Prøv avisen

Romaerne er Europas dårlige samvittighed

En roma-kvinde ses her foran sit hus i Ungarn, hvor mange grupper af demonstranter protesterede mod landets roma-mindretalFoto Foto: Istvan HusztiAFP.

Den stigende forfølgelse og diskriminering af de europæiske romaer skal løses i EU. Og her det vigtigt at EU-landene stor sammen og engagere sig fuldt ud i denne sag, så lighed er for alle, mener László Andor, der er EU-kommissær 

Som arnestedet for oplysningstiden har Europa ydet et afgørende bidrag til den menneskelige civilisation. I dag er Europa førende i verden med hensyn til fremme af demokrati og menneskerettigheder. EU har dog også en mørk side, der har sine rødder i århundreders kappestrid, ulighed, forfølgelse og krig.

LÆS OGSÅ: Kampagne giver mindre roma-had

Den Europæiske Union blev oprettet i kølvandet på den blodigste konflikt, verden nogensinde har oplevet, og i over 50 år har man forsøgt at etablere et område med fred, social solidaritet og respekt for kulturel mangfoldighed for at overvinde gamle fjendtligheder og sikre frihed og muligheder for alle.

Europa kæmper nu mod den alvorligste økonomiske krise i flere årtier, og det er derfor uundgåeligt, at de sociale spændinger er steget, så nogle af de mørkere sider af den europæiske sjæl stikker hovedet frem igen. Det kommer for eksempel til udtryk i ængstelse og konflikter i forhold til roma-mindretallet.

I Ungarn var nærmest paramilitære grupper på gaden og protesterede mod sigøjnerkriminalitet, og sammen med en række racistiske drab var det med til at give det højreekstremistiske parti Jobbik medvind, så det fik næsten 17 procent af stemmerne ved parlamentsvalget. I august i år var der i Tjekkiet voldsomme sammenstød mellem romaer og ikke-romaer. På det seneste har der været aggressive demonstrationer mod romaer i Bulgarien i tiden op til præsidentvalget.

Hvorfor sker dette, og hvorfor er romaer i den grad genstand for frygt og fjendtligheder? Vi kan ikke se bort fra arven fra fortiden. Romaer har været en del af det europæiske samfund i århundreder, ofte marginaliserede og misforståede. Under Anden Verdenskrig blev titusinder af romaer ofre for forbrydelser, interneret eller myrdet af nazisterne eller deres allierede.

OVERALT I EUROPA bliver romaerne i dag mødt med ringe sympati fra befolkningen i almindelighed og ofte med en næsten instinktiv fjendtlighed. Der synes at være noget patologisk i den europæiske psyke, når det kommer til befolkningsgrupper, som har levet så længe side om side, men sjældent som ligestillede.

Vi har en moralsk såvel som en intellektuel forpligtelse til at bekæmpe de mørkere sider af vores historie og kultur. Den forholdsvis nylige fremkomst af intellektuelle og aktivister blandt romaerne betyder, at Europa allerede er ved at genoverveje sin holdning til, hvordan romaerne og deres plads i samfundet skal forstås.

Europa-Kommissionen får i medierne jævnligt stukket i skoene, at vi kunne gøre mere for romaerne i Europa, og vi bliver også advaret om, at Kommissionen ikke skulle tolerere visse handlinger fra de nationale og regionale myndigheders side. Naturligvis som traktatens vogter er Kommissionens værktøjer nøje reguleret af de eksisterende traktater. Men vi erkender, at romaernes situation er kommet i fokus og er blevet en kollektiv skamplet for Europa.

EU HAR GIVET EU-landene mulighed for at anvende en række juridiske, politiske og finansielle redskaber, så de kan tage fat på romaernes situation fra forskellige vinkler. Vi er nødt til at lukke kløften mellem romaernes situation og resten af befolkningen. De halter bagud i deres adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedspleje og boliger. Dette er et fælles europæisk ansvar for romaerne selv, civilsamfundet, de nationale, regionale og lokale myndigheder og EU.

I 2010 oprettede Europa-Kommissionen en roma-taskforce til at vurdere, om alle EU-landene anvender nationale midler og EU-midler effektivt. Taskforcen fandt, at EU-landene ikke har anvendt EU effektivt til støtte for økonomisk og social integration af romaborgere. Den 5. april 2011 vedtog Kommissionen en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration, der indeholder klare generelle EU-dækkende mål for at forbedre situationen for romaerne med hensyn til uddannelse, beskæftigelse, sundhed og boliger.

Ved udgangen af dette år skal alle EU-lande fremlægge deres nationale strategier for integration af romaer for Kommissionen.

Den europæiske platform for romaer er et middel til at forbedre kvaliteten af strategierne, og den tilskynder de nationale ngoer (herunder roma-organisationer) til at indsende skyggerapporter. Den nye flerårige finansielle ramme (EUs budget for 2014-2020) indeholder yderligere muligheder for at integrere dårligt stillede, herunder romaer, ved at omlægge midlerne til social integration.

Kommissionen erkender alvoren i den politiserede fjendtlighed mod romaer, der vinder frem i hele Europa. Det er vigtigere end nogensinde, at EU-landene engagerer sig fuldt og helt i EU-rammen for romaerne og sikrer den mest effektive anvendelse af de disponible værktøjer og ressourcer til at mindske ulighed og sætte Europa i stand til at overvinde en af de mørkere sider af arven fra fortiden.

László Andor er EU-kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion

Kommentaren bringes med eneret i Danmark i Kristeligt Dagblad