Riskærs parti, socialdemokratisk billed-manipulation og Høsterkøbs fejring af sig selv

Kan man fortolke besættelsestiden, så den bare passer ind i ens eget kram? Tilsyneladende er der en vis tradition for det i Socialdemokratiet, skriver Kristian Østergaard i "Ugens debat"

Klaus Riskær Pedersen holdt i denne uge pressemøde om sit nye parti af samme navn. Er han overhovedet valgbar? spørger Kristian Østergaard. –
Klaus Riskær Pedersen holdt i denne uge pressemøde om sit nye parti af samme navn. Er han overhovedet valgbar? spørger Kristian Østergaard. – . Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

KLAUS RISKÆR PEDERSEN markedsførte i denne uge sit nye parti. Det fik Henrik Jensen til i Morgenavisen Jyllands- Posten at fundere over fænomenet ”hverdagspsykopater”. Historikeren lader læseren forstå, at netop det, som karakteriserer ”hverdagspsykopater”, kendetegner Riskær: ”overfladisk charmerende, uden skyldfølelse, uden empati, bedragerisk, manipulerende og uden kontrol over egen adfærd.”

Ja, kan denne Klaus Riskær Pedersen, som har afsonet fem års fængsel i Sønder Omme, virkelig være valgbar til Folketinget?

Derom var lederskribenterne ikke enige. Berlingske mente, at det måtte være op til vælgerne at bestemme, medens Kristeligt Dagblad spørger, om Riskærs domme for mandat- og skyldnersvig samt groft bedrageri ikke gør, at det vil være et grundlovsbrud at lade ham indtage en plads på Christiansborg.

Klaus Riskær Pedersen holdt i denne uge pressemøde om sit nye parti af samme navn. Er han overhovedet valgbar? spørger Kristian Østergaard. –
Klaus Riskær Pedersen holdt i denne uge pressemøde om sit nye parti af samme navn. Er han overhovedet valgbar? spørger Kristian Østergaard. – Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kristeligt Dagblads lederskribent rejser i øvrigt et andet spørgsmål, som denne skribent og sikkert mange læsere har undret sig over: Riskær har på trods af adskillige henstillinger ikke overholdt spillereglerne for indsamling af vælgererklæringer, idet han har set stort på den tænkepause, der ellers er obligatorisk i denne proces.

Kunne Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke i et anfald af nidkærhed have annulleret vælgererklæringerne og krævet af Riskær, at de skulle indhentes på samme vis, som hos andre partier?

Eller havde den bedrageridømte justitsminister P.A. Alberti ret, da han udtalte, at i Danmark kan man gøre alt, bare man gør det?

P.A. Albertis tilkendegivelse meldte sig i øvrigt i bevidstheden i anden sammenhæng.

Under overskriften ”Det socialdemokratiske historietyveri” skriver sognepræst Kathrine Lilleør om de nye skilderier på Socialdemokratiets gruppeværelse. På et af dem ser hun til sin store forbløffelse og fortørnelse statsminister Vilhelm Buhl (S) fragte jøder over sundet i oktober 1943, ”skønt det er et faktum, at netop Buhls politik fra de allieredes side blev betragtet som forræderi i en sådan grad, at det alene var de modstandsfolk, Buhl ønskede angivet og dømt, der gjorde, at det blev englænderne og ikke russerne, der befriede Danmark”.

Social-demokratiets nye malerier er blevet kritiseret, særligt et, hvor tidligere statsminister Vilhelm Buhl (S) troner på en fiskekutter. Her ses Vilhelm Buhl til venstre sammen med Hans Hedtoft, som senere blev statsminister. –
Social-demokratiets nye malerier er blevet kritiseret, særligt et, hvor tidligere statsminister Vilhelm Buhl (S) troner på en fiskekutter. Her ses Vilhelm Buhl til venstre sammen med Hans Hedtoft, som senere blev statsminister. – Foto: Sven Gjørling

Kan man fortolke besættelsestiden, så den bare passer ind i ens eget kram? Tilsyneladende er der en vis tradition for det i Socialdemokratiet.

I Gads leksikon ”Hvem var hvem 1940-1945” bliver statsminister Jens Otto Krags (S) beskrivelse af besættelsestiden betegnet som upålidelig: ”Særligt overbetones de ledende socialdemokraters forbindelse med og sympati for modstandsbevægelsen helt urimeligt.”

Den i dag 93-årige Poul Rasmussen deltog sammen med sine kammerater i undsætningen af jøder på fiskerkutteren ”Henny”, som Vilhelm Buhl nu troner på. Til Politiken kommenterer Poul Rasmussen lakonisk den socialdemokratiske billedmanipulation: ”Her i Strandby var fiskerne ikke ligefrem socialdemokrater.”

Centralt i Kristeligt Dagblads debatspalter står striden om den lille bog, hvormed Høsterkøb Sogn fejrede sig selv og ikke mindst deres præst, Annemette Norsker. Læser man Kristeligt Dagblads dækning af kirken, virker succesen ikke helt så overvældende, som tryksagen giver udtryk for.

Ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad fra 2008 deltager 2,4 procent af danskerne i søndagens gudstjeneste, men hvis man regner på de tilgængelige oplysninger om Høsterkøb Kirke fra avisen, kommer her kun 1,4 procent i kirke, så det er ikke helt klart, hvad sognets menighedsrådsformand mener, når han til Kristeligt Dagblad siger, at det ikke hjælper at henvende sig til folkekirkens fem procent procent meget troende medlemmer.

Høsterkøb Kirkes bog til alle landets sogne med gode erfaringer med alternative gudstjenester har fået en blandet modtagelse. Sognepræst Morten Fester Thaysen skriver: ”Præsten er blevet det glædelige budskab.” –
Høsterkøb Kirkes bog til alle landets sogne med gode erfaringer med alternative gudstjenester har fået en blandet modtagelse. Sognepræst Morten Fester Thaysen skriver: ”Præsten er blevet det glædelige budskab.” – Foto: Leif Tuxen

Og hvad er det så lige, kirkegængerne tror på i Høsterkøb? Sognepræst Morten Thaysen svarer i sin anmeldelse af Høsterkøb-bogen i Kristeligt Dagblad:

”Hvor en traditionel grundtvigsk formulering af gudstjenesten vil være, at den er et fællesskab, hvori Kristus er lyslevende til stede, er det i Høsterkøb præsten, der er lyslevende til stede. Præsten er blevet det glædelige budskab.”

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.