Prøv avisen

Sæt hælene i: Teologien skal ikke hærges af moderne management

Managementtænkning skader kulturområder, mener Asger Baunsbak-Jensen, præst, forfatter og samfundsdebattør Foto: Jacob Nielsen Denmark

Hvorfor skal managementtænkning nu også hærge den kirkelige verden, hvor den kun gør skade, spørger præst og forfatter

Hvorfor skal alting være stort? Alting centraliseres? Hvorfor hærger managementtænkning på kulturområder, hvor den kun gør skade nu også på teologien?

Bestyrelsen for præsternes uddannelsesinstitutioner har i megen stilfærdighed barslet med en model, hvorefter ledelsen af de to pastoralseminarier og Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster skal have en rektor. De tre rektorstillinger skal nedlægges og erstattes af en faglig leder. Men uden personaleansvar og uden budgetkompetence. Det overdrages til en ny rektor i toppen af hierarkiet.

LÆS OGSÅ:Kritik af ny ledelse for præsters uddannelser

Hvem har skabt denne model? Den er groet frem i konsulenthuset Implement, som man har overladt opgaven.

Der er én stor fejl ved denne konstruktion. Pastoralseminarierne i København og i Aarhus og Teologisk Pædagogisk Center i Løgumkloster har over mange år udviklet et kulturpræg, som har givet institutionerne en styrke, der ikke kan undgå at blive svækket, hvis denne plan bliver en realitet.

En rektor giver en institution et ansigt udadtil og identitet indadtil. Tænk på den flotte række af teologiske personligheder, der som rektorer har tilført kirkelivet så meget.

Jeg var engang undervisningsdirektør for to sammenlagte direktorater. Et for folkeskole og seminarier, et for frie skoler og folkeoplysning. Jeg var så naiv at tro, at de to områder gensidigt kunne inspirere hinanden. Men det skete ikke. Jeg overså, at de to direktorater havde hver sin kultur og hver sit særpræg, så sammenlægningen blev ikke lykken.

Jeg lærte her, at man skal værne om kulturernes særpræg. Stordriften i markedssamfundet må ikke slå igennem på kulturområder, fordi den gør skade og udvisker institutionernes historie og særpræg.

SEMINARIERNE VAR engang folkelige fyrtårne, hvor man kendte rektorerne på seminarier, som var blevet skabt af folk, der var båret af et menneskesyn og en kulturel eller kirkelig holdning.

I dag er de blevet anonyme professionshøjskoler. Kan det tænkes, at lærerne nu betaler prisen for den anonymisering? De bærer ikke i sig det personlighedspræg, som seminarierne gav.

Nu gælder det præsterne. Jeg advarer på det kraftigste imod disse konsulentfirmaers hærgen uden for erhvervslivet. Hvad kender de folk til kirken?

Bevar nu de tre institutioner, det her drejer sig om, med deres egen rektor og deres eget særpræg og identitet og med rektors ansvar for studieplaner, budget og ansættelser. Så kan man bygge videns- og studiecenter og konfirmandcenter ind i de tre institutioners rammer.

Når man læser planerne, lugter de langt væk af tidens dominerende teknokratsprog, som når det hedder: Fagrådet er tænkt som forum for koordinering, udvikling og sammentænkning i relation til implementeringen af bestyrelsens strategier. Hold nu op!

En bestyrelse skal være læhegn omkring uddannelsen og angive de overordnede linjer, men derefter sætte uddannelsesstederne i frihed og ikke pakke dem sammen med en hierarkisk opbygning med en rektor og administrationschef i toppen. Det kalder sandelig ikke fyrtårne frem til faglige lederstillinger, hvor der nu er en rektor.

Sæt nu hælene i. Lad det hele komme til debat, inden man beder kirkeministeren tage stilling. Det er mindst lige så vigtigt som sagen om folkekirkens fremtidige styrelse.

Om et par måneder agter bestyrelsen at finde frem til den øverste rektor, som skal stå for alt dette.

Der er sandelig fart på hen over hovedet på offentligheden.

Asger Baunsbak-Jensen er præst og forfatter