”Hej Mehmet. Kunne du ikke tænke dig at flytte fra Østerbro ind i Mjølnerparken sammen med hele din familie, så betaler vi 75 procent af din husleje.”
Forestil jer, at landets kommuner ringede rundt med et sådan ”tilbud” til alle landets indvandrere, om at de fik dækket det meste af deres husleje, hvis de flyttede væk fra områder med mange danskere og i stedet bosatte sig i områder, hvor der næsten kun bor folk med udenlandsk baggrund.
Lyder det vanvittigt? Ja, det gør det. Lyder det som noget, der er dybt skadeligt for integrationen? Ja det gør det også.
Alligevel forekommer noget, der er ligeså skørt og vanvittigt.
Forældre med mellemøstlig baggrund, der vælger at sætte deres børn i de såkaldte muslimske ”fri”-skoler, hvor der udelukkende går andre muslimer, får betalt 75 procent af alle udgifter af skatteyderne.
Jeg er selv vokset op på Nørrebro med en muslimsk far fra Tyrkiet og en dansk mor. Der, hvor jeg boede, havde hovedparten anden etnisk baggrund end dansk, primært fra Mellemøsten.
Heldigvis kom jeg ikke til også at gå i en muslimsk ”friskole”, hvor jeg så udelukkende ville møde andre muslimer og ikke en eneste dansker for derefter at tage hjem til mit boligområde, hvor mange havde samme baggrund.
Det har været helt afgørende for mig og andres evne til at klare sig i samfundet, at vi har mødt folk med forskellige baggrunde. Her taler jeg ikke kun om det faglige niveau, men det faktum, at man opnår en bredere forståelse og respekt for det danske samfund, hvis man rent faktisk møder etnisk danske børn i sin hverdag, hvilket ikke er tilfældet på muslimske friskoler.
Et er, at der er adskillige sager med muslimske friskoler, hvor piger og drenge ikke behandles ens, hvor der undervises i jihad, og hvor skolepsykologer rådgiver efter religiøse forskrifter. De sager er naturligvis katastrofale nok i sig selv, og skal øjeblikkeligt stoppes.
Noget andet og langt vigtigere er, om vi skal blive ved med at give statsstøtte til parallelsamfund, for det er jo det, der er tale om, uanset hvilken glorværdig indpakning man prøver at give de her skoler.
Når vi i tredje generation af indvandrere fra Mellemøsten stadig ser, at mange forældre mener, at deres børn kun kan tåle at gå i skole med børn, der har samme religion som dem selv, er det selvsagt et problem for integrationen og sammenhængskraften i vores samfund og vel ikke noget, vi ligefrem skal betale millioner af skattekroner til år efter år?
Hvis integrationen af folk med rødder i Mellemøsten kørte på skinner, burde man måske se mere afslappet på det stigende antal af folk, som tilvælger muslimske ”fri”-skoler. Men man kan vel næppe se på tallene omkring integration og sige, at tingene kører i olie.
Derfor er vi som samfund nødt til at tage et opgør med parallelsamfund og insistere på, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at mødes på tværs af religion, etnicitet og kulturelle skel.
Derfor går det ikke, at vi med den ene hånd bekæmper ghettoer i boligområder og samtidig med den anden hånd forgylder muslimske ”friskoler”, hvor der overhovedet ingen danske børn er.
Det er netop her den forfladigede sammenligning med andre friskoler skal stoppe. For på danske friskoler går der jo netop børn med forskellige baggrunde, for eksempel er der både kristne privatskoler og et katolsk gymnasium i København, hvor en stor del af eleverne har muslimsk baggrund.
Heldigvis går langt de fleste børn med muslimsk baggrund da også i folkeskolen eller i danske fri- og privatskoler.
Men de forældre, der mener, at deres børn kun kan gå i skole med andre muslimske børn, må så absolut selv betale for det.
Lars Aslan Rasmussen er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.