Salmernes Bog kan være en vej til ny bibelfordybelse

Ingen anden bog i Bibelen favner indholdsmæssigt så bredt og nuanceret, og samtidigt så eksistentielt inddragende. Salmerne formulerer bønner, tro, erfaring og engagement i en bred vifte af alle Bibelens temaer, og de har potentialet til at skabe en ny trang og praksis for bibellæsning.

Bibellæsning er ofte en udfordring for det moderne menneske. Bibelen er i dag vanskeligere at bruge og forstå, fordi der ikke som i tidligere tider formidles solid bibelkundskab i skolen og kirken. Desuden er mit indtryk fra flere samtaler med teologer og præster, at de ofte mest får læst Bibelen som led i deres faglige formidling af bibelstoffet, men ikke i den personlige praksis. Også i de kristne ungdomsmiljøer er der sjældent fokus på den regelmæssige og vanedannende gennemlæsning af hele Bibelen. 

Salmernes Bog kan være en vej til ny bibelfordybelse. Det Nye Testamente udgives på andre sprog ofte sammen med Salmernes Bog og Ordsprogenes Bog, men sådan er det ikke i dansk fromhedstradition. I min tid på pastoralseminariet hed det sig, at andre kirkelige traditioner beder bønner, men vi synger salmer af Grundtvig. I virkeligheden er dog den rige danske lutherske salmeskat fra Luther, Kingo, Brorson og Grundtvig gennemsyret ikke bare af evangelieteksterne, men også af Gammel Testamente og da i særlig grad af lovprisningerne i Salmernes Bog. Også de nye lovsange inden for den kirkelige fornyelse bruges de poetiske beskrivelser af skaberen og skaberværket, frelsen og menneskelivet, som her er omsat i bønnens personlige stemme.

Salmernes Bog er derfor bibel til tiden med dens fokus på livsvandring, medvandring og pilgrimsrejse. Der er oven i købet et potentiale for, at Ida Jessens poetiske sprog i nyoversættelsen af Salmernes Bog i Bibelen 2020 kan åbne bønnebogen for det postkristne moderne menneskes refleksion over Gud, verden og menneskelivet. På rejsen ind i traditionens univers kan en fornyende salmedigter give sproget nyt liv, når det både er en læservenlig oversættelse og en traditionsfornyende oversættelse, der kan føre ind på rejsen tilbage til kirkebiblens stærke religiøse sprog.

Pilgrimspotentialet findes allerede fra begyndelsen af, fordi adskillige salmer er skrevet med sigte på pilgrimsrejsen. Dels er der en række valfartssalmer fra Salme 120 til 134, som tager afsæt i nøden i det fremmede og rejsen gennem bjergene op til Jerusalem og så fokuserer på glæden ved at deltage i gudstjenesten ved templet og at reflektere over velsignelsen i familien og fællesskabet. De fem hovedafsnit i Salmernes Bog fremhæver også rejsemotivet. Den første salme sætter den bedende over for valget mellem to veje og forsætter så med at opfordre til at søge tilflugt hos Gud. Salme 42 og 43 skildrer længslen efter at finde hjem til Guds bolig og Salme 107 beskriver redningen under rejsens farer. Hertil kommer de mange salmer, som indarbejder reflektionen om Guds ledelse og førelse på livets rejse og under de personlige omstændigheder, som inspirerer den bedende til at sætte ord på sin bøn om hjælp, længsel efter indsigt eller tak til Gud.

En yderligere dimension er den måde mange salmer relaterer til kong David. Man kan altid diskutere, hvordan man skal forstå udtrykket En salme af David i 73 salmer ud af de 150. Mere frugtbart er det dog at følge redaktionen af bønnebogen og bede og læse disse salmer i lys af den måde, de kobler til fortællingen om kong David i Første og Anden Samuelsbog. Dybdedimensionen er, at de også knytter til ved den profetiske forkyndelse af håbet om en ny David, en salvet konge, en Messias-konge. Dette perspektiv formuleres som ansats i Salme 2, videreføres i Salme 18 og 20-22 og udfoldes så løbende igennem lovprisningen af en konge, der er Gud i Salme 45 og 110. Billedet af kongen har mange andre messiansk ladede formuleringer, som kan berige den kristologiske pilgrimsrejse.

Min egen pilgrimsrejse ind i salmernes verden begyndte som for mange andre med brug af bibelkommentar og inspiration fra opbyggelseslitteratur. Den personlige dimension blev dog for alvor vakt, da jeg i min lokale kirke deltog i et fællesskab, hvor vi gennem et halvt år læste fem salmer om ugen og drøftede dem over en kop kaffe før gudstjenesten. Mange salmer fik en særlig personlig forankring i vore livshistorier, men de blev også koblet til de tekster, som blev læst i kirkens gudstjenester. Efter mange hundrede timers personlig læsning og dyb samtale i dialog med medlæsere blev det en kærkommen opgave at tilbyde foredrag om Salmernes Bog som Bønnebog.

Noget af inspirationen kan hentes fra Dietrich Bonhoeffers lille perle ”Bibelens Bønnebog” fra 1939, men også Timothy Keller og andre nyere teologer kan åbne salmernes skatkiste. Personligt har jeg dog fundet nøglen ind i salmernes verden i en prædiken af Luther i Kirkepostillen til søndag efter jul i 1522: ”Med bøn forstår vi ikke bare den mundtlige bøn, men alt det, som sjælen er beskæftiget med i Guds Ord: at høre, at tale, at meditere, at betragte osv. Når man beder, læser man ofte salmer, men de indeholder som regel ikke mere end tre vers med virkelig bøn; de andre vers lærer os noget, revser synden, taler med Gud, med sig selv og med mennesker”.

Denne sommer har jeg for alvor mærket denne gnist fra salmerne. Det har været en øjenåbner og personlig berigelse at læse og bede sig ind i Salmernes Bog salme for salme. Jeg har langsomt og gentagne gange genlæst de enkelte udsagn og reflekteret over de intertekstuelle paralleller til de forudgående og efterfølgende salmer og til andre bøger i Bibelen. Jeg har brugt bibeludgaver med et omfattende noteapperat med henvisninger, men også mine gamle noter og understregninger, som langsomt er kommet til live påny. Salmerne er er gået i blodet på mig og det har åbnet bibelsk bøn på en helt ny måde. 

I århundreder efter reformationen har vi på dansk haft en såkaldt hus- og rejsebibel i en god og folkelig oversættelse som supplement til kirkebibelen. På samme måde kan man tænke på Salmernes Bog som en moderne pilgrims rejsebibel. I år oplevede jeg det gennem et intenst læseflow, som blev inspireret af, at jeg til dagligt løbende arbejder med fire kapitler i Det Gamle Testamente fra august til maj det efterfølgende år i et onlinekursus. På disse kurser viser jeg kursusdeltagerne, hvordan man kan læse salmerne i ”bønnemode”, så de får et personligt indtryk af det rige bønsunivers. Da jeg i år nåede frem til juni måned fortsatte jeg med intens dybdelæsning og personlig refleksion. Jeg har brugt mange timer hen over sommermåneder til bare langsomt at leve mig ind i de første 30 salmer.

Derfor er mit bedste personlige råd, at du bør læse nogle vers, når du har tid og slapper af, eller når du er på ferie og ikke har faste vaner. Udnyt fem minutter her, eller en time eller to der, men svøm rundt i disse dybe bønner, lovprisninger, visdomsord, refleksioner og endda protester over fjenders uberettigede angreb eller de uforklarlige vilkår. Selv har jeg nu fået en dyb længsel efter at bruge mange somre og ferier fremover på at leve mig dybere ind i bønnens og refleksionens livsnerve for tro og tilbedelse, men også at bruge dem i min ugentlige læsepraksis.

Salmernes Bog er som en lang ”Tour de Bible” med mange forskellige etaper i et udfordrende landskab med mange skarpe sving. De formulerer bønner og refleksion for nye rejsende, som har brug for inspirerende sommerlæsning. Hvis man investerer tiden på at leve i rejsebiblens tekster og genlæse dem dagligt, kan de give ny gnist til en sammenhængende og regelmæssig læsning af hele Bibelen, og de kan inspirere til en fornyelse i bønslivet. Gå i gang med turen!