Søren Krarup: Stiftsråd er en pind til folkekirkens ligkiste

"Det var en katastrofe, at stiftsrådene blev indført i 2009. Jeg kan ikke tilgive mig selv, at jeg lod mig overtale til at stemme ja," skriver Søren Krarup

Søren Krarup er modstander af stiftsrådene, som blev indført i 2009
Søren Krarup er modstander af stiftsrådene, som blev indført i 2009 Foto: Jens Nørgaard Larsen

JEG VAR MEDLEM AF Folketinget for Dansk Folkeparti fra 2001 til 2011, og jeg må jo indrømme, at det ikke er alle mine handlinger i disse 10 år, jeg er tilfreds med. Anderledes kan det nok ikke være. Men det, der i øjeblikket ærgrer mig mest, er min accept af oprettelsen af stiftsråd i folkekirken i 2009.

Jesper Langballe og jeg var begge medlemmer af Folketingets kirkeudvalg i disse 10 år. Han var ordfører, jeg menigt medlem af Kirkeudvalget, og vi handlede naturligvis i samklang. Men i 2009 lod jeg mig overtale af daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V). Jesper sagde nej til oprettelse af stiftsråd, men jeg endte med at sige ja, og dette ja angrer jeg dybt og inderligt i dag.

LÆS OGSÅ:
Magt bliver aldrig mæt: Erfaringerne fra stiftsråd skræmmer i forhold til kirkeråd

For stiftsrådene er en pind til folkekirkens ligkiste. Om ikke før, så er det nu tydeligt i forbindelse med den katastrofale nedlæggelse af danske kirker hvor den nuværende kirkeminister Manu Sareen (R) har truet med at ramme 200 kirker. Det lykkedes gudskelov at redde nogle københavnske kirker. Men felttoget mod folkekirken er ikke slut dermed.

Og hertil kan stiftsrådene bruges. De er nemlig en pind til folkekirkens ligkiste derved, at de optræder som en magtfaktor i forhold til menighedsrådene. For hvad er folkekirken? Den er folkets kirke, hvad der vil sige, at det er folket, altså menighedsrådene, der udgør folkekirken og skal bestemme over kirken i sognet. Folkekirken er det danske folk, der råder over sin kirke i samklang med bis-koppen i stiftet. Folket og stiftet. Menighedsrådene og bis-koppen.

I forholdet mellem disse to lever og virker folkekirken. Og alle de instanser, der trænger ind mellem stift og menighedsråd, er forsøg på at afskaffe folkekirken ved at sætte sig på folket og tage magten fra menighedsrådene. Hertil tjener stiftsrådene. Herpå arbejder også den kommission, der i øjeblikket søger at give folkekirken en styrelse for at kunne herse med de folkevalgte i et bevidst misbrug af paragraf 66 i Grundloven, der kaldes en løfteparagraf, men som siden 1849 har været en understregning af, at folkekirken styres af Folketinget igennem lovgivning. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov, hedder det som bekendt, og det har i 164 år betydet, at folket bestemmer over folkekirken via de valgte i Folketinget, som er udtryk for folket.

LÆS OGSÅ:
Kritik: Folkekirkens nye stiftsråd evaluerer sig selv

Alle melleminstanser truer denne ordning af folkekirken og dermed folket. Der skal i folkets navn siges klart nej til alle dem, der vil trænge ind imellem stiftet og menighedsrådene for at tale på kirkens vegne og således umyndiggøre menghedsrådene og dermed folket. Folkekirken tilhører folket. Det er menighedsrådene, der i samspil med stiftet skal bestemme over kirken i sognet. De såkaldte stiftsråd tjener til at fratage menighedsrådene magten over kirke og sogn.Det var en katastrofe, at de blev indført i 2009. Jeg kan ikke tilgive mig selv, at jeg lod mig overtale til at stemme ja.

Søren Krarup er forhenværende medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og pastor emeritus