Retsteolog: Norddjurs-klagen over biskop har interesse for hele folkekirken

Klagesagen fra Norddjurs Provsti har principiel interesse og relevans for hele folkekirken med dens strukturelle kombination af demokrati og hierarki, skriver retsteolog, som også har ydet bistand til klagerne

Klagen fra Norddjurs Provsti over biskop Henrik Wigh-Poulsen har først og fremmest konkret betydning for Aarhus-biskoppen, men også principiel interesse for folkekirken, mener retsteolog.
Klagen fra Norddjurs Provsti over biskop Henrik Wigh-Poulsen har først og fremmest konkret betydning for Aarhus-biskoppen, men også principiel interesse for folkekirken, mener retsteolog. Foto: Leif Tuxen.

Som det fremgår af Kristeligt Dagblads dækning af klagen fra ni menighedsråd og ni præster i Norddjurs Provsti over Aarhus-biskoppen Henrik Wigh-Poulsen, har jeg ydet faglig bistand til dens udarbejdelse. Med baggrund i mit indgående kendskab til sagen er jeg fra flere sider blevet spurgt, om der er jura i sagen. Det korte svar er: Ja.

Det lidt længere svar lyder: Sagen indeholder nogle juridiske problemstillinger, som der ikke kan gives noget entydigt svar på. Jeg vil pege på tre forhold i anonymiseret form, selv om de i væsentlig udstrækning er offentligt kendte i provstiet, og i den forbindelse stille en række juridiske spørgsmål, som jeg helt bevidst afstår fra selv at besvare, fordi sagen er under behandling i Kirkeministeriet.

1. Den første problemstilling vedrører en krænkelsessag. En kvindelig sognepræst indklagede Norddjurs-provsten for at have udvist seksuelt krænkende adfærd over for hende. Anklagerne blev dog delvist frafaldet, og sagen blev lukket. Krænkelsessagen rejser flere juridiske spørgsmål:

Kan man lukke en MeToo-sag, når præstens anklager mod provsten kun er delvis frafaldet? Skal det have konsekvenser for præsten at fremsætte alvorlige og delvis tilbagetrukne anklager?

Til sammenligning gælder, at injurier og falske anmeldelser bliver ved med at være strafbare, selvom de trækkes tilbage, men tilbagetrækningen kan være en formildende omstændighed. Når MeToo-sagen blev lukket af biskoppen, var der så juridisk grundlag for at ”sanktionere” provsten?

2. Hermed er vi kommet til den anden juridiske problemstilling. I Kirkeministeriets "Betænkning 1527" fra 2011 om provstestillingen og provstiets funktion beskrives provstens opgaver på en sådan måde, at der er tale om arbejdsopgaver, der er indlejret i provstefunktionen.

Samtidig hedder det i betænkningen, at ”biskoppen har ledelsesret i forhold til provstens tilsyn og ledelse”, og at ”provstens tilsyn og ledelsesfunktion udøves i overvejede grad i samvirke med og med opbakning fra biskoppen”.

I klagesagen fratog biskoppen successivt provsten hans ledelsesbeføjelser med videre, herunder tilsynet med den klagende præst. Biskoppens handlemåde vakte bekymring hos og frustration i menighedsrådene og blandt præsterne, og den må fremkalde spørgsmålet, hvorvidt en så omfattende fratagelse harmonerer med betænkningens beskrivelse af provstestillingens indhold.

Kan en biskop ved brug af sin ledelseskompetence suverænt tømme provstestillingen delvist eller helt for de arbejdsopgaver, der ansættelsesretligt er knyttet til provstestillingen? Er der tale om en provsteafskedigelse i praksis, der kan træde i stedet for en eventuel diskretionær afskedigelse oven på en tjenstlig undersøgelse af en kongeligt udnævnt embedspersons varetagelse af sin provstestilling?

3. Det tredje juridiske forhold omhandler biskoppens beslutning om at engagere en bestemt provst emeritus til at bistå præsterne med at være et ”selvkørende” team, der tilrettelægger og fordeler opgaverne i pastoratet mellem sig, og til at bilægge de samarbejdsvanskeligheder, der var – eller er? – mellem den indklagende præst og de øvrige præster.

Emeritusprovsten har bopæl i den indklagende præsts sogn og har påtaget sig vikartjenester i sognekirken, hvor stedets provst af biskoppen blev afskåret fra at forrette tjenester i kirken. Valget af netop denne provst emeritus sætter spørgsmålstegn ved vedkommendes uvildighed og upartiskhed, hvilket må føre til en overvejelse om, hvorvidt emeritusprovstens udtalelser skal tages med forbehold.

Nu er det op til Kirkeministeriet at forholde sig til juraen i denne sag og vurdere, hvorledes man vil afgøre de forskellige forhold enkeltvis og samlet. Afgørelsen har først og fremmest konkret betydning for Aarhus-biskoppen og de indklagende præster og menighedsråd i Norddjurs Provsti. Samtidig har den principiel interesse og relevans for hele folkekirken med dens strukturelle kombination af demokrati og hierarki.

Kristine Garde er retsteolog, ph.d. og har ydet faglig bistand til udarbejdelse af klagen fra Norddjurs Provsti.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.