Artiklen i Kristeligt Dagblad den 23. oktober ”Jurister advarer mod at lade dommere afgøre familiesager” samt debatindlægget i samme avis ”Jurister fra Statsforvaltningen: Ny skilsmissemodel er et skridt i den gale retning” tydeliggør, at det nye skilsmissesystem, der arbejdes på, ikke rummer nogen afgørende forandring fra det gamle. Skilte forældre bliver fortsat mødt af myndighedsinstitutioner, uanset hvilket behov de har.
Den nuværende myndighed, Statsforvaltningen, erstattes af en ny myndighed, Familieretshuset, som skal tage hånd om de såkaldte grønne og gule skilsmisser.
Den nuværende myndighed, domstolene, erstattes af en ny myndighed, en særlig familieret under byretten, som skal tage hånd om de såkaldte røde skilsmisser.
Opdelingen i grønne, gule og røde skilsmisser er et godt redskab til at synliggøre behovet for forskellige indsatser, men det myndighedsfrie rum, som alene tilbyder hjælp til forældrene, så de selv kan tage ansvaret tilbage, savnes i det nye udspil.
Sidsel Rune Bernhard, der i debatindlægget taler på vegne af samtlige jurister i den nuværende Statsforvaltningen, argumenterer for uhensigtsmæssigheden i, at domsafsigelser deler forældrene i en vinder eller en taber:
”I familiesagerne, hvor store følelser er i spil, gælder det oftest ikke om at finde en sandhed, men om at genoprette harmonien i familien og sikre børnenes trivsel. Derfor tænker vi, at det er et skridt i den gale retning at lægge afgørelseskompetencen i de røde sager ved domstolene, idet en dom har karakter af, at der er en vinder og en taber. Det er ikke et godt udgangspunkt for det videre samarbejde.”
Netop problematikken med at skabe en vinder og en taber står også i vejen for, at en ændret struktur, hvor Statsforvaltningen bliver til Familieretshuset, vil skabe nogen afgørende forandring i forhold til i dag.
Den nyligt afdøde norske sociolog og samfundsdebattør Nils Christie har skrevet om, hvordan magtesløsheden tager over, når konflikten flyttes fra at være en konflikt parterne imellem til at være en konflikt mellem den enkelte og samfundet.
Mange skilte forældre vil kunne skrive under på, hvordan følelsen af uvirkelighed og magtesløshed tager over, når kampen om børnenes liv og egen forældrerolle bliver til en sag i en instans, hvor nogen har myndighed til at træffe afgørelse, og frygten for at blive dømt uegnet som forælder hele tiden lurer under overfladen.
Vi ved fra SFI’s rapport ”Børn i deleordninger”, at åbenlyse konflikter mellem forældre påvirker børns psykologiske/mentale trivsel negativt, ligesom vi ved, at børn, hvis forældre samarbejder konstruktivt og respektfuldt, på den lange bane klarer sig lige så godt som børn fra hjem, hvor far og mor bor sammen.
Derfor er der behov for at hjælpe forældrene til at tage dette samarbejde på sig, og denne hjælp bør tilbydes i et myndighedsfrit rum, som savnes i det nye skilsmisseudspil.
Forældreuenigheder om, hvor og hvordan børn skal holde jul, bør ikke myndighedsbehandles, derimod er der behov for, at forældrene tilbydes hjælp til selv at tage hånd om uenighederne.
Der er behov for en ny diskurs i synet på skilsmissekonflikter. Der er behov for at flytte fokus fra en kamp og en ligestillingsdiskurs på en juridisk arena til en samarbejdsdiskurs i en arena, hvor undervisning, rådgivning og mægling gives i et myndighedsfrit rum.
Opgradér hjælpen i kommunerne, klæd sundhedsplejersker, lærere og pædagoger på til at navigere i en ny virkelighed. Der er brug for reel nytænkning.
Ruth Juul er familierådgiver og konfliktmægler.