SÅ BRØD terroren igennem diget.
Dens bølger er flere gange slået tilbage af PET's og politiets høfder, men jo flere fanatiske galninge der forsøger, jo større er sandsynligheden for et digegennembrud.
Det skete på tragisk vis nu, og København kom derved på terrorens landkort ligesom Madrid, London, Boston, Paris.
Samme weekend halshuggede islamister tilknyttet IS 21 egyptiske koptere i Libyen og fortsatte dermed IS' opgør med alle, der ikke vil tro som dem. Og i Nigeria bliver den antivestlige, islamistiske terrorhær Boko Haram ved med at myrde og skænde. Hver gang råber de: ”Allah er stor!”.
Deres fjender i den muslimske verden er alle, der ikke tror som sunni-ekstremisterne. Dem kalder de ”den nære fjende”, og denne skal udryddes. Deres fjender i Vesten kalder de ”den fjerne fjende”, og denne skal rammes, så den holder sig væk og opgiver sin støtte til Israel, der i tidens fylde skal smides i havet.
Deres mål er først at få magt over den muslimske verden, og for at opnå dette, vil de skræmme os i Vesten, ”den fjerne fjende”, fra at bekæmpe dem og dermed forhindre udslettelsen af de vantro i den muslimske verden, ”den nære fjende”. De vil skræmme os ved at halshugge vestlige fanger i deres vold og ved at sprede rædsel i vore byer.
DET KAN GODT VÆRE, at weekendens muslimske morder ikke var sig alt dette bevidst, men han var i hvert fald islamistisk bevidst og blev forsynet med våben og helle af kræfter, som sikkert var mere bevidste om, hvad morderen blev brugt til.
Når de har fået oprettet kalifatet og taget magten, indfører de et religiøst diktatur med et religiøst politi, der skal tilse, at alle lever efter Koranens forskrifter, som de selv opfatter dem. Weekendens morder forsøgte jo også at kalde moderne, muslimske piger til orden, eftersom den vestlige livsstil i deres øjne er det samme som et ”frafald” fra den rette lære.
Deres næste mål er opgøret med Vesten med dets syndige livsstil og ugudelige demokrati. Verden hører jo efter deres udlægning af Koranen Allah til.
For at undgå polariseringen af vore samfund messer vi, at morderne fra New York, Madrid, London, Boston, Paris og København er galninge og ikke muslimer. Det har intet med islam at gøre, sagde den franske præsident, Francois Hollande, for eksempel.
Det er prisværdigt at imødegå og forhindre polariseringen, men det er farligt at bagatellisere baggrunden for terroren, for terroristerne er sandelig muslimer. De udlægger bare islam på deres måde, som heldigvis ikke er den måde, de fleste muslimer udlægger Koranen på.
ISLAM ER kærlighedens og tolerancens religion, siger disse. Og det er den nok også, men så må alle de muslimer, som har mandat og myndighed dertil, sandelig begynde at sige anderledes klart fra og i stedet for at lade fatwaer udstede mod forfattere og tegnere give sig til at udstede dem mod de muslimske terrorister.
Så må de til i fredagsbønnerne og boligkvartererne at gøre det tydeligt for alle, der hører, at islam ikke kan acceptere terrorens og islamismens intolerance. Det gjorde således Albaniens muslimske præsident, Sali Berisha, under Muhammed-krisen, hvor han sagde til befolkningen: ”I lever i Europa, og i Europa er der demokrati og ytringsfrihed. Det må I respektere.”
Mod intolerance forsvarer tolerancen sig kun med intolerance. Vrider tolerancen blot hænder, hælder vand ud af ørerne og tolererer ekstremismen og fanatismen, vil tolerancen bukke under, og vi vil opleve gadekampe og terror udført af såvel islamistiske som antiislamistiske ekstremister.
Morderne i vores midte kommer ikke udefra. De er født og opvokset inden for murene. Her hjælper skærpet grænsekontrol og drakoniske lufthavnsregler intet. Her hjælper kun en bevidst antiradikaliseringspolitik i skolerne og en ansvarsbevidst muslimsk opdragelse i de muslimske hjem.
For disse mordere har jo alle fædre og mødre, som har valgt at slå sig ned her og bringe deres børn ind i den vestlige verden, og i den er der demokrati, ligestilling mellem kønnene, lighed for loven og en religiøs tolerance, der omfatter såvel kristne som jøder, muslimer, buddhister og ateister.
Her kan man håbe og tro på den Gud, man vil. Ellers har man egentlig talt andetsteds hjemme. Så udelukker man sig selv ”som dragedukker” fra folket, ”lyse selv sig ud af æt, nægte selv sig indfødsret”, som Grundtvig skrev i digtet ”Folkeligheden”.
Per Stig Møller (K) er tidligere dansk udenrigsminister