Hvis vi stopper kampen mod vintermørkemonsteret, undgår vi depressionerne

Måske er det ikke vinteren, der gør så mange deprimeret, men kampen imod den, skriver overlæge

I stedet for at kæmpe imod vintermørket, kunne man måske prøve at sove lidt længere om morgenen eller gå en tur i frokostpausen for at få lidt lys midt på dagen, skriver overlæge Karin Bruun Plesner.
I stedet for at kæmpe imod vintermørket, kunne man måske prøve at sove lidt længere om morgenen eller gå en tur i frokostpausen for at få lidt lys midt på dagen, skriver overlæge Karin Bruun Plesner. Foto: Lars Skaaning/ritzau.

Lige nu kæmper et utal af danskere mod vintermørket med alt fra d-vitaminer til lyslamper, løbeture, meditation og for nogles vedkommende en rejse sydpå, når vintermørket er værst.

Men hvad ville der mon ske, hvis vi i stedet overgav os til mørket, søvnigheden og dovenskaben? Måske er det ikke vinteren, der gør så mange deprimeret, men kampen imod den.

Det er meget muligt, at vores hjerner er intelligente, men ofte er det, vi tænker os til, ikke ret klogt. Og det ligger i tiden, at vores hjerner har travlt med at tænke, at vi skal præstere, og at vi hele tiden skal være bedre, hurtigere og nå højere uanset årstiden.

Måske er kroppen klogere end hjernen, når den som respons på, at vi har valgt at bosætte os et sted i verden, hvor der er mørkt og koldt halvdelen af året, bliver træt og doven. Måske er det meningen, at vi skal sætte tempoet lidt ned, sove lidt længere og lave lidt mindre om vinteren?

For mange bliver vintertrætheden til et monster, vi kæmper imod hele vinteren igennem. Hvis vi forestiller os, at vintermørkemonsteret står på den ene side af en afgrund, og vi står på den anden, så kan kampen illustreres ved, at vi står og trækker i hver vores ende af et tov.

Vi forestiller os nok, at hvis vi ikke kæmper og trækker i vores ende af tovet, så vil vintermørkemonsteret trække os ned i afgrunden, ned i depressionen. Men hvis vi nu i stedet prøvede at slippe tovet, hvad ville der så ske? Ville vi så ikke bare stå på vores egen side af afgrunden og betragte monsteret på den anden side og spare en masse energi på ikke at skulle kæmpe?

Vel er det da upraktisk, at arbejdsmængden for de fleste er den samme hele året, men gad vide, om det mon er tilladt at komme på arbejde om vinteren og være lidt mindre sprudlende end om sommeren? Måske kunne der ligge andre værdier gemt i langsomheden?

I stedet for at kæmpe imod vintermørket, kunne man måske prøve at sove lidt længere om morgenen, at gå en tur i frokostpausen for at få lidt lys midt på dagen, at holde mindst hver anden dag fri for aftaler efter arbejde, at slappe af om aftenen med en god bog eller at gå tidligt i seng? Måske ville lidt færre lide af vinterdepressioner.

Karin Bruun Plesner er smerteforsker og overlæge, Odense.