Prøv avisen

Sammenhængen mellem religion og krig er en skrøne

Dette maleri fra 1600-tallet viser en kamp mellem kristne riddere af Den Tyske Orden og muslimske tyrkere. Netop 1600-tallet var den periode, hvor historiens sidste egentlige religionskrige fandt sted.

RELIGION: At det 20. århundrede var det mest sekulariserede og ateistiske århundrede i menneskehedens historie og samtidig også et af de mest blodige, taler stærkt imod sammenhængen imellem religion og krig og vold

DE NYE ATEISTER kører frem i disse tider imod al religion. Religion er skyld i de fleste af verdens ulykker, inklusive krige og forbrydelser imod menneskeheden, hævder de. Men et kig på nogle kendsgerninger fra det 20. århundrede fortæller en anden historie. At det 20. århundrede nok var det mest sekulariserede og ateistiske århundrede i menneskehedens historie og samtidig også et af de mest blodige, taler stærkt imod sammenhængen imellem religion og krig og vold.

Ingen af det 20. århundredes store krige som Første eller Anden Verdenskrig, Boerkrigen, Koreakrigen, Vietnamkrigen eller den kolde krig udsprang af religion. Det var heller ikke religiøse ledere, der stod for de store overgreb imod mennesker i nyere tid.

Mao Zedong var skyld i flere dødsfald end nogen anden i det 20. århundrede, omkring 80 millioner. Mao var ateist og darwinist. En anden ateist og darwinist, Stalin, kommer ind som nummer to med 60 millioner døde. Hitler var nummer nummer tre. Hans ideologi var ikke religiøst inspireret, men en udløber af darwinismen, en slags socialdarwinisme i praksis.

Pladserne som nummer fire og fem konkurrerer Lenin og Belgiens kong Leopold II om. Ateisten og darwinisten Lenin var skyld i 10-20 millioner af sine landsmænds død. Kong Leopold står på listen over nyere tids massemordere på grund af sin politik i Congo, en politik, der ikke var drevet af religion, men af en jagt på råvarer. Et ukendt antal imellem 5 og 22 millioner mennesker mistede livet på den konto. Bemærk i øvrigt sammenhængen imellem kolonipolitikken og den antireligiøse darwinistiske opfattelses sejrsgang. Darwinismen vandt frem på et tidspunkt, da kolonimagterne var på deres højeste. En idé, der retfærdiggjorde den stærkes overlevelse på den svages bekostning, var helt i tråd med tidsånden. Religiøse idealer om, at alle mennesker er skabt ligeværdige, var derimod ikke kolonitidens livret.

Blandt andre af nyere tids irreligiøse forbrydere kan nævnes Pol Pot, der udryddede en tredjedel af sit land, Cambodjas, befolkning, og Ugandas Idi Amin, der var ansvarlig for en halv million menneskers død.

ANDERLEDES BLIVER det ikke, hvis vi tager de igangværende krige. Selvom Irak-krigen foregår under et ædelt påskud om kamp imod terrorisme, handler den nok snarere om, at en stormagt vil tvinge sig til en tilstedeværelse i et af verdens strategisk vigtigste områder. Darfur-krigen er en krig imellem forskellige oprørsgrupper.

Hvad blev der af religionskrigene? Selv i tilfælde, hvor der på overfladen er en sammenhæng imellem religion og krig eller vold, kan man omvendt hævde, at problemet snarere er for lidt religion end for meget. Det latinske ord religion består af ordene re (igen) og ligare (at forbinde sig med). Religion betyder med andre ord igen at forbinde sig med Gud. Religion er ikke blot en tro på, at Gud findes, men også et spørgsmål om at være forbundet med eller være i tråd med Hans ønsker.

Ud fra den viden, vi kan danne os om Guds ønsker igennem religiøse skrifter og store religiøse personers indsigt, ligger unødigt voldelige aktiviteter meget langt fra Guds ønsker. Et af de mest grundlæggende bud er forbuddet imod at slå ihjel. Slår man ihjel, selv i navn af Gud, må man siges at være mere irreligiøs end religiøs. Derfor er spørgsmålet, om det er religion at sprænge uskyldige mennesker i luften i navn af Gud, eller om det ikke snarere er en mangel på forståelse af, hvad religion virkelig indebærer.

På den anden side er der eksempler som Mahatma Gandhi og Moder Theresa, der bredt anerkendes som religiøse personer ud over det almindelige. De fleste af os er religiøse i et eller andet omfang, men Gandhi og Moder Theresa var det til fulde. Hvis religion leder til krig og vold, skulle mere religion også føre til mere krig og vold. Imidlertid ser man hos personer, hvor religionen er mest udtalt, i den grad en fredfyldthed i både tanke og handling, at jeg finder det berettiget at konkludere, at sammenhængen imellem krig og religion er en skrøne, der ikke bliver mere sand af at blive gentaget.

Leif Asmark Jensen,
Sørningevej 39, Skamstrup,
Mørkøv