Russisk krig med Ukraine kan ændre hele verdens gang

Krisen i Ukraine handler ikke om Putins fordrejede syn på landet. Den handler om opgøret med en verdensorden, der har sikret fred i Europa og store dele af verden i mere end 75 år. Det opgør skal Vesten vinde

Ruslands præsident Putins (venstre) potentielle forsøg på at annektere Ukraine, kan få vidtrækkende konsekvenser for hele Europa. Til højre ses Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij.
Ruslands præsident Putins (venstre) potentielle forsøg på at annektere Ukraine, kan få vidtrækkende konsekvenser for hele Europa. Til højre ses Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij. . Foto: Presidential Press Service/Reuters/Ritzau Scanpix og Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix. Grafisk bearbejdning: Michael Særkjær.

Vi lever i den mest fredelige af alle tider. I de seneste 75 år har der ikke været en egentlig krig mellem verdens stormagter. De har fastholdt freden imellem sig ved at afskrække hinanden med truslen om den totale atomudslettelse. Men denne fredens epoke er også en følge af de to verdenskriges rædsler og kloge statslederes beslutninger om, at fred tjener menneskeheden.

Ikke mindst Europas historie har været præget af ufred lige fra Romerrigets fremmarch, hunnernes hærgen, vikingernes erobringstogter og et endeløst antal krige, hvor den stærke har erobret den svage. Krige har handlet om at erobre nyt land og underlægge sig nye folkeslag. Efter Anden Verdenskrig opstod en orden, hvorefter magtudfoldelse i stigende grad er blevet styret af aftaler og internationale traktater. Oprettelsen af FN er denne ordens måske vigtigste eksempel. Der har siden været ført mange krige rundt om på kloden, men i al væsentlighed har ekspansionskrige været fortid. Landegrænser flyttes ikke længere med krig.

Denne artikel er en del af denne serie:
Konflikten i Ukraine

De seneste mange årtier har også være kendetegnet ved, at verdens vigtigste ressourcer ikke længere er olie, kul og råstoffer, som kan erobres med magt, men derimod menneskelig viden. Af samme grund er fortjenesten ved at erobre et andet land blevet betragteligt mindre, som den israelske historiker Yuval Noah Harari har bemærket i et essay. Derfor er den andel af de offentlige budgetter, som militærudgifter udgør, dalet over årene. For århundreder siden brugte konger, kejsere og statslederne stort set kun penge på militær, der kunne fastholde og måske øge deres magt, men i dag bruges der store summer på veje, skoler og hospitaler og relativt mindre på militær.

Hvis Rusland gør alvor af truslerne om at angribe Ukraine for at erobre og annektere nyt land, er der brudt med denne verdensorden. Det vil få stor betydning over hele jorden, hvis det igen bliver en norm, at stærke lande kan overfalde og erobre svage lande. Det kræver ikke nogen stor fantasi at forestille sig, at svage lande – herunder Danmark – vil komme til at bruge en langt større andel af sit offentlige budget på forsvaret end før. Det er penge, der kommer til at gå fra andre gode formål.

Det kræver heller ikke stor fantasi at forestille sig, hvordan en verden, der er blevet stadigt tættere forbundet af internettet, flytrafik, erhvervsliv og handel med blandt andet energi, også er en meget sårbar verden. Alle lande råder i stigende grad over digitale cybervåben, der kan gøre stor skade, sådan som man fik et eksempel på, da Vestas’ danske vindmøller, som producerer strøm til 100 millioner mennesker verden over, var tæt på at blive lammet af et russisk hackerangreb for nylig.

Den globaliserede og forbundne verden fremmer ikke bare den fællesmenneskelige forståelse, men er også en kilde til mange nye konflikter. Et russisk angreb på Ukraine kan derfor få langt større konsekvenser, end man umiddelbart forestiller sig.

Konflikten om Ukraine drejer sig ikke om Putins fordrejede beskrivelse af Ukraine som et kunstigt land, der reelt hører til inden for Ruslands grænser. Det handler om opgøret med en verdensorden, der har sikret fred i Europa og store dele af verden i mere end 75 år. Det opgør skal Vesten gøre alt for at vinde.