Samtidig var der høj børnedødelighed. Det brugte filosoffen Rousseau som afsæt i bogen ”Émile” i 1762.

Her introducerede han for første gang ordet moderkærlighed. For at få børnedødeligheden ned var det meget vigtigt, at moderen tog sig af børnene, og han foreslog nogle ting, vi ser som helt basale i dag: at man skulle trøste barnet, vugge det i søvn, give det et dagligt bad, sørge for frisk luft, motionere det. Det skabte ramaskrig dengang.

Rousseaus hovedargument var, at kvinder var født til at være mødre og ville blive lykkelige af at tage mor-identiteten på sig. Især i 1800-tallet spredte idéen sig, og kvinder tog det langsomt til sig.”

Er det nødvendigt at sænke forventningerne til moderskabet?

”Ja, vi skal være flere kvinder, som både gerne vil være gode mødre og have en karriere, og som siger, at det er svært. Jeg tror, det er den eneste måde, vi kan blive i stand til at sænke forventningerne til os selv og hinanden på.

Politisk tror jeg, det er meget vigtigt, at der bliver skabt nogle andre betingelser for at være forældre end i dag. Bedre mulighed for at gå på nedsat tid både til mænd og kvinder og større lighed i forhold til barselsorlov. Når kvinder gerne vil være mødre, samtidig med at de er på arbejdsmarkedet, bliver det noget nemmere, hvis der samtidig er nogle mænd, der gerne vil være fædre – på lige så højt blus som mødrene.

Det er en bevægelse, jeg allerede oplever, blandt andet fra min egen kæreste og øvrige omgangskreds. Men fortællingen om mor som den primære omsorgsgiver lever alligevel i bedste velgående. Den fortælling må vi dræbe. Det gør vi dels via en villighed fra politikere og erhvervsliv til at skabe rammer for, at fædre kan engagere sig ligeligt i børnene. Og så kræver det, at flere mænd efterspørger det. Vi skal have flere historier på banen om den gode far.”

Louise Schiøtt. Privatfoto.