Det er efterhånden blevet så legalt at være stresset, at det snart er forkert ikke at være stresset, bare lidt i al fald. Stress er blevet en undskyldning for, at vi ikke kan nå vores ting. Det er nemmere at sige, at jeg er lidt stresset i stedet for at se på sine arbejdsvaner eller sin lederstil.
En 90-årig mand gik til sin læge, da han havde mistet sine to nære venner. ”Du har stress,” sagde lægen og gav ham noget medicin. Autoritetstro, som manden er, spiser han nu sin medicin. Måske er det nemmere og hurtigere at behandle stress end at tale med en gammel mand i sorg.
Emma, som går i første klasse, fortæller, at hun er stresset, fordi det går de voksne og siger i skolen, når de har flere ting på programmet. Dette er ikke stress.
Jeg har lige købt kopipapir, og tro mig! Der står: ”Stress free paper”. Kopipapir har ingen indflydelse på, om jeg får stress eller ej.
Sker det samme på vores arbejdspladser? Accepterer vi bare stress? Ja, vi dyrker stress, og det påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Når stress bliver en almindelig tilstand, er der stor fare for, at dem, som virkelig er stressramte, bliver overset, og det er bekymrende. De skal have kvalificeret hjælp.
Vi skal hjælpe hinanden med at se muligheder. Vælger vi en positiv og ressource-fokuseret måde at se på situationen og problemløsningen, så minimerer vi stresspåvirkningen. Det er ikke et tegn på overskud at have en ressourcefokuseret tilgang til livet. Det er et personligt livssyn. Vi skal træne vores børn og medarbejdere i at håndtere nederlag, og at en ommer også er en del af jobbet og livet, og at det ofte gør os dygtigere og stærkere.
Når vi lykkes med vores opgaver, vores kollegaer, og vi har følelsen af at være et værdifuldt menneske, så trives vi og er livsduelige. Hvis vi måler os på, hvad andre gør eller kan overkomme, bliver vores verden en slags sammen-ligningssyge. Er vi mere optagede af, hvad andre gør, end hvad vi selv synes er det rigtige for os, så dømmer vi os selv forkert, og så dyrker vi stress og magtesløshed.
Når vi har god kontakt med os selv og føler, at vi er i balance, har vi et større overskud til at se objektivt på udfordringerne og bruge dem konstruktivt. Vi skal tage os selv alvorligt og erkende, at vi er i den verden, som vi nu er i, og at det kun er os selv, der har ansvaret og muligheden for at ændre på alt det, der stresser os.
96 procent af det, vi gør, og det, vi tænker, er vanebaseret. Heldigvis kan vi træne vores hjerner til at ændre adfærd, så vi blive vi bedre til at styrte kilderne til stress og opbygge en slags buffer mod stress.
Det hele starter med et valg, vi skal bevidst vælge fra og til. At gøre ingenting er også et valg.
Evabeth Mønster er rådgiver inden for ledelse og psykosocialt arbejdsmiljø i organisationen LMI Danmark A/S