Ruslands nye patriark. Ikke alle veje fører til Rom

MED DEN FIKSE OVERSKRIFT Fører vejen til Rom? omtaler Kristeligt Dagblad den 29. januar valget af ny patriark i Moskva. Som var forholdet til den romerskkatolske kirke det fuldkommen afgørende for den ortodokse kirke i Rusland.

Sådan er det selvfølgelig ikke, hverken i Rusland eller i andre ortodokse patriarkater. Med al respekt for Rom og med al respekt for det mellemkirkelige samarbejde og venskaber på tværs af konfessioner er der en lang række andre sager, der står øverst på en ortodoks patriarks dagsorden. Først og fremmest er der, helt indlysende, patriarkens ansvar og omsorg for de troende i hans egen kirke. I sin lykønskning til patriark Kirill skriver vor menigheds ærkebiskop, Gabriel, fra Paris (Konstantinopels patriarkat) således: Jeg ønsker Dem fysisk og åndelig styrke og kraft tillige med rigelig guddommelig hjælp i Deres tjeneste for (...) den russiske ortodokse kirkes åndelige børn.

Dernæst ligger forholdet til andre ortodokse kirker naturligt enhver patriark på sinde. Derfor skriver ærkebiskop Gabriel videre til patriark Kirill, at han er sikker på, at patriarkens omsorg for at sikre kirkelig enhed og gode relationer mellem alle ortodokse om ikke længe vil føre til at vi i fællesskab kan ordne de spørgsmål, som endnu formørker vore interne relationer.

Kristeligt dagblads fikse overskrift er udtryk for en mærkelig mangel på perspektiv, eller måske for vestlig enøjethed, når det gælder forholdet mellem kirkerne. Både vor patriark, Bartholomæos I af Konstantinopel, og andre ortodokse patriarker og ledere udtrykker ofte ønske om positive relationer til andre kirkesamfund, herunder det romerske.

Det vil Ruslands nye patriark forhåbentlig også gøre. Men naturligvis er en ortodoks patriarks første og største opgave omsorgen for de kristne, der er betroet ham i hans lokale kirke.

Hertil kommer, at Kristeligt Dagblads artikels fikse overskrift spiller på noget med, at alle veje fører til Rom. Skulle der med det ordvalg være tale om en antydning af, at den nye russiske patriark kunne tænkes at stille sig i spidsen for en almen ortodoks anerkendelse af den romerskkatolske forståelse af apostlen Peters embede (paveembedet), tør jeg godt love, at sådan forholder det sig ikke.

Poul Sebbelov,
præst i den ortodokse kirke,
Blomstervænget 10, Lyngby