Det er ikke normalt, at FN appellerer til private virksomheder om at have øje for menneskerettighederne. Men intet synes at være normalt ved Elon Musks opkøb af internetvirksomheden Twitter, siden verdens rigeste mand den 28. oktober for cirka 330 milliarder kroner gennemførte købet af hjemmesiden, hvor millioner af mennesker deler korte beskeder med omverdenen.
Eksperter vurderer, at Twitter i dag er helt central for den offentlige samtale. Politikere, politi, meningsdannere, journalister og helt almindelige borgere udveksler konstant informationer, kommentarer og holdninger med hinanden på det digitale bytorv.
Derfor bekymrer det selv FN, når ejerskabet af infrastrukturen for en så central del af den offentlige samtale bliver samlet på én mands hænder.
”Respekt for vores fælles menneskerettigheder bør udgøre et rækværk for brug og udvikling af platformen. Kort sagt opfordrer jeg dig til at sikre, at menneskerettigheder står centralt i forvaltningen af Twitter under din ledelse,” sagde Volker Türk, FN’s højkommissær for menneskerettigheder, lørdag ifølge Ritzau.
”Det er ikke hele den offentlige samtale, der foregår på tech-platforme som Twitter, men en rigtig stor del af den offentlige samtale finder sted i dette forum blandt dem, der også har ordet i den offentlige samtale: politikere, meningsdannere og journalister. Derfor spiller Twitter en vigtig rolle i den offentlige meningsdannelse,” siger Aske Kammer, lektor ved institut for kommunikation og humanistisk videnskab på Roskilde Universitet.
Kritikernes frygt går på, at Musk er ved ændre reglerne for, hvordan den offentlige samtale på det centrale sociale medie må foregå. For Elon Musk har gjort det til et erklæret projekt at øge ytringsfriheden på Twitter. Mere skal kunne slippe igennem Twitter-filteret, og det betyder mindre moderation og censur.
”Det kan være godt fra et ytringsfrihedsperspektiv, men der kan komme mere hadtale, chikane, misinformation og ting, der ligger i en gråzone af sandt og falsk, som tidligere har været modereret væk,” siger Aske Kammer.
Musk alene i toppen
Efter lanceringen af Twitter blev mediet tidligt hyldet for at give alle fri adgang til at blive hørt på internettet. Demonstranter kunne komme til orde, selvom de levede i undertrykkende diktaturer. Magtmisbrug kunne afdækkes, mens det skete, og øjenvidner kunne rapporterer fra virkeligheden, som de oplevede den. I hurtige korte beskeder på maksimalt 140 tegn kunne man på det sociale medie Twitter sende beskeder ud i offentligheden og påvirke demokratiet.
Efter Elon Musks opkøb af Twitter har milliardæren sat sig selv i det sociale medies chefstol, sagt farvel til bestyrelsen og annonceret, at halvdelen af medarbejderstaben skulle fyres for at nedbringe Twitters enorme underskud.
Det har mødt heftig kritik, da mange af disse medarbejdere arbejder med at holde Twitter fri for falsk information eller hadfuld tale. På kort tid er vilkårerne for Twitters frie information ændret.
”Når Musk sidder alene på toppen af Twitter, kan han bestemme, hvordan linjen skal være på den her platform. Sådan er det normalt på et frit marked, men forskellen er, at her har vi at gøre med infrastrukturen for en stor del af den politiske debat,” siger Astrid Haug, rådgiver i sociale medier.
Netop Musks egen adfærd på Twitter har givet anledning til bekymring blandt flere iagttagere. Søndag delte den nye Twitter-ejer eksempelvis et tweet med et link til en artikel med udokumenterede teorier om attentatet mod ægtemanden til Nancy Pelosi, formand for Repræsentanternes Hus, skriver CNN. Gentagne gange er han også blevet anklaget for at hænge andre folk ud på Twitter ved slet og ret at mobbe dem.
”Det bekymrende er, at han selv har en stil på Twitter, der giver en indikation af, at man fremover kan få lov til at dele falske nyheder og mobbe andre, for det gør han selv,” siger Astrid Haug.
Rammerne for bytorvet
Elon Musk har selv fremhævet forsvaret for en bredere ytringsfrihed som årsagen til, at han har opkøbt Twitter. Mindre indhold skal fjernes. Til gengæld skal falske, anonyme profiler fjernes.
”Twitter er det digitale bytorv, hvor spørgsmål, der er afgørende for menneskehedens fremtid, diskuteres,” lød det fra Elon Musk i april, da han annoncerede sine ambitioner om at opkøbe Twitter.
Men helt sand er metaforen om det rene, frie bytorv ikke, mener Eric Heinze juraprofessor ved Queen Mary University of London. Der har nemlig aldrig eksisteret en arena, der var fri for magthavernes censur.
”Gennem århundreder har blasfemilove i mange vestlige nationer sat begrænsninger på muligheden for at tale åbent om den langt større kirkelige indflydelse på den offentlige orden, som fandtes engang,” skriver han i et indlæg på Videnskab.dk.
Derfor mener han, at man heller ikke skal overvurdere de sociale mediers magt – omend den heller ikke skal undervurderes. Årsagen ligger i, at blandt andet EU har vist sig parat til at regulere tech-platformene, hvis de begynder at udgøre et problem for det demokratiske samfund eller folks personlige sikkerhed.
”Selv Elon Musks mange milliarder vil ikke skærme ham. Han kan fyre alle Twitters moderatorer og kontrollanter, hvis han har lyst, men der vil ikke gå lang tid, før han bliver nødt til at genansætte dem,” skriver Eric Heinze med reference til de enorme bøder, som tech-giganterne kan blive mødt af, hvis de forbrøder sig mod EU-lovgivningen.
Nok er han rig. Meget rig. Men han kan alligevel ikke agere totalt egenrådigt. Ifølge Astrid Haug vil Elon Musk blive holdt i skak, så den offentlige samtale ikke bliver underlagt et rigmandsstyret plutokrati.
”Brugerne og annoncørerne vil trække sig, og lovgivningen vil skærpe reglerne for Twitter. I øjeblikket venter Demokraterne i USA bare på at få en anledning til at regulere tech-giganterne, så han kan let fremprovokere politiske regler. Endeligt betyder det også noget, når de fyrede medarbejdere taler om, at hele afdelinger for sikkerhed på Twitter bliver fyret,” siger Astrid Haug.
Kommentatorerer er også usikre på, hvordan han vil håndtere den ytringsfrihedskamp på en global arena blandt lande, der vil bekæmpe ytringsfriheden, lyder det i teknologimediet Wired. Som eneejer skal han nemlig selv stå imod stormen, og han kan ikke læne sig op ad argumenter om, hvad der er i investorernes interesser. Som eneejer har han på den måde svækket kapitalens magt, og det gør kommentatorerer bekymrede på ytringsfrihedens vegne.
”Hvordan han håndterer presset fra lande som Saudi-Arabien og Indien, tror jeg, bliver nøgleindikatorerer for, hvor han kommer til at føre platformen hen,” siger David Kaye, tidligere ytringsfrihedsrapportør for FN og juraprofessor ved University of California til Wired.