Prisbelønnet tysk forfatter forarger med udtalelse om flygtninge

Forfatteren Uwe Tellkamp har udtalt sig kritisk om Tysklands mange flygtninge, hvilket har fået hans forlag, venstrefløjens fornemme, gamle dame Suhrkamp, til at lægge afstand til deres bestseller

”De fleste flygter ikke fra krig og forfølgelse, men kommer her for at indvandre i de sociale systemer, over 95 procent," lød forleden fra forfatteren Uwe Tellkamp om Tysklands mange flygtninge.
”De fleste flygter ikke fra krig og forfølgelse, men kommer her for at indvandre i de sociale systemer, over 95 procent," lød forleden fra forfatteren Uwe Tellkamp om Tysklands mange flygtninge. Foto: Markus Schreiber/Ritzau Scanpix.

DRAMA I TYSK litteratur: En forfatter har ladet naturen gå over optugtelsen. Ved en paneldebat i Dresdner Kulturpalast sidste uge lød det fra forfatteren til den prisbelønnede og storsælgende roman ”Tårnet” Uwe Tellkamp om Tysklands mange flygtninge:

”De fleste flygter ikke fra krig og forfølgelse, men kommer her for at indvandre i de sociale systemer, over 95 procent.”

Sådan må skønlitterære forfattere ikke sige, og hans forlag, venstrefløjens fornemme, gamle dame Suhrkamp, skyndte sig på Twitter at lægge afstand til deres bestseller:

”På given foranledning: De holdninger, der kommer til udtryk i ytringer fra husets forfattere, må ikke forveksles med forlagets.”

Den 49-årige Uwe Tellkamp stammer fra netop Dresden i det tidligere Østtyskland. ”Tårnet” regnes for den betydeligste roman om det døende DDR, og nu solidariserer han åbent med sine ”landsmænd”. Blandt dem er modstanden mod indvandring meget udpræget. Deres totalitære fortid gør dem nemlig intolerante og småfascistiske, siger de progressive i vest. Andre peger venligere på en selvstændighed, der kommer af immunitet over for mediernes multikulturelle skønsang. Den galvanisering erhverves efter mange års udsættelse for statsligt propaganda-tv og præger også de indvandringskritiske tjekker, polakker og ungarere.

NU ER SÅ EN kulturpersonlighed sprunget ud af skabet for at støtte protesterne i Sachsen og andre delstater mod øst.

Die Welts chefredaktør, Ulf Poschardt, kan ikke se problemet. Han satiriserer over det selvbevidste forlag Suhrkamp, der ”bestandigt har opfattet sig som dannelsesborgerskabets revolutionære avantgarde”. Det var Frankfurterskolens forlag og udgav de centrale værker af Adorno, Horkheimer, Marcuse og Habermas.

Uwe Tellkamp forsvarede sachserne og deres ryk mod højre mod udskamningen fra resten af Tyskland, skriver chefredaktøren. Forfatteren er inderligt træt af ”vesttyskernes dømmende pegefinger, der peger i retning af de angiveligt tilbagestående og reaktionære østtyskere. På mødet signalerede Tellkamp vel også sympati for AfD og det nye højre, og det var nok til en håndfast skandale”. Men forargelsen giver kun det nye, intellektuelle højre vind i sejlene.

”Præcis denne intolerance, hvor man i etnologens gevandter forundret og en smule foragteligt iagttager det eksotiske højre, giver højre medgang. Selvfølgelig kan forfattere ligge til højre. Benn, Hamsun, Céline, Botho Strauß, Mosebach, hvor er problemet? Også Morrissey kan ligge til højre.”

DET ER, SOM OM, fortsætter Ulf Poschardt i Die Welt, at man efter 1945 først ville afnazificere de intellektuelle, men nu foretages en art gen-nazificerning ved at udnævne enhver til halvnazist, der træder en smule uden for salonernes vedtagne kode.

”Og dem, der altid har travlt med det, er de små diskurs-opportunister, passivt aggressive, rigide i tanken, uinspirerede, men altid fikseret på den moralske overhøjhed, fordi de savner talent til andet.”

Det er deres miljøer, som har sørget for den enorme vælgerflugt fra SPD, og som også har påvirket embedsmændene, der så gerne vil have lidt applaus fra bohemen.

”Og de driver et klogt forlag som Suhrkamp til at distancere sig fra Tellkamp – hvad der er fejt og en smule ynkeligt.”

Det gælder jo ikke om at strides mindre, men om at strides mere, mener Poschardt. Også på litteraturens område. Ellers dør den en stille død med sine ”utallige, trættende skildringer af scener fra den melankolske mellemklasse”.

Tellkamp sprænger hul til en akut virkelighed.

”Det, vi savner, er en arbejderlitteratur, der fortæller, hvad det er, som overalt i Tyskland driver mennesker væk fra Die Linke og SPD i armene på AfD.”

Og den bør skildre det samfund, hvor AfD nu står for den systemmodstand, som 1968’erne udøvede for 50 år siden.

Også Die Welts kulturredaktør, Tilman Krause, kaster sig ind i debatten.

”Nu ved vi, hvor Suhrkamp står. Nemlig på guvernanternes og sindelagskontrollørernes side.” Det er ingen ven af ytringsfriheden.

”Det vil sige: Den venstreorienterede holdning er naturligvis fri til at ytre sig i alle facetter og forfinelser. Men den, der fjerner sig fra dens mainstream, tja, han må passe helvedes på, at han ikke anbringes i det højre, ja, for en sikkerheds skyld helst i det højreradikale hjørne.”

De andre store, tyske medier lader faktisk sagen ligge. Süddeutsche Zeitung, Der Spiegel og Frankfurter Allgemeine nøjes med at bringe telegrambureauet dpa’s beretning om skandalen. Her er der indhentet reaktioner fra Sachens ministerpræsident Michael Kretschmer (CDU) og delstatens kulturminister Eva- Maria Stange (SPD).

Michael Kretschmer støtter Tellkamp og beklager den ”ærgerlige stigmatisering” af forfatteren: ”Hvis en debatsamtale fører til fordømmelse af en person, må man ikke undre sig, hvis ingen åben debat kan føres.”

Kulturminister Eva-Maria Stange lægger til gengæld omhyggeligt afstand til Tellkamp:

”Den art generaliseringer er næring til dem, der forgifter det samfundsmæssige klima med fremmedfjendtlige paroler.”

Anders Raahauge er kulturjournalist, sognepræst og medlem af Det Etiske Råd. I Kiosken samler han hver uge op på og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat.