Set på tv: Rigtige mænd gider ikke kultur

DR har lanceret en ny sæson med nogle af de kendte ansigter fra tidligere sæsoner. Denne gang handler det ikke om sund livsstil, men om dannelse

Foto fra serien "Rigtige mænd".
Foto fra serien "Rigtige mænd". Foto: Claus Rud og Jeppe Bruun Christensen/DR.

”Rigtige mænd” er titlen på et realityprogram, som DR med skiftende aktører har kørt over flere sæsoner. Ganske underholdende tv, hvor man tager fire-fem småtrinde og slagfærdige håndværkertyper med usunde spisevaner og uden lyst til hverken løbebånd eller vandresko og giver dem nogle udfordringer med kost og motion.

Det er blevet en slags folkebevægelse, hvor der rundt omkring i landet er arrangeret motionsløb for ”rigtige mænd”. Hatten af for forsøget på at nå nogle af de mennesker, som de fleste sundhedskampagner preller af på.

Nu har DR lanceret en ny sæson med nogle af de kendte ansigter fra tidligere sæsoner. Denne gang handler det ikke om sund livsstil, men om dannelse. De fire udvalgte skal på en tre uger lang dannelsesrejse, sat i gang af deres koner, der synes, at de trænger, mændene altså.

Der er underholdende momenter undervejs, som da håndværkerne på besøg i Thylejren noterer, at fundament af bildæk og grus i et selvbyggerhus vist er en K8’er. Dér kan de ikke bo; de kommer fra vinduer i vater og walk-in-skabe. De er dog enige om, at det er meget godt at blive udfordret af en anden livsstil, der er knap så pæn.

Men overordnet set er det pinligt. En ting er, at den smålumre skurvognssnak ikke står distancen i en MeToo-tid. Noget andet er den meget problematiske forestilling om kultur og dannelse, som ligger under hele denne sæson af serien: Kultur og dannelse kræver hverken indøvelse eller øvelse, tilvænning eller forberedelse, just do it – og/eller grin af det. Bevares, de fire håndværkere gør et hæderligt forsøg på at male et billede i Skagen, men så er det også slut. De stiller op i tricot på balletskolen i Holstebro til en seance, som det er svært at se pointen i – andet end latterliggørelse.

Og nej, man kan ikke lige få fire håndværkere til at skrive en bøn, selvom man får dem ind i en kirke. Det minder om en parodi på en konfirmandtime, selvom en af de medvirkende faktisk viser sig at have en vis fornemmelse for bøn.

Da de rigtige mænd i tidligere sæsoner skulle motionere og spise sundt, havde de en professionel coach, der lagde planer og udsatte dem for passende prøvelser. Alt sammen med et overordnet formål. Med dannelsesrejsen er der tilsyneladende hverken et formål eller en idé – udover at konerne skal drille deres mænd. Det siger ikke noget om de rigtige mænd og deres koner. Det siger noget om DR’s konceptmagere og måske om et udbredt syn på kultur og dannelse: at det er ikke noget, man behøver at gøre sig umage for, og at det ikke er noget, der rigtigt betyder noget. Og at det slet ikke er noget for rigtige mænd, selvom det formentlig er det, den såkaldte dannelsesrejse skal modbevise.

Dannelse kan være underholdende, ja. Men øvelse og fordybelse er en del af det. Det er der ikke meget af i denne sæson af ”Rigtige mænd”. Efter første afsnit ligner dannelsesrejsen mere en dårlig dag på fritidshjemmet.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.