Prøv avisen
Debat

Salg af kirker: Kirkefondets prioritering er klart kirkelig

Blågårds Kirke på Nørrebro er den sidste af de lukkede kirker, som er blevet solgt Foto: Torkil Adsersen

Når det som udgangspunkt har været Kirkefondets ønske at sælge kirkebygningerne, så er det faktisk også et udtryk for en ”kirkelig prioritering”, skriver generalsekretær i Kirkefondet

I FORBINDELSE MED offentliggørelsen af salget af Blågårds Kirke til KoncertKirken har domprovst Anders Gadegaard udtalt til Kristeligt Dagblad, at hvis han havde siddet i Kirkefondets bestyrelse, så havde han lagt en anden og mere kirkelig prioritering i salgsforløbet.

Jeg vil derfor gerne gøre opmærksom på, at allerede da man begyndte at tale om at lukke kirker med hjemfaldsret til Kirkefondet, så har der fra Kirkefondets side været en klar kirkelig prioritering med hensyn til afvikling af kirkerne.

Bestyrelsen udarbejdede tidligt en prioriteret liste for, hvad man ønskede, kirkerne skulle bruges til fremadrettet.

Første prioritet var andre kristne menigheder eller kirkesamfund - enten ved salg eller ved at stille kirken til rådighed mod driftsoverenskomst og hjemfaldsklausul. Anden prioritet var salg til kirkelige formål. Tredje prioritet var salg til kulturelle eller sociale formål og som en sidste mulighed var salg til kommercielle formål, hvor der kunne blive tale om at tinglyse en klausul på anvendelsen af kirkebygningen. Samtidig var det vigtigt, at hver enkelt kirke blev behandlet individuelt med respekt for de lokale forhold.

Når det som udgangspunkt har været Kirkefondets ønske at sælge kirkebygningerne, så er det faktisk også et udtryk for en ”kirkelig prioritering”. For ligesom Inge Lise Pedersen, formand for stiftsrådet i København, siger, at det ikke hører med til folkekirkens opgave at være udlejer, så er det heller ikke Kirkefondets opgave at bruge menneskelige eller økonomiske ressourcer på bygninger i fremtiden. Kirkefondet skal derimod hele tiden med baggrund i sit formål - ”at skabe liv og vækst i folkekirkens menigheder” - arbejde med at være proaktiv og iværksættende på det, som ingen andre gør i folkekirken. For 125 år siden var der ingen, der tog initiativ til at bygge kirker i København - derfor gjorde Kirkefondet det. Nu skal fokus ikke være på bygninger, nu er det andre initiativer, der er brug for - især på det indholdsmæssige område.

De midler, der kommer ind gennem salg af kirkerne, skal naturligvis anvendes inden for Kirkefondets formål, og herunder kan man også forestille sig støtte til etablering af nye menigheder i nye bydele i København.

Derfor har Kirkefondet også henvendt sig til blandt andre Københavns biskop med et forslag om, at Kirkefondet går ind i samarbejde om og stiller ressourcer til rådighed til udvikling af menighedslivet i nogle af de nye sogne, som oplever en kraftig befolkningsmæssig vækst - for eksempel Sydhavn Sogn. Sideløbende med det har Kirkefondet allerede indgået aftale med fire-fem sogne fra det storkøbenhavnske område.

De påbegynder i august et tre-årigt udviklingsforløb, hvor de i et tæt parløb med Kirkefondets konsulenter blandt andet skal arbejde med at blive klogere på den lokale kontekst, hvori de skal være kirke, reflektere over den viden, de får om lokalområdet, og drøfte indgående, hvordan de ønsker at være kirke for derefter at realisere dette fremadrettet.

Henrik Bundgaard Nielsen er generalsekretær i Kirkefondet