Retsteolog: Opgør med Luther kræver en biskoppelig reaktion

Der er flere eksempler på præster, der vil ændre folkekirkens bekendelsesgrundlaget indefra. Når en sognepræst går så vidt offentligt at fraskrive sig Lutherarven, kræver det en reaktion

Louise Højlund Franklin er fungerende sognepræst med
en konfessionsforpligtelse, skriver retsteolog Kristine Garde.
Louise Højlund Franklin er fungerende sognepræst med en konfessionsforpligtelse, skriver retsteolog Kristine Garde. . Foto: Johanne Teglgård Olsen. .

I bogen ”Må vi være her? Folkekirken efter Luther” sætter sognepræst Louise Højlund Franklin, professor i dogmatik Anders-Christian Jacobsen og tidligere sognepræst Liselotte Hornemann Kragh spørgsmålstegn ved deres fortsatte forbliven i folkekirken, når de ikke kan kalde sig lutheranere. Louise Højlund Franklin har tilmed udtalt, at ”folkekirkens lutherske bekendelsesgrundlag er en hindring for, at vi kan forkynde evangeliet, så det bliver den transformerende kraft i folks liv, som det er meningen, at det skal være” (Kristeligt Dagblad den 24. maj). Forfatterne har ingen planer om at forlade folkekirken – de vil reformere den indefra ved at arbejde for en ændring af folkekirkens status af evangelisk-luthersk trossamfund til – ja, hvad: et evangelisk-konfessionsløst eller et økumenisk trossamfund?

Det sker med års mellemrum, at der opstår præstesager om folkekirkens bekendelsesgrundlag, hvor den pågældende præst agiterer for bekendelsesstridige synspunkter båret af et oprigtigt, velment, men samtidig påtrængende ønske om at udvide folkekirkens konfessionelle grænser. Lad mig give nogle eksempler, inden jeg sætter fokus på håndteringen af den nuværende sag om afvisning af Lutherarven særligt i relation til Louise Højlund Franklin, fordi hun til forskel fra de andre er fungerende sognepræst med en konfessionsforpligtelse, jævnfør det frivilligt aflagte præsteløfte, som forfatterne også vil have ændret.